NASA: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
MENNESKER!!! |
Cgt (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Cgtdk, fjerner ændringer fra 212.10.75.165 (diskussion | bidrag) |
||
Linje 16:
== Historie ==
[[Fil:NASA50years.jpg|thumb|right|[[Stennis Space Center]] Personalet stiller op til NASA's 50 års jubilæums billede i 2008.]]
[[Fil:NACA seal.jpg|thumbnail|right|200px|National Advisory Committee for Aeronautics (NACA) 1915-1958. Motivet er [[Brødrene Wright]] i 1903.]]
NASA's forgænger var [[National Advisory Committee for Aeronautics]] (NACA), som blev dannet i [[1915]] for at fremme forskningen inden for luftfart i USA. Den 29. juli [[1958]] blev NACA reorganiseret og fik kontrol med selve rumprogrammet, som tidligere var blevet udført af forskellige dele af militæret. Samtidig skiftede NACA navn til NASA. Tiden før 1958 var ikke forbundet med skelsættende begiveheder eller opfindelser for NACA's vedkommende. I 2008 fejrerede NASA 50-års jubilæum <ref>{{en sprog}} [http://www.nasa.gov/50th/home/index.html NASA 50th Anniversary]</ref>.
NASA's historie går over en periode på 3 verdenskrige, hvis man tager tiden før 1958 med, nemlig 1. verdenskrig, 2. verdenskrig og Den kolde krig.
Verdenskrigene var medvirkende til at fremme behovet for teknologiske opfindelser. Især inden for flyindustrien med [[luftvåben]], [[jetmotor]], [[jetfly]], [[militærfly]], [[bombefly]], [[jagerfly]] og planer om stjernekrig med missilskjold i rummet. Men heldigvis benyttedes [[flyvemaskine]]n også til [[sygetransport]], [[fragt]], [[Post (forsendelser)|post]] og [[passagerfly]].
NASA's adskillelse fra militæret i 1958 var af altafgørende betydning. Forskning i rummet var hovedformålet, budgettet og personalet blev fordoblet, et nyt forskningscenter [[jet Propulsion Laboratory]], for NASA betød det mere rumforskning i stedet for serviceríng af militæret og industrien.
[[Månelanding]]en i [[1969]] er en verdenshistorisk begivenhed og den mest skelsættende for NASA.
=== 1903-1919 Flyvning med motor ===
De amerikanske brødre Orville og Wilbur [[Brødrene Wright|Wright]] foretog [[Flyvemaskine|historiens første flyvning]] med motor i [[1903]]. I datidens [[USA]] blev de anset for være et par mekanikere. Den samtidige videnskabmand [[Samuel Pierpont Langley]] prøvede også at flyve, men med mindre held. Ingen af dem blev taget alvorligt i USA, men i [[Europa]] tog man især Wright-brødrenes ideer meget alvorligt. I [[Frankrig]] opførtes et militært [[aeronautik]] laboratorium af [[Gustave Eiffel]], [[England]] byggede også laboratorier. I [[Rusland]] oprettede man i [[1904]] et institut for aeronautik.
[[Robert Goddard|Robert H. Goddard]] havde allerede i 1903 en
I [[1909]] var Europa langt forud med flyvning. USA indså, at det var tid til at følge med. Englands [[British Royal Aircraft Factory]] fra [[1909]] havde den stuktur, USA opbyggede sin første luftfartsorganisation efter. I [[1915]] stiftedes '''National Advisory Committee for Aeronautics (NACA)'''. Det var i tiden under [[1. verdenskrig]], som dog mest foregik i Europa. Men flyindustrien i USA leverede 13,844 fly<ref>{{eng}} [http://history.nasa.gov/SP-4103/ch3.htm Advice and Politics, 1919-1926] NASA</ref> til Europa i 1917-1918.
