Wikipedia

Tuberkulose: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Bot: Tilføjer beskrivelse til eksterne links, se FAQ; kosmetiske ændringer
m WPCleaner v1.30 - Klammer ikke korrekt - N-tankestreg eller M-tankestreg (Bot) - Problem med skabelonparameter - Overskrift dobbelt (Fixed using WP:WPCW)
Linje 24:
== Tegn og symptomer ==
[[Fil:Tuberculosis symptoms.svg|thumb|Her ses de mest udbredte varianter og stadier af tuberkulose. <ref> {{cite web|url=http://www.emedicinehealth.com/tuberculosis/page3_em.htm|title=Tuberculosis Symptoms|publisher=[[eMedicine]]Health|author=Schiffman G|date=15 January 2009}} </ref> Mange symptomer overlapper med andre varianter, mens andre er mere (men ikke helt) specifikke for visse varianter. Der kan være tale om flere varianter samtidig.]]
Mellem fem og ti procent af de TB-ramte, der ikke har HIV, udvikler den aktive sygdom på et tidspunkt i livet. <ref name=Pet2005> {{cite book|last=al.]|first=edited by Peter G. Gibson ; section editors, Michael Abramson ... [et|title=Evidence-based respiratory medicine|year=2005|publisher=Blackwell|location=Oxford|isbn=978-0-7279-1605-1|pages=321|url=http://books.google.ca/books?id=sDIKJ1s9wEQC&pg=PA321|edition=1. publ.}} </ref> Dette tal er 30% for HIV-smittede TB-patienter. <ref name=Pet2005/> Tuberkulose kan forekommer overalt i kroppen, men det ses hyppigst i lungerne (lungetuberkulose eller pulmonal tuberkulose). <ref name=ID10/> Tuberkulose uden for lungerne kaldes ekstrapulmonal tuberkulose, som godt kan forekomme sammen med pulmonal tuberkulose. <ref name=ID10/> Almindelige tegn og symptomer omfatter [[feber]],[[kulderystelse]]r, [[nattesved]], [[tab af appetit]], [[vægttab]] og [[træthed]]. <ref name=ID10/> Patienten kan udvikle såkaldte [[trommestikfingre]] i udpræget grad <ref name=Pet2005/>
 
=== Pulmonal ===
Linje 30:
 
=== Ekstrapulmonal ===
I 15&ndash;2015–20% af de aktive tilfælde, spreder infektionen sig ud fra åndedrætsorganerne og giver andre typer tuberkulose. <ref> {{cite book|last=Jindal|first=editor-in-chief SK|title=Textbook of pulmonary and critical care medicine|publisher=Jaypee Brothers Medical Publishers|location=New Delhi|isbn=978-93-5025-073-0|pages=549|url=http://books.google.ca/books?id=EvGTw3wn-zEC&pg=PA549}} </ref> Når TB forekommer uden for åndedrætsorganerne, kaldes det ekstrapulmonal tuberkulose. <ref name=Extra2005> {{cite journal|pmid=16300038|year=2005|author=Golden MP, Vikram HR|title=Extrapulmonary tuberculosis: an overview|volume=72|issue=9|pages=1761–8|journal=American family physician}} </ref> Ekstrapulmonal TB forekommer hyppigere hos personer, der er i immunundertrykkende behandling, [[immunsuppression]], og hos små børn. Ekstrapulmonal TB forekommer hos over 50% af de HIV-smittede. <ref name=Extra2005/> Ekstrapulmonale infektioner findes især i [[lungehinde]]n (tuberkuløs lungehindebetændelse), [[centralnervesystemet]] (tuberkuløs [[meningitis]]) og i [[lymfesystemet]] ([[skrofulose]] på halsen). Ekstrapulmonal TB ses også i det [[urogenitale system]] ([[urogenital tuberkulose]]) samt i knogler og led ([[Potts sygdom]] i rygsøjlen) samt andre steder. Hvis TB når knoglerne, kaldes det knogletuberkulose, <ref> {{cite book|last=Kabra|first=[edited by] Vimlesh Seth, S.K.|title=Essentials of tuberculosis in children|year=2006|publisher=Jaypee Bros. Medical Publishers|location=New Delhi|isbn=978-81-8061-709-6|pages=249|url=http://books.google.ca/books?id=HkH0YbyBHDQC&pg=PA249|edition=3rd ed.}} </ref> som er en type af [[knoglemarvsbetændelse]]. <ref name="Robbins" /> En farligere og mere udbredt type TB er [[miliær tuberkulose]]. <ref name=ID10/> Miliær tuberkulose udgør ca. 10% af de ekstrapulmonale tilfælde. <ref name=Gho2008/>
 
