Hippolyte Carnot: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Intro |
|||
Linje 4:
Carnot fulgte [[1816]] faderen i [[landflygtighed]] og tilbragte 7 år i [[Magdeburg]]. Han sluttede sig tidlig til [[Saint-Simon]]isterne og var medarbejder af partiets blade, men skilte sig [[1831]] fra [[Barthélemy Prosper Enfantin|Enfantin]], da denne ville grundlægge en religiøs [[sekt]] og fremsatte læresætninger om kvindernes stilling i samfundet og om "kødets frigørelse", der i Carnots øjne stod som en "organisation af ægteskabsbrud". Han tog personlig del i [[Julirevolutionen]], men hengav sig ellers til litterære arbejder ([[oversat]]te blandt andet [[Wilhelm Müller]]s ''Griechenlieder'' 1828) og virkede for [[skolevæsen]]ets udvikling. [[1839]]-48 var han medlem af [[Deputeretkamret]] og hørte her til den udprægede opposition. Efter [[Februarrevolutionen]] blev han [[undervisningsminister]] indtil [[5. juli]] [[1848]]. Han havde store planer til [[folkeskolen]]s forbedring ved indførelse af skoletvang og ubetalt undervisning.
I [[Nationalforsamlingen]] hørte han til de mådeholdne [[republik]]anere, men blev ikke genvalgt [[1849]] og kom først ved udfyldningsvalgene [[1850]] på ny ind i forsamlingen. Han søgte ligesom de andre republikanere at gøre modstand imod statskuppet [[2. december]] [[1851]], blev næste år valgt til den lovgivende forsamling, men nægtede at aflægge [[ed]] til [[Louis Napoléon]]. Dette gentogs [[1857]], og først [[1865]] bestemte han sig til dette skridt, dog kun som en formsag og for at kunne fortsætte oppositionen mod [[
{{commonskat|Lazare Hippolyte Carnot}}
| |||