Strålebehandling: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Bot: Migrerer 1 interwiki-link, som nu kommer fra Wikidata: d:q729267
m Bot: Tilføjer beskrivelse til eksterne links, se FAQ; kosmetiske ændringer
Linje 1:
'''Strålebehandling''' er en medicinsk anvendelse af [[ioniserende stråling]] til behandling af bl.a. [[kræft]]. Ioniserende stråling slår levende [[Celle (biologi)|celler]] ihjel, og behandlingens formål er derfor at tilføre en høj stråledosis til det syge væv, mens sundt normalvæv skånes mest muligt. Strålebehandling kan gives som primær behandling, supplerende behandling til [[kemoterapi]] eller smertelindrende (palliativ) behandling.
 
== Teknologi ==
I dag anvendes primært lineære [[partikelaccelerator|acceleratorer]] til at skabe den ioniserende [[røntgenstråling]], som man anvender til behandlingen. I acceleratoren dannes [[elektron]]er, som accelereres op til energier på flere [[elektronvolt|MeV]]. Elektronstrålen rettes så ind mod et metaltarget, hvor elektronerne nedbremses, og energien omdannes til røntgenstråling.
 
To fabrikanter dominerer markedet for disse acceleratorer: [[Varian Medical Systems]], og [[Elekta]]. Tidligere producenter inkluderer [[Siemens|Siemens Healthcare]] og [[GE|GE Healthcare]]. I Danmarks er størstedelen af maskinparken fra Varian, dernæst Elekta. Enkelte Siemens maskiner er stadig i brug.
 
Rigshospitalet råder over Danmarks største maskinpark, med hele 13 acceleratorer.<ref name="Rigsh">[http://www.rigshospitalet.dk/radioterapi/menu/Om+Klinikken/Apparatur/Behandlingsapparater/ Apparatur - Rigshospitalets Radioterapiklinik<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
== Bivirkninger ==
[[Ioniserende stråling]] påvirker både kræftvæv og raskt normalvæv, hvorfor der opstår en lang række bivirkninger i forbindelse med strålebehandling. Ved behandling i hovedhals-regionen kan patienten for eksempel miste sin spytproduktion, hvilket giver alvorligt ubehag, problemer med at spise samt dårlige tænder. Stråling til rygmarven kan forårsage lammelse og død. Strålebehandling kan desuden give hudrødme, hårtab, diarré, fibrose, kvalme og mange andre bivirkninger. Endelig kan strålebehandling selv forårsage ny kræft i patienten.
 
== Fraktionering ==
Ved strålebehandling benytter man, at raskt normalvæv typisk kommer sig bedre efter en strålebehandling end kræftvæv. Derfor opdeler man strålebehandlingen i mange små fraktioner, hvilket derved giver mindre skader til normalvævet. I Danmark gives typisk 2 [[Gray]] pr. fraktion. I Danmark gives for prostatakræft for eksempel 78 [[Gray]] i alt opdelt i fraktioner af 2 [[Gray]] fordelt på mandag til fredag. Selve strålebehandlingen tager dermed op imod 8 uger sammenlagt.
 
== Palliativ strålebehandling ==
Patienter med smerter forårsaget af kræft kan få smertelindrende strålebehandling. Dette kaldes [[palliativ behandling]]. Typisk gives det til knoglemetastaser (kræft der har spredt sig fra den primære tumor til knoglerne), hvor der gives en dosis på 8 [[Gray]] i løbet af én enkelt behandling.
 
== Brachyterapi ==
Ud over stråling fra en lineær accelerator, kan strålebehandling gives ved at indføre radioaktive kilder direkte i tumoren. Dette kaldes [[brachyterapi]].
 
== Danske strålecentre ==
I Danmark udføres strålebehandling på følgende hospitaler:
 
* [[Aarhus Universitetshospital]] - 10 acceleratorer hvoraf 2 er placeret i Skejby<ref name="Aarh">[http://www.auh.dk/om+auh/afdelinger/onkologisk+afdeling+d/om+afdelingen] Acceleratorer i Aarhus/Herning</ref>
* [[Rigshospitalet]] - 13 acceleratorer<ref name="Rigsh"></ref>
* [[Herlev Hospital]] - 9 acceleratorer<ref>[http://www.herlevhospital.dk/menu/Afdelinger/Onkologisk_Afdeling/Velkommen+til+afdelingen/] Velkommen til afdelingen</ref>
* [[Vejle Sygehus]] - 6 acceleratorer<ref>[http://www.sygehuslillebaelt.dk/wm261060] Stråleterapien Sygehus Lillebælt</ref>
Linje 30:
* [[Odense Universitetshospital]] 8 acceleratorer<ref>[http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/klinisk_institut/forskning/forskningsenheder/onkologi/forskningsomraader/stralebehandling] Enhed for Strålebehandling</ref>
* [[Næstved Sygehus]] (fra januar 2008) - 3 acceleratorer<ref>[http://www.regionsjaelland.dk/nyheder/Sider/Region-Sj%C3%A6lland-klar-til-at-udbyde-det-f%C3%B8rste-OPP-projekt-p%C3%A5-et-dansk-sygehus.aspx] Region Sjælland klar til at udbyde det første OPP-projekt på et dansk sygehus</ref>
* [[Regionshospitalet Herning]] (fra maj 2009) - 2 acceleratorer (en del af Aarhus Universitetshospital)<ref name="Aarh"></ref>
 
== Referencer ==
 
{{reflist}}
 
* [http://www.cancer.dk/ Kræftens Bekæmpelse]
 
 
[[Kategori:Onkologi]]
[[Kategori:Radiologi]]
 
{{Link GA|de}}
 
[[nn:Radioterapi]]