== Årsager ==
Linje 36:
=== Mykobakterier ===
[[Fil:Mycobacterium tuberculosis.jpg|thumb|[[Elektronmikroskopi]] af ''[[Mycobacterium tuberculosis]]'']]
Den største årsag til TB er ''[[Mycobacterium tuberculosis]]'', en lille, [[aerobisk organisme|aerobisk]] [[bacille]], der ikke kan bevæge sig. <ref name=ID10> {{cite book|last=Dolin|first=[edited by] Gerald L. Mandell, John E. Bennett, Raphael|title=Mandell, Douglas, and Bennett's principles and practice of infectious diseases|year=2010|publisher=Churchill Livingstone/Elsevier|location=Philadelphia, PA|isbn=978-0-443-06839-3|pages=Chapter 250|edition=7th}} </ref> Mange af denne sygdomsfremkaldende bakteries unikke, kliniske kendetegn skyldes dens høje indhold af [[lipid]]er. <ref> {{cite book|author=Southwick F |title=Infectious Diseases: A Clinical Short Course, 2nd ed. |publisher=McGraw-Hill Medical Publishing Division |date=10 December 2007 |pages=313–4 |chapter=Chapter 4: Pulmonary Infections |page=104|url=http://pharma-books.blogspot.com/2009/01/infectious-disease-clinical-short.html |isbn=0-07-147722-5}} </ref> Cellen [[celledeling|deler sig]] hver 16. &ndash;20–20. time. Det er meget langsomt sammenlignet med andre bakterier, der normalt deler sig på mindre end en time. <ref> {{cite book|last=Jindal|first=editor-in-chief SK|title=Textbook of pulmonary and critical care medicine|publisher=Jaypee Brothers Medical Publishers|location=New Delhi|isbn=978-93-5025-073-0|pages=525|url=http://books.google.ca/books?id=rAT1bdnDakAC&pg=PA525}} </ref> Mykobakterier har et lipidlag om [[Bakteriel cellestruktur|cellemembranen]]. <ref name=Niederweis2010> {{cite journal |author=Niederweis M, Danilchanka O, Huff J, Hoffmann C, Engelhardt H |title=Mycobacterial outer membranes: in search of proteins |journal=Trends in Microbiology |volume=18 |issue=3 |pages=109–16 |year=2010 |month=March |pmid=20060722 |pmc=2931330|doi=10.1016/j.tim.2009.12.005 }} </ref> Ved en [[gramfarvning]] vil MTB kun vise sig meget lidt eller slet ikke "grampositive", fordi cellevæggen har et højt indhold af [[lipid]]er og [[mykolsyre]]. <ref name=Madison_2001> {{cite journal |author=Madison B |title=Application of stains in clinical microbiology |journal=Biotech Histochem |volume=76 |issue=3 |pages=119–25 |year=2001 |pmid=11475314 |doi=10.1080/714028138}} </ref> MTB kan modstå svage [[Bakteriedræbende middel|bakteriedræbende midler]] og kan overleve som [[endospore]] (dvs. i dehydreret tilstand) i flere uger. I naturen kan bakterien kun vokse i en [[vært (biologi)|værtsorganisme]], men ''M. tuberculosis'' kan dyrkes [[in vitro|i laboratoriet]]. <ref name=Parish_1999> {{cite journal |author=Parish T, Stoker N |title=Mycobacteria: bugs and bugbears (two steps forward and one step back) |journal=Molecular Biotechnology |volume=13 |issue=3 |pages=191–200 |year=1999| pmid=10934532 |doi = 10.1385/MB:13:3:191}} </ref>
 
