Fredrik Bajer: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
linkfix
Linje 3:
'''Fredrik Bajer''' ([[21. april]] [[1837]] i [[Vester Egede]] ved [[Næstved]] – [[22. januar]] [[1922]] i [[København]]) var en dansk officer, [[forfatter]], lærer og [[pacifist]]isk politiker som sammen med svenskeren [[Klas Pontus Arnoldson]] modtog [[Nobels Fredspris]] i [[1908]].
 
Frederik Bajer var søn af præst Alfred Bajer (1807-1880) og Cecilie Louise Crone (1815-1900), forældrene var gift den i 1836, Frederik var den ældste af en søskende floksøskendeflok på fire.
 
Præstesønnen Fredrik Bajer var elev på [[Sorø Akademi]] fra [[1848]] til [[1854]], men kort før studentereksamen gik han ud af skolen for at få en officersuddannelse. Han deltog som løjtnant i [[2. Slesvigske Krig|krigen 1864]] mod [[Preussen]] og [[Østrig]] og blev [[premierløjtnant]]. I [[1865]] trådte han ud af hæren for at engagere sig i fredsarbejdet. Han slog sig ned i København, hvor han ernærede sig og sin familie som lærer, oversætter og forfatter.
Linje 9:
I [[1867]] indtrådte Bajer i [[Frédéric Passy]]s [[Den Internationale Fredsliga|Internationale Fredsliga]] og arbejdede for denne i [[Skandinavien]].
I [[1872]] blev Bajer valgt til [[Folketinget]] for [[Det forenede Venstre]], hvor han havde sæde indtil [[1895]]. I det politiske arbejde var han især aktiv i sociale og [[ligestilling]]sspørgsmål. Han gik desuden ind for [[valgmetode|forholdstalsvalg]], for [[frihandel]] og for et [[milits]]forsvar i stedet for den traditionelle hær. Sammen med sin hustru, kvindesagsforkæmperen [[MathildeMatilde Bajer]] (f. SchlütterSchlüter), stiftede han [[Dansk Kvindesamfund]] i [[1871]]. Bajer var redaktør af ugebladet ''Folkevennen'' [[1877]]-[[1879]] og er ophavsmand til et omfattende forfatterskab om [[voldgift]] og liberalt fredsarbejde.
 
I [[1882]] stiftede Bajer ''Foreningen til Danmarks Nevtralisering'', senere kaldet [[Dansk Fredsforening]], som han var formand for fra [[1884]] til [[1892]].