Søslaget mellem Rygen og Bornholm: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
m Tilføjer {{Ukategoriseret}}; kosmetiske ændringer
Linje 3:
'''
 
Den danske flåde under kommando af nyudnævnte admiral [[Otte Rud]] var lettet fra København d. 2/7 og kom nordfra for nordvestlig vind, den svenske flåde under admiral [[Klas Kristersson Horn]] stod ud fra [[Tromper Wiek]] på [[Rygen]] med vinden for bagbord halse.
 
Otte Rud holdt straks af med sit flagskib "Jægermesteren",84 kanoner og 1000 mand, men fulgtes kun af 5-6 danske skibe i denne manøvre. Han gik selv direkte i kamp med Klas Horns flagskib "St. Erik", 120 kanoner, og dette uanset svenskerne også havde et overtal på 13 skibe.
 
I begyndelsen af slaget blev det svenske skib "Gripen" skudt i sænk, svenske "Hector" blev oversejlet og sank, og svenskeren "Leyonet" blev skudt i brand. Det danske skib "Kristoff" under kommando af admiral [[Niels Trolle]] ( broder til [[Herluf Trolle]] ) havde også fået en hård medfart; helt galt gik det for "Kristoff" da det søgte læ under "Jægermesteren" som i tykningen af krudtrøg og brand troede det var en svensker og gav ham hele bredsiden på få meters afstand. "Kristoff" sank hurtigt, med den dræbte Niels Trolle om bord. Næstkommanderende, som nu var chef på "Kristoff", fik folkene i bådene, roede ufortrødent over og entrede det nærmeste svenske skib "Sankt Jørgen", som de overtog efter en morderisk nærkamp.
 
Det brændende svenske skib "Leyonet" drev nu mod klyngen af kæmpende danske skibe, og tvang dem derved til at forlade "Jægermesteren", som stadig var i hidsig kamp med "St. Erik" og flere andre mindre svenske skibe. Det danske skib "Svenske Jomfru", (erobret ved [[Elfsborg]] i 1563) nu med broderen Erik Ruds flag! var nu også kommet i brand, og måtte holde af for at slukke ilden.
 
Fra da af vendte lykken sig fra Otte Rud. Han signalerede adskillige gange til de øvrige danske og lybske skibe om at komme til undsætning, men grundet personlig modvilje og måske fejhed undlod flere af skibscheferne at komme deres nye admiral til hjælp , og svigtede derved både deres Ære og Pligt.
Linje 26:
 
Kilder: Haandbog i Nordens Søkrigshistorie, Schaffalitzky de Mucadell år 1911, og Den Nordiske Syvaarskrig, Otto Vaupell år 1891. Uploadet af Michael Paepcke 2013.
{{Ukategoriseret}}