Ved hjælp af [[histologi]]sk farvning i prøver af [[ophostet]] [[slim]] kan forskere identificere MTB i et almindeligt mikroskop. (Slim kaldes også opspyt.) Nogle af ''M. tuberculosis''-pletterne overlever behandling med en syreopløsning. Den klassificeres derfor som en [[syrefast bakterie]]. <ref name=Robbins/> <ref name="Madison_2001"/> De to mest almindelige farvningsteknikker ved syrefaste bakterier er [[Ziehl&ndash;NeelsenZiehl–Neelsen-farvning]], som farver syrefaste bakterier klart røde, så de kan ses tydeligt på en blå baggrund, <ref name=Stain2000> {{cite book |author= |title=Medical Laboratory Science: Theory and Practice|publisher=Tata McGraw-Hill |location=New Delhi |year=2000 |pages=473 |isbn=0-07-463223-X|url=http://books.google.ca/books?id=lciNs3VQPLoC&pg=PA473}} </ref> og [[auramin-rhodamin-farvning]] efterfulgt af [[Fluorescerende mikroskop|fluorescerende mikroskopi]]. <ref> {{cite book|last=Piot|first=editors, Richard D. Semba, Martin W. Bloem; foreword by Peter|title=Nutrition and health in developing countries|year=2008|publisher=Humana Press|location=Totowa, NJ|isbn=978-1-934115-24-4|pages=291|url=http://books.google.ca/books?id=RhH6uSQy7a4C&pg=PA291|edition=2nd ed.}} </ref>
 
