Versionen fra 10. aug. 2013, 18:01 redigér Johan U (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 8.742 edits {{henvisninger}} ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 19. jan. 2014, 09:40 redigér fjern redigering Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits m →‎Formålet: indsat interne henvisninger Gå til næste forskel →
Linje 4: En '''rundkirke''' er en [[kirke (bygning)\|kirke]] med et rundt [[Kirkeskib (bygningsdel)\|kirkeskib]]. I stedet for sideskibe har den en central kerne, der kan være rund eller ottekantet, med en rund, otte- eller 16-kantet ydermur, der danner en omgang, der kan benyttes til processioner, påskespil o.lign. == Formålet == F.Kr. blev runde gravmæler opført over rige familiemedlemmer eller herskere. I [[Italien]] findes flere runde kirker og baptisterier (~~dåbskapeller~~[[dåbskapel]]ler). Nogle af dem er opført af hersker og [[biskop]], når et område er blevet kristnet. Nogle af de første blev bygget over en hellig grav, som gravkirken i [[Jerusalem]] over Jesu grav. Det skete også i borgen [[Hradcany]] i [[Prag]], hvor Sankt Vitus-rotunden blev opført, der hvor [[Sankt Vitus katedralen]] nu står. I [[Tjekkiet]], [[Polen]] og andre slaviske lande blev der bygget mange runde sognekirker, der var meget små, men de allerførste i enkelte andre områder var større. En anden type er de større ottekantede kirker. Som den i [[Ravenna]], [[Karl den ~~Stores~~Store]]s Katedral i [[Aachen]] og flere senere i det tysk-romerske rige. Ottetallet havde i flere hundrede år stor betydning for de kristne, og derfor blev mange dåbskapeller ottekantede. Nogle kirker var "kopier" af – eller indviet til – Den Hellige Grav i Jerusalem. Alle kirker kunne få en "grav" med relikvier fra helgener. Også andre træk efterlignede Gravkirken: antallet af søjler, en stiliseret udgave af [[Golgata]] med Jesus på korset etc. == Runde gravmæler ==

Rundkirke: Forskelle mellem versioner