=== 1919-1960 Verdenskrige ===
[[Versailles-freden|Versaillestraktaten]] sluttede 1. verdenkrig i [[1919]]. Traktaten, der skulle forhindre krig, gav anledning til 2. verdenskrig, der startede i [[1939]]. Tyskland med [[Adolf Hitler]] i spidsen fik stormagtsambitioner. USA gik ind i krigen i [[1941]], krigen endte først i [[1945]] med [[Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki|Hiroshima bomben]]. Økonomisk hjælp fra USA for at forhindre kommunismens udbredelse i Europa blev sat i værk [[1947]] med [[Marshall-planen]].
[[Fil:V-2 Rocket On Meillerwagen.jpg|thumb|center|600px| [[V2-raket|V-2 raketten]] også kendt som [[Hitler]]s hemmelige våben under [[2. verdenskrig]]. Raketten blev senere videreudviklet til brug i [[Apollo-programmet]].]]
Under [[2. verdenskrig]] designede [[Wernher von Braun]] [[V2-raket|V-2 raketter]] for [[Nazi-Tyskland]] som officer i [[SS|SS korpset]] ved [[Waffen-SS]]. Produktionen af [[V2-raket|V-2 raketter]] blev udført i [[koncentrationslejr]]ene [[Mittelwerk]] og [[Dora-Mittelbau]].
I Nazi-Tyskland blev videnskabsmænd tvunget til at arbejde for regimet, men om det har været tilfældet for von Brauns vedkommende er tvivlsomt, eftersom han fik rang af major. Han blev arresteret af [[Gestapo]] i [[1944]] pga. uoverensstemmelser med [[Heinrich Himmler]]. I [[1945]] overgav han sig til USA som krigsfange og fik derefter kontrakt med USA's militær. Han fik dog først amerikansk [[statsborgerskab]] i [[1955]]. USA havde en liste over tyske videnskabsmænd, de gerne ville have fat i. Wernher von Braun var øverst på listen. Andre videnskabsmænd fra [[Peenemünde]] kom også til arbejde for NASA under Wernher von Braun, det samme hold, der havde udviklet våben til Nazi-Tyskland, var med til at udvikle USA's rumprogram i [[1945]]-[[1972]]. I [[1960]] blev Wernher von Braun leder af [[Marshall Space Flight Center]], hvor han stod for udviklingen af [[Saturn V|Saturn V-raketten]].
=== National Aeronautics and Space Act of 1958 ===
''National Aeronautics and Space Act'' var en erklæring vedtaget i [[senatet (USA)|senatet]] og af [[Eisenhower|præsident Eisenhower]] om at der skulle oprettes et nyt [[rumagentur]]. [[Kongressen (USA)|USAs Kongres]] havde bestemt, at USA's aktiviteter i rummet skulle være fredsbevarende og være til fordel for hele menneskeheden.<ref>{{eng}} [http://history.nasa.gov/spaceact.html National Aeronautics and Space Act of 1958] NASA</ref><ref>{{eng}}[http://www.eisenhowermemorial.org/presidential-papers/second-term/documents/780.cfm The Papers of Dwight David Eisenhower]</ref>
NASA's adskillelse fra militæret i [[1958]] var af altafgørende betydning. Forskning i rummet blev prioriteret, budgettet og personalet blev fordoblet, et nyt forskningscenter [[jet Propulsion Laboratory]], blev oprettet, og for NASA betød det mere rumforskning i stedet for servicering af militæret og industrien. [[Keith Glennan]] blev indsat som leder i NACA, der blev omdøbt til NASA.
[[Sovjetunionen|Sovjet]]'s [[Sputnik 1]] succesfulde afsendelse i [[1957]] havde igangsat USA's ''National Aeronautics and Space Act'', og som følge deraf blev NASA til i [[1958]].
=== 1945-1989 Den kolde krig ===
[[Fil:President Eisenhower inspects the capsule from Discover XIII.jpg|thumbnail|right|150px|Præsident [[Eisenhower]] med kapslen '''Discoverer''' spionsatellitten fra '''Corona Programmet''' i 1960.]]
Under Den kolde krig var verden delt op i '''[[Østblokken]]''' [[USSR]], [[Warszawapagten]], [[kommunisme]] og [[KGB]] mod '''[[Vesten]]''' [[USA]], [[NATO]], [[kapitalisme]] og [[CIA]]. Den almindelige opfattelse var dengang, at man var på randen til 3. verdenkrig, og det var helt utænkeligt, at man kunne dele viden om avanceret teknologi.