''M. tuberculosis''-komplekset omfatter fire andre [[mykobakterie]]r der giver tuberkulose: “[[Mycobacterium bovis|M. bovis]],” “[[Mycobacterium africanum|M. africanum]],” “[[Mycobacterium canetti|M. canetti]],” og “[[Mycobacterium microti|M. microti]].” <ref> {{cite journal |author=van Soolingen D |title=A novel pathogenic taxon of the Mycobacterium tuberculosis complex, Canetti: characterization of an exceptional isolate from Africa |journal=International Journal of Systematic Bacteriology |volume=47 |issue=4 |pages=1236–45 |year=1997 |pmid=9336935|doi=10.1099/00207713-47-4-1236 |author-separator=, |display-authors=1 |last2=Hoogenboezem |first2=T. |last3=De Haas|first3=P. E. W. |last4=Hermans |first4=P. W. M. |last5=Koedam |first5=M. A. |last6=Teppema |first6=K. S. |last7=Brennan|first7=P. J. |last8=Besra |first8=G. S. |last9=Portaels |first9=F.}} </ref> “M. africanum” er ikke så udbredt, men den er årsag til mange tuberkulosetilfælde i Afrika. <ref> {{cite journal |author=Niemann S |title=Mycobacterium africanum Subtype II Is Associated with Two Distinct Genotypes and Is a Major Cause of Human Tuberculosis in Kampala, Uganda|journal=J. Clin. Microbiol. |volume=40 |issue=9 |pages=3398–405 |year=2002 |pmid=12202584 |pmc=130701|doi=10.1128/JCM.40.9.3398-3405.2002 |author-separator=, |display-authors=1 |last2=Rusch-Gerdes |first2=S. |last3=Joloba|first3=M. L. |last4=Whalen |first4=C. C. |last5=Guwatudde |first5=D. |last6=Ellner |first6=J. J. |last7=Eisenach|first7=K. |last8=Fumokong |first8=N. |last9=Johnson |first9=J. L.}} </ref> <ref> {{cite journal |author=Niobe-Eyangoh SN|title=Genetic Biodiversity of Mycobacterium tuberculosis Complex Strains from Patients with Pulmonary Tuberculosis in Cameroon |journal=J. Clin. Microbiol. |volume=41 |issue=6 |pages=2547–53 |year=2003 |pmid=12791879 |pmc=156567|doi=10.1128/JCM.41.6.2547-2553.2003 |author-separator=, |display-authors=1 |last2=Kuaban |first2=C. |last3=Sorlin|first3=P. |last4=Cunin |first4=P. |last5=Thonnon |first5=J. |last6=Sola |first6=C. |last7=Rastogi |first7=N.|last8=Vincent |first8=V. |last9=Gutierrez |first9=M. C.}} </ref> “M. bovis” var tidligere en udbredt årsag til tuberkulose, men efter indførelsen af [[pasteurisering|pasteuriseret mælk]] er denne mykobakterie næsten udryddet i i-landene. <ref name=Robbins/> <ref> {{cite journal |author=Thoen C, Lobue P, de Kantor I |title=The importance of''Mycobacterium bovis'' as a zoonosis |journal=Vet. Microbiol. |volume=112 |issue=2–4 |pages=339–45 |year=2006|pmid=16387455 |doi=10.1016/j.vetmic.2005.11.047}} </ref> “M. canetti” er sjælden og synes kun at findes på [[Afrikas Horn]], selvom der har været nogle få tilfælde blandt afrikanske emigranter. <ref> {{cite book|last=Acton|first=Q. Ashton|title=Mycobacterium Infections: New Insights for the Healthcare Professional|year=2011|publisher=ScholarlyEditions|isbn=978-1-4649-0122-5|pages=1968|url=http://books.google.ca/books?id=g2iFfV6uEuAC&pg=PA1968}} </ref> <ref> {{cite journal|last=Pfyffer|first=GE|coauthors=Auckenthaler, R, van Embden, JD, van Soolingen, D|title=Mycobacterium canettii, the smooth variant of M. tuberculosis, isolated from a Swiss patient exposed in Africa.|journal=Emerging infectious diseases|date=1998 Oct-Dec|volume=4|issue=4|pages=631-4|pmid=9866740}} </ref> “M. microti” er også sjælden og ses mest hos mennesker med svækket immunforsvar, men den kan være mere udbredt, end vi tror. <ref> {{cite journal|last=Panteix|first=G|coauthors=Gutierrez, MC, Boschiroli, ML, Rouviere, M, Plaidy, A, Pressac, D, Porcheret, H, Chyderiotis, G, Ponsada, M, Van Oortegem, K, Salloum, S, Cabuzel, S, Bañuls, AL, Van de Perre, P, Godreuil, S|title=Pulmonary tuberculosis due to Mycobacterium microti: a study of six recent cases in France.|journal=Journal of medical microbiology|date=2010 Aug|volume=59|issue=Pt 8|pages=984-9|pmid=20488936}} </ref>
Linje 83:
 
=== Vacciner ===
I skrivende stund (2011), er den eneste [[vaccine]] [[bacillus Calmette-Guérin|bacille Calmette&ndash;GuérinCalmette–Guérin]] (Calmette-vaccinen). Calmette-vaccinen er effektiv mod dissemineret (miliær) TB i barndommen, men den er ikke en sikker beskyttelse mod lungetuberkulose. <ref> {{cite journal|last=McShane|first=H|title=Tuberculosis vaccines: beyond bacille Calmette–Guérin|journal=Philosophical transactions of the Royal Society of London. Series B, Biological sciences|date=12 October 2011|volume=366|issue=1579|pages=2782–9|pmid=21893541|doi=10.1098/rstb.2011.0097|pmc=3146779}} </ref> Ikke desto mindre er det den mest udbredte vaccine på verdensplan, da over 90% af alle børn er blevet [[vaccineret]]. <ref name=Lancet11/> Dog falder immuniteten efter cirka ti år. <ref name=Lancet11/> Tuberkulose er stort set ukendt i det meste af Canada, Storbritannien og USA, så i de lande får kun personer, der har en høj risiko, en Calmette-vaccine. <ref> {{cite web|url=http://www.cdc.gov/tb/topic/vaccines/|title=Vaccine and Immunizations: TB Vaccine (BCG)|publisher =Centers for Disease Control and Prevention|year=2011|accessdate=26 July 2011}} </ref> <ref> {{cite web|title=BCG Vaccine Usage in Canada -Current and Historical|url=http://www.phac-aspc.gc.ca/tbpc-latb/bcgvac_1206-eng.php|work=Public Health Agency of Canada|accessdate=30 December 2011|year=2010|month=September}} </ref> <ref name=UK06> {{cite journal|last=Teo|first=SS|coauthors=Shingadia, DV|title=Does BCG have a role in tuberculosis control and prevention in the United Kingdom?|journal=Archives of Disease in Childhood|date=2006 Jun|volume=91|issue=6|pages=529–31|pmid=16714729|pmc= 2082765|doi=10.1136/adc.2005.085043 }} </ref> En grund til at undgå vaccinen er, at den giver falsk positive resultater af [[tuberkulinprøver]], så prøven kan ikke bruges til at screene for sygdommen. <ref name=UK06/> Nye vacciner er under udvikling. <ref name=Lancet11/>
 
