Hunnere: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rsteen (diskussion | bidrag) m Links "propaganda" mv. |
Rsteen (diskussion | bidrag) m →Eftermæle: Trykfjel |
||
Linje 92:
I Norden er de ældste sagaer med omtale af hunnerne nedskrevet i slutningen af det 13. århundrede, blandt andet i form af [[Vølsunga saga|Vølsunge sagaen]], hvor [[Det Kongelige Bibliotek]] har det eneste bevarede eksemplar. Det er dateret til omkring år 1400, og Attila omtales her som Atle.<ref>Magnus Rindal, i forordet til den norske 1974-udgave.</ref> Vølsunge sagaen har afsnit om hunnernes sejre over franker og burgunder, mens en anden nordiske saga, ''Sagaen om Hervarar og Kong Heidrek'', omtaler kampene mellem goter og hunner.<ref>[http://www.heimskringla.no/wiki/Sagaen_om_Hervarar_og_Kong_Heidrek Dansk oversættelse på heimskringla.no]</ref>
I Ungarn levede fortællingerne om hunnerne også videre, og i middelalderen knyttes de til kongeriget Ungarns historie i værker som ''Gesta Hunnorum et Hungarorum (Hunnernes og ungarernes bedrifter)'', der er skrevet i 1280'erne. Her kædes Attilas slægt ved hjælp af en
Erindringen om hunnerne blev også fastholdt i middelalderen i form af drengenavne i Europa. I sin oprindelige form betød navnet Hunfredus "Hunnerfred", dvs "den, der fremmæglede fred med hunnerne". [[Normannerne]] tog det gammel[[Fransk (sprog)|franske]] drengenavn Hunfroi med til [[England]], hvor det forvandledes til Humphrey, og i [[Italien]] til Umberto.<ref>John Man: ''Attila'' (side 233), Forlaget Gyldendal, Oslo 2009, ISBN 978-82-05-39335-6</ref>
| |||