Stormagterne [[USA]] og [[USSR]] var i [[Rumkapløbet|rumkapløb]], begge [[stormagt]]er ville vise [[teknologi]]
==== Sputnik – Først i rummet – USSR ====
I [[1957]] sendte USSR [[Sputnik]] i kredsløb om Jorden, verdens første [[satellit]] i rummet. '''Rumalderen''' var begyndt, og USSR førte rumkapløbet.
Verdens første satellit var opsendt af USSR. Østblokken, der på det tidspunkt havde [[planøkonomi]], havde skudt den første satellit af. Der kom et '''kommercielt satellit-boom''' i starten af [[1960]]'erne. Kommunikationssatellitter til [[tv]], (vejr), [[telefon]]i, trafik og senere [[satellit tv]]. Nogle af satellitsystemerne er fælles eje mellem privat og statslige organisationer.
==== Apollo – Først på månen – USA ====
[[Fil:61-MR4-76.jpg|thumbnail|right|200px|Et af NASA's første bemandede rumfartøjer fra [[Mercury-programmet]] 1961.]]
USA ville svare igen. [[Eisenhower|Præsident Eisenhower]] ville have en stærkere rumorganisation, NACA blev omstruktureret og omdøbt til NASA i [[1958]]. Der skulle være mere fokus på bemandet rumfart. I [[1961]] blev [[Apollo-programmet]] igangsat, da [[John F. Kennedy|præsident Kennedy]] erklærede, at USA ville lande på månen senest 1969. Det skete med [[Apollo 11]]. Astronauten [[Neil Armstrong]] blev den første mand på Månen i [[1969]], og USA satte sit flag på Månen.
Inden apolloflyvningerne fandtes [[Mercury-programmet]] ([[1961]] – [[1963]]) med [[testpilot]]er til de første bemandede rumfartøjer. Derefter [[Gemini-programmet]] ([[1964]] – [[1966]]). Apollo-programmet havde en uheldig start i [[1967]], da besætningen indebrændte i kapslen under en test.
==== Fra spionsatellitter til afspænding ====
Fra sidst i [[1950]]'erne til [[1970]]'erne havde USA spion[[satellit]]ter i '''Corona Programmet'''<ref>{{en sprog}} [http://msl.jpl.nasa.gov/Programs/corona.html Corona program] NASA</ref> til overvågning af Sovjetunionens langtrækkende [[missil]]er. Desværre for NASA betød den kolde krigs afslutning et mindre budget. '''Discovery-programmet''' var et lavprisprojekt uden militære formål. Det handlede nu om forskning og uddannelse.<ref>{{en sprog}} [http://discovery.nasa.gov/program.html Discovery-program] NASA</ref>
<ref>{{en sprog}} [http://msl.jpl.nasa.gov/Programs/discovery.html Discovery program] NASA</ref>
Samarbejdet i [[rummet]] mellem stormagterne begyndte før den endelige afslutning af koldkrigstiden. Allerede i [[1970]]'erne fløj russiske og amerikanske astronauter sammen i forbindelse med Sojuz-test-programmet. NASA var begyndt at udvikle genbrugsrumfartøjer. Fartøjerne skulle udvikles til at være mere økonomisk rentable og have en højere grad af sikkerhed. [[Rumfærge]]n [[Columbia (rumfærge)|Columbia]] var den første af den ny type rumfartøj i [[1981]] fra [[Rumfærge-programmet]].
==== Challenger-ulykken ====
[[Fil:Challenger explosion.jpg|right|thumb|200px| [[Challenger (rumfærge)|Challenger (STS-51-L)]] sidste rejse.]]
Sikkerheden i de ny rumfærger var væsentlig forbedrede, men i [[1986]] eksploderede rumfærgen [[Challenger (rumfærge)|Challenger]] 73 sekunder efter opsendelsen, og styrtede ned.<br />Syv personer omkom ved
=== 1990-2004 Nye visioner ===
Den kolde krig var afsluttet, og man var mindre bange for at udveksle erfaringer. Inden for [[flyvesikkerhed|flysikkerhed]] og rumfart er det en vigtig faktor at lære af de dårlige erfaringer for at undgå fremtidige ulykker. I årene 19xx-19xx var flere rumforskningsorganisationer blevet etableret; [[ESA]], [[JAXA]], [[Danish National Space Center|DNSC]], [[EUMETSAT]] mfl. [[Rumforskning]] var ikke længere kun for de tidligere stormagter. NASA anses dog stadig som værende den førende rumforskningsorganisation med de største ressourcer, viden og erfaring på området.
==== Columbia-ulykken ====
[[Fil:STS-107 Columbia entry imaged from ground.jpg|right|thumb|200px| [[Columbia (rumfærge)|Columbia (STS-107)]] på vej ned for sidste gang. Vragdele falder af venstre vinge.]]
Syv astronauter omkom da [[rumfærge]]n [[Columbia (rumfærge)|Columbia (STS-107)]] i februar 2003 brændte ved genindtræden i atmosfæren, blev der som følge af efterforskningen foretaget ledelsesmæssige omstruktureringer. Ledelsen mente ikke, at der var mulighed var for at redde Columbia, og lod derfor rumfærgen komme tilbage som planlagt. Undersøgelseskommisionen [[Columbia Accident Investigation Board]] (CAIB) mente, at man kunne have forsøgt at reparere rumfærgen i rummet på trods af risikoen og yderligere forsinkelse. Ved genindtræden i atmosfæren var isoleringen af rumfærgen ikke tæt nok, og den eksploderede. Kaklerne, der skulle isolere rumfærgen, var faldet af under opsendelsen af rumfærgen. Besætningen omkom, og vragdele faldt ned i flere af de amerikanske stater i og omkring Texas. [[Linda Ham]], der mentes at have haft en afgørende rolle i beslutningerne, blev anset for at have haft en interessekonflikt, da hun både havde ansvar for økonomi og sikkerhed. Hun og flere andre ansvarlige for [[STS-107]] blev omplaceret som konsekvens af rumfærge-havariet.<ref>{{en sprog}} [[:en:Space Shuttle Columbia disaster|Space Shuttle Columbia disaster]] Wikipedia</ref><ref>{{en sprog}} [[:en:Linda Ham|Linda Ham]] Wikipedia</ref><ref>{{en sprog}} [http://caib.nasa.gov/news/report/ Columbia Accident Investigation Board] (CAIB)Rapport</ref><ref>{{en sprog}} [http://www.nasa.gov/columbia/home/index.html Space Shuttle Columbia] NASA</ref><ref>{{en sprog}} [http://history.nasa.gov/columbia/ Remembering Space Shuttle Columbia STS 107] NASA</ref>
Der var en vis lighed med [[Challenger (rumfærge)|Challenger (51-L)]]-rumfærgens nedstyrtning i 1986. [[Rogerskommissionen]] fandt, at ingeniører havde advaret om, at udstyr på rumfærgen ikke kunne tåle frost, men at rumfærgen blev sendt af sted på trods af advarslerne.<ref>[http://www.rumfart.dk/vis.asp?id=480 Challenger-ulykken] Rumfart.dk</ref>
I modsætning til Challenger og Columbia overlevede [[Apollo 13]]'s besætning. Besætningen, der 33 år tidligere var på vej til Månen og undervejs fik en eksplosion i en ilttank. [[Månelanding]]en blev aflyst, og forsøg på at redde besætningen blev ikke på forhånd opgivet, selvom situationen var kritisk med bl.a. mangel på ilt.<ref>{{en sprog}} [http://history.nasa.gov/ap13rb/ap13index.htm Apollo 13 Review Board (Cortright Commission)] NASA</ref> Begivenhederne om Apollo 13 er filmatiseret.<ref>{{en sprog}} [http://www.imdb.com/title/tt0112384/ Apollo 13 Film] IMDB. (Fiktion)</ref>
[[Fil:Apollo13 splashdown.jpg|right|thumb|200px|[[Apollo 13]]s mirakuløse redning]]
Sikkerhed inden for [[rumfart]] er vigtig og spiller derfor en stor rolle hos NASA.