Danske forskere fra [[Seruminstituttet]] i [[København]] publicerede i [[december]] [[2013]], at de har udviklet en ny vaccine, der lærer immunforsvaret at genkende nogle essentielle proteiner i tuberkulose-bakterien. Vaccinen gør, at bakterien har langt sværere ved at undslippe kroppens naturlige forsvar. Vaccinen er indtil videre kun afprøvet på mus, men den har vist lovende tendenser. <ref>[http://www.pnas.org/content/early/2014/01/03/1314973111.abstract?sid=3653a9e7-b707-47df-8b61-175a19300b69 Tuberculosis vaccine with high predicted population coverage and compatibility with modern diagnostics] (PNAS).</ref><ref>[http://videnskab.dk/krop-sundhed/danske-forskere-laver-ny-vaccine-mod-tuberkulose Danske forskere laver ny vaccine mod tuberkulose] (Videnskab.dk 14-01-2014).</ref>
Linje 103:
 
== Prognose ==
En TB-infektion overgår til TB-sygdom, når bakterierne overvinder immunsystemets forsvarsmekanismer og begynder at formere sig. Ved primær TB (ca. 1-5% af tilfældene) sker overgangen hurtigt efter den første infektion. <ref name=Robbins/> Men i de fleste tilfælde bliver det til en [[Latent tuberkulose|latent infektion]] uden synlige symptomer. <ref name=Robbins/> Den latente infektion bliver til aktiv tuberkulose i 5&ndash;105–10% af tilfældene, og det sker tit mange år efter infektionen. <ref name=Pet2005/>
 
Risikoen øges, hvis immunforsvaret svækkes, som det fx er tilfældet, hvis man inficeres med HIV. Folk, der både er inficeret med “M. tuberculosis” og HIV, har en 10% højere risiko for en genaktivering pr. år. <ref name=Robbins/> Studier, som anvender dna-fingeraftryk af “M. tuberculosis”-stammer, viser, at folk, der smittes med TB igen, har en større risiko for en opblussen, end man tidligere har ment. <ref> {{cite journal |doi=10.1016/S1473-3099(03)00607-8 |title=Recurrence in tuberculosis: relapse or reinfection? |year=2003 |author=Lambert M |journal=Lancet Infect Dis |volume=3 |page=282 |pmid=12726976 |issue=5|author-separator=, |display-authors=1 |last2=Hasker |first2=Epco |last3=Deun |first3=Armand Van |last4=Roberfroid|first4=Dominique |last5=Boelaert |first5=Marleen |last6=Van Der Stuyft |first6=Patrick |pages=282–7}} </ref> Gentagen smitte kan være ansvarlig for over 50% af de genaktiverede tilfælde i områder med udbredt TB. <ref> {{cite journal|last=Wang|first=JY|coauthors=Lee, LN, Lai, HC, Hsu, HL, Liaw, YS, Hsueh, PR, Yang, PC|title=Prediction of the tuberculosis reinfection proportion from the local incidence|journal=The Journal of infectious diseases|date=15 July 2007|volume=196|issue=2|pages=281–8|pmid=17570116|doi=10.1086/518898}} </ref> Risikoen for at dø af tuberkulose var ca. 4% i 2008. Tallet er faldet fra 8% i 1995. <ref name=Lancet11/>
Linje 110:
 
