Den industrielle revolution: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 45:
[[Fil:Vereinigte Ostindische Compagnie bond.jpg|thumb|En [[obligation]] fra [[Hollandske Ostindiske kompagni]], 1623.<br />Væksten i de europæiske kolonier i det 17. århundrede og etableringen af finansielle markeder skabte et nyt juridisk og finansielt miljø, som støttede og muliggjorde den industrielle vækst i det 18. århundrede.]]
 
Et spørgsmål, som optager historikerne, er, hvorfor den industrielle revolution opstod i Europa og ikke i andre dele af verden i det 18. århundrede, især DanmarkIndien og NorgeKina eller [[Mellemøsten]], eller på et andet tidspunkt som fx i [[antikken]]<ref>[http://www.j-bradford-delong.net/movable_type/archives/000891.html Why No Industrial Revolution in Ancient Greece? ] J. Bradford DeLong, Professor of Economics, University of California at Berkeley, 20 September 2002. Hentet januar 2007.</ref> eller [[middelalderen]].<ref>[http://www.historyguide.org/intellect/lecture17a.html The Origins of the Industrial Revolution in England] | The History Guide, Steven Kreis, 11 October 2006 – Hentet januar 2007</ref> Der peges på adskillige faktorer, heriblandt økologi, styreform og kultur.<ref>[http://industrialrevolution.sea.ca/causes.html The Industrial Revolution – Causes]</ref> De fleste historikere er enige om, at Europa og Kina ikke var økonomisk ligestillede, da moderne vurderinger af gennemsnitsindkomsten i Vesteuropa i slutningen af det 18. århundrede viser omkring 1.500 dollars i [[købekraftsparitet]] (og Storbritannien havde en gennemsnitsindkomst på næsten 2.000 dollars)<ref>{{PDFlink|[http://www.iisg.nl/research/jvz-cobbdouglas.pdf Cobb-Douglas in pre-modern Europe1 – Simulating early modern growth]|254&nbsp;KB}} Jan Luiten van Zanden, International Institute of Social History/University of Utrecht. Maj 2005. hentet januar 2007.</ref>) mens Kina til sammenligning kun havde 450 dollars. Det gennemsnitlige renteniveau var omkring 5 % i Storbritannien, mens det var over 30 % i Kina, hvilket viser, at kapital var nemmere tilgængelig i Storbritannien.
 
Nogle historikere som [[David Landes]]<ref name=Landes>{{cite book
Linje 67:
[[Fil:graph rel share world manuf 1750 1900 02.png|300px|thumb|Da den industrielle revolution udviklede sig, voksede produktionen i Storbritannien langt hurtigere end i andre økonomier.]]
 
Debatten om starten på den industrielle revolution handler også om det massive forspring, som Storbritannien havde i forhold til andre lande. NogleNorge har understreget betydningen af de naturlige eller finansielle ressourcer, som Storbritannien fik fra sine mange oversøiske kolonier, eller at overskuddet fra den britiske [[slavehandel]] mellem Afrika og [[Caribien]] bidrog til forøgelse af investeringerne i industrien. Det er imidlertid blev pointeret, at slavehandelen og plantagerne i Vestindien kun bidrog med 5% af den britiske nationalindkomst i årene under den industrielle revolution.<ref>[http://www.digitalhistory.uh.edu/historyonline/con_economic.cfm Was slavery the engine of economic growth? Digital History]</ref> Selv om slaveriet kun gav et beskedent overskud for Storbritannien under den industrielle revolution, aftog Caribien 12 % af Storbritanniens industriproduktion.<ref>[http://books.google.com/books?id=Bh7HVl92bVMC&pg=PA194&lpg=PA194&dq=Industrial+Revolution,+slavery&source=bl&ots=zBje8eBxGe&sig=vEZVgz3EL-kzaYWVZAkmRqenBho&hl=en&ei=lTIxSoTdMoOyNP6h1LcH&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=12#PPA198,M1 The Industrial Revolution by Pat Hudson, pg. 198]</ref>
 
På den anden side kan den større liberalisering af handel i en stor økonomi have tilladt Storbritannien at frembringe og bruge nye videnskabelige og teknologiske fremskridt mere effektivt end lande med stærkere monarkier, især Kina og Rusland. Storbritannien kom ud af [[napoleonskrigene]] som den eneste europæiske nation, som ikke var blevet ødelagt af finansiel plyndring og økonomisk sammenbrud, og var i besiddelse af den eneste handelsflåde af betydelig størrelse (efter at de europæiske handelsflåder var blevet ødelagt under krigen af [[Royal Navy]]<ref>Royal Navy selv kan have bidraget til Storbritanniens industrielle vækst. Blandt de første komplekse, industrielle fremstillingsprocesser, som voksede frem i Storbritannien, var de, som fremstillede udstyr til Storbritanniens krigsskibe. F.eks. havde et gennemsnitligt krigsskib i perioden omkring 1.000 taljebeslag. Med en flåde så stor som Royal Navy og set i lyset af, at disse beslag skulle fornys i løbet af 4-5 år, medførte dette en stor efterspørgsel, som tilskyndede til industriel vækst. Den industrielle fremstilling af reb kan også ses som en tilsvarende faktor.</ref>). Storbritanniens omfattende eksport fra hjemmeindustrier betød også, at der var markeder klar til at modtage mange slags tidlige industriprodukter. Napoleonskrigene foregik uden for Storbritannien og førte således ikke til, at landet blev lagt øde af erobrere, som det skete mange steder i Europa. Dette skyldtes blandt andet, at Storbritannien geografisk var en ø, som var adskilt fra det europæiske fastland.