[[Murphy's lov]] benyttes, hvor høj sikkerhed er påkrævet. De mindste detaljer skal efterprøves og gentages. Intet overlades til tilfældigheder. [[Columbia (rumfærge)|Columbia (STS-107)]] er et eksempel på, hvor galt det kan gå.
Modsætningen er [[Apollo 13]], hvor alt gik galt, men mod alle forventninger ikke endte i en katastrofe.
Som rumfartsorganisation har NASA en stor interesse i sikkerhed. Ikke alene pga. af økonomiske årsager, men også i forbindelse med omdømmet. NASA er ikke privat ejet, men et "nationalt foretagende" og er afhængig af politikernes velvilje for at få økonomiske ressourcer. NASA's øverste ledelse bliver desuden udnævnt af den [[amerika]]nske [[præsident]]. NASA's omdømme er et nationalt projekt. Forfatteren [[Dan Brown]] har skrevet en bog, der bl.a. omhandler NASA's nationale rolle (skønlitteratur), [[Morderisk bedrag]].<ref>Forfatter [[Dan Brown]], Dansk Titel Morderisk bedrag. (Fiktion)</ref><ref>{{en sprog}} [http://www.danbrown.com/novels/deception_point/plot.html Deception point] Website of Dan Brown. (Fiktion)</ref>
==== Rumfartsulykker ====
Fire [[bemandede rummissioner]] hvor tre besætninger omkom.
* 1967 – [[Apollo 1]] – besætningen omkom ved en brand på affyringsrampen.
* 1970 – [[Apollo 13]] – månelanding aflyst, da ilttank eksploderer på vej til Månen.
* 1986 – [[Challenger (rumfærge)|Challenger (51-L)]] – eksploderede under rumfærgeflyvning.
Line 40 ⟶ 103:
Det internationale samarbejde, der var begyndt i [[1970]]erne, var nu blevet ganske omfattende. [[Hubble-rumteleskopet|Hubble]], et fælles projekt mellem NASA og [[European Space Agency]]. [[Den Internationale Rumstation]] er et fælles projekt mellem NASA, [[European Space Agency]] herunder: [[Belgien]], [[Danmark]], [[Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland|Storbritannien]], [[Finland]], [[Frankrig]], [[Nederland]], [[Irland (land)|Irland]], [[Italien]], [[Norge]], [[Portugal]], [[Schweiz]], [[Spanien]], [[Sverige]], [[Tyskland]], [[Østrig]], [[Luxembourg]] og [[Grækenland]]. Øvrige [[Canada]], [[Rusland]], [[Japan]] og [[Brasilien]].
=== 2004 – Moon, Mars and Beyond ===
[[Fil:Michael Douglas Griffin, official photo portrait as NASA administrator.jpg|thumb|right| [[Michael Griffin]] var NASA administrator under Bush]].
[[George W. Bush|Præsident George W. Bush]]'s tale [[14. januar]] [[2004]]<ref>{{eng}} [http://history.nasa.gov/Bush%20SEP.htm President Bush Announces New Vision for Space Exploration Program] The White House. President George W. Bush</ref>
<blockquote>
"We choose to explore space because doing so improves our lives, and lifts our national spirit"
</blockquote>
Til [[Månen]], [[Mars (planet)|Mars]] og længere ud i [[verdensrummet]] er de nye visioner for USA's rumprogram. De konkrete mål er:
* Første mål er at færdiggøre projektet med den Internationale Rumstation inden 2010.
* Andet mål er at udvikle og teste et nyt besætningsfartøj inden 2008 og starte første bemandede mission senest i 2014.
* Tredje mål er at komme til månen inden 2020 som udgangspunkt for missioner videre ud i rummet. Senest i 2008 skal der sendes en robot til månen for at undersøge overfladen, og senest i år 2015 skal en besætning lande på Månen.
* Med erfaring og viden opnået ved besøg på månen er man klar til næste skridt, bemandede missioner på Mars og videre ud i rummet.
* For at fuldføre disse mål er langsigtet planlægning nødvendig. NASA's nuværende budget over 5 år er på 86$ milliarder.
<blockquote>
"Rummet udforskes for at forbedre vores liv på jorden og styrke den nationale ånd."
</blockquote>
Og visionerne var [[Constellation-programmet]].
=== 2010 – Ny Strategi ===
[[Fil:President Obama Visits Kennedy Space Center.jpg|thumbnail|right|Præsident [[Barack Obama]] i 2010 på [[Kennedy Space Center]], [[Bill Nelson]] ses i bagrunden.]]
Ved [[Charles Bolden]] fremlægning af [[Barack Obama]]s budget for 2011 ændredes planerne<ref>{{eng}} [http://www.nasa.gov/news/budget/index.html Budget Information 2011] NASA</ref>.
Hovedpunkterne i planen er at [[Den Internationale Rumstation]]s levetid forlænges, rumfarten bliver delvis kommerciel, større fokus på forskning i [[klimaændring]]er og [[Constellation-programmet]] aflyses <ref>{{eng}} [http://www.nasa.gov/topics/commercial/index.html Commercial Space] NASA</ref>. Barack Obama holdt tale på [[Kennedy Space Center]] d. [[14. april]] [[2010]]<ref>{{eng}} [http://www.nasa.gov/about/obamaspeechfeature.html President Outlines Exploration Goals, Promise] NASA</ref>.
Det foreslåede budget er at tilføje $6 milliarder [[USD]] til NASA’s 5-årige budget<ref>{{eng}} [http://www.nasa.gov/pdf/421064main_NASA_OSTP_Joint_Fact_Sheet_FINAL_2020.pdf FACT SHEET A Bold New Approach for Space Exploration and Discovery] NASA</ref>.
;Constellation-programmet
:Nedlægning af Constellation-programmet der er flere år forsinket og allerede har overskredet budgettet. Det vil kræve yderligere budgetoverskridelser og projektet kan tidligst nå til månen med få astronauter i 2030. Udstyret er udviklet på eksisterende teknologi, man vil hellere forske i at udvikle innovativ teknologi og forventer derved at reducere NASAs udgifter.
;De sidste rumfærgeflyvninger
:Sikre at der er økonomi til at opsende de sidste rumfærgemissioner med sikkerhedsmargen for forsinkelser og andre udgifter forbundet med sikkerhed.
;Den Internationale Rumstation
:Forlænge [[Den Internationale Rumstation]]s levetid frem til 2020 og forsat bevare samarbejde med internationale partnere.
;Rumfart
:Afprøvning af forskellige [[raket]]typer og [[brændstof]]. Udvikle [[prototype]]r, afprøve sammenkoblinger og optankning i rummet, flyve til [[asteroide]]r<ref>[http://ing.dk/artikel/108851-nasa-udpeger-asteroide-til-bemandet-mission-i-2025 Nasa udpeger asteroide til bemandet mission i 2025] {{da sprog}} Ingeniøren</ref> mm.
;Kennedy Space Center
:Modernisering af [[Kennedy Space Center]].
Line 48 ⟶ 143:
:Benytte privat rumfartsteknologi til bemandet rumfart: [[Boeing]] m.fl. er nævnt som fremtidige partnere. Det kan skabe arbejdspladser udenfor NASA og kompensere for jobtab i forbindelse med nedlægning af Constellation-programmet.
;Robotudvikling
:Udvikling af robotmekanismer til automatisering af opgaver i rummet.
;Forskning
[[Fil:Airborne Science Safari 2000 Mission.ogg|thumb|''Aiborne Science Program'' (her på ''"Safari 2000"''-ekspeditionen) søger at udforske Jorden fra luften.]]
:Udforskning af [[Jorden]], [[Solen]] og [[Universet]].
;Observasion af nærjords objekter
:Opdage potentielle farlige [[asteroide]]r (''se [[Armageddon (film)|Armageddon]]- en film hvor NASA redder Jorden fra en asteroide'').
;Undervisning
:Fremme [[naturvidenskab]]lige uddannelser.
== Missioner ==
| |||