[[Fil:Tuberculosis-prevalence-WHO-2009.svg|thumb|alt=Verdenskort med [[Afrika syd for Sahara]] i forskellige gule nuancer, der viser en udbredelse på over 300 pr. 100.000 indbyggere, og med USA, Canada, Australien og Nordeuropa i mørkeblå nuancer, hvilket viser en udbredelse på omkring 10 pr. 100.000 indbyggere. Asien er gul, men ikke så kraftigt. Her er udbredelsen 200 pr. 100.000 indbyggere. Sydamerika er mørkere gul |I 2007 var udbredelsen af TB pr. 100.000 indbyggere højest i Afrika syd for Sahara, og den var også ret høj i Asien. <ref name=WHO2009-Burden> {{cite book |title=Global tuberculosis control: epidemiology, strategy, financing |author=World Health Organization |year=2009 |isbn=978-92-4-156380-2|chapter=The Stop TB Strategy, case reports, treatment outcomes and estimates of TB burden|chapterurl=http://who.int/tb/publications/global_report/2009/annex_3/en/index.html|accessdate=14 November 2009|pages=187–300}} </ref> ]]
Cirka en tredjedel af verdens befolkning er smittet med “M. tuberculosis.” En person bliver smittet hvert sekund på verdensplan. <ref name=WHO2012data/> Men de fleste infektioner med “M. tuberculosis” fører ikke til, at man får TB, <ref name=CDC> {{cite web|publisher=[[Centers for Disease Control]]|url=http://www.cdc.gov/tb/publications/factsheets/general/LTBIandActiveTB.htm|title=Fact Sheets: The Difference Between Latent TB Infection and Active TB Disease|date=20 June 2011|accessdate=26 July 2011}} </ref> og 90&ndash;9590–95% af infektionerne er symptomfrie. <ref name=Book90/> I 2007 regner man med, at der var 13,7 millioner kroniske, aktive tilfælde. <ref name=WHO2009-Epidemiology/> I 2010 blev der diagnosticeret 8,8 millioner nye tilfælde af TB, og 1,45 millioner døde. De fleste af disse i [[udviklingslandene]]. <ref name=WHO2011/> Af de 1,45 dødsfald var 0,35&nbsp;millioner også smittet med HIV. <ref name=WHO2011Control> {{cite web|title=Global Tuberculosis Control 2011|url=http://www.who.int/tb/publications/global_report/2011/gtbr11_full.pdf|work=World Health Organization|accessdate=15 April 2012}} </ref>
 
Tuberkulose er den næstmest udbredte dødsårsag blandt infektionssygdommene (kun overgået af HIV/AIDS). <ref name=ID10/> Det samlede antal af tuberkulosetilfælde ("[[Udbredelse(epidemiologi)|udbredelse]]") har været faldende siden 2005. Antallet af nye tuberkulosetilfælde ("[[Forekomst (epidemiologi)|forekomst]]") er faldet siden 2002. <ref name=WHO2011/> Især i Kina er der sket store fremskridt. Kinas dødelighed som følge af TB er faldet med ca. 80% mellem 1990 og 2010. <ref name=WHO2011Control/> Tuberkulose er mere udbredt i udviklingslandene. Ca. 80% af befolkningen i mange asiatiske og afrikanske lande tester positiv ved tuberkulinprøver, mens tallet i USA kun er 5-10%. <ref name=Robbins/> Eksperter have håbet, at TB kunne komme helt under kontrol. Men flere faktorer har gjort dette usandsynligt. Det har været svært at udvikle en effektiv vaccine. Det er dyrt og tager tid at diagnosticere sygdommen. Behandlingen tager mange måneder. Flere HIV-patienter udvikler TB. Der opstod modstandsdygtig TB i 1980'erne. <ref name=Lancet11/>
Linje 121:
[[Fil:Mummy at British Museum.jpg|thumb|Egyptisk [[mumie]] på [[British Museum]]. Der er fundet knogleændringer efter TB i rygraden på [[Egypten|egyptiske]] [[mumie]]r.]]
 
Mennesket har lidt af tuberkulose siden [[oldtiden]]. <ref name=Lancet11> {{cite journal|last=Lawn|first=SD|coauthors=Zumla, AI|title=Tuberculosis|journal=Lancet|date=2 July 2011|volume=378|issue=9785|pages=57–72|pmid=21420161|doi=10.1016/S0140-6736(10)62173-3}} </ref> De første spor af “M. tuberculosis” er spor af sygdommen i resterne af en bison fra for ca. 17.000 år siden. <ref> {{cite journal |author=Rothschild BM |title=Mycobacterium tuberculosis complex DNA from an extinct bison dated 17,000 years before the present |journal=Clin. Infect. Dis. |volume=33 |issue=3 |pages=305–11 |year=2001|month=August |pmid=11438894 |doi=10.1086/321886 |url=http://www.journals.uchicago.edu/cgi-bin/resolve?CID001531|author-separator=, |author2=Martin LD |author3=Lev G |display-authors=3 |last4=Bercovier |first4=Helen |last5=Bar‐Gal|first5=Gila Kahila |last6=Greenblatt |first6=Charles |last7=Donoghue |first7=Helen |last8=Spigelman |first8=Mark|last9=Brittain |first9=David}} </ref> Det er dog ikke klart, om tuberkulose opstod i kvæg og så blev overført til mennesket, eller om det er kommet fra en fælles ane. <ref> {{cite journal |author=Pearce-Duvet J |title=The origin of human pathogens: evaluating the role of agriculture and domestic animals in the evolution of human disease|journal=Biol Rev Camb Philos Soc |volume=81 |issue=3 |pages=369–82 |year=2006|pmid = 16672105|doi=10.1017/S1464793106007020}} </ref> Forskere har tidligere troet, at mennesket fik tuberkulose fra dyr, da man begyndte af holde husdyr. Men [[gen]]erne i “M. tuberculosis”-komplekset i mennesker er blevet sammenlignet med dem fra dyr, og det har modbevist teorien. Begge stammer af tuberkulosebakterien har en fælles stamfader, som måske har inficeret mennesker helt tilbage til [[den neolitiske revolution]]. <ref> {{cite journal|last=Comas|first=I|coauthors=Gagneux, S|title=The past and future of tuberculosis research.|journal=PLoS pathogens|date=2009 Oct|volume=5|issue=10|pages=e1000600|pmid=19855821}} </ref> Skeletdele viser, at forhistoriske mennesker (4000 [[f.v.t.]]) havde TB. Forskere har fundet tuberkuløse skeletændringer i [[Egypten|egyptiske]] [[mumie]]r fra 3000&ndash;24003000–2400 f.v.t. <ref> {{cite journal |author=Zink A, Sola C, Reischl U, Grabner W, Rastogi N, Wolf H, Nerlich A |title=Characterization of Mycobacterium tuberculosis Complex DNAs from Egyptian Mummies by Spoligotyping |journal=J Clin Microbiol |volume=41 |issue=1 |pages=359–67 |year=2003 |pmid=12517873|doi=10.1128/JCM.41.1.359-367.2003 |pmc=149558}} </ref> "Phthisis" er et græsk ord for “tæring,” som er en gammel betegnelse for lungetuberkulose. <ref> {{cite book|title=The Chambers Dictionary.|year=1998|publisher=Allied Chambers India Ltd.|location=New Delhi|isbn=978-81-86062-25-8|pages=352|url=http://books.google.ca/books?id=pz2ORay2HWoC&pg=RA1-PA352}} </ref> Omkring 460 f.v.t. identificerede [[Hippocrates]] phthisis som datidens mest udbredte sygdom. Folk med phthisis fik feber og hostede blod op. Phthisis havde næsten altid dødelig udgang. <ref> Hippocrates.[http://web.archive.org/web/20050211173218/http://classics.mit.edu/Hippocrates/aphorisms.mb.txt Aphorisms.] Accessed 7 October 2006. </ref> Genetiske studier tyder på, at der var TB i [[Nord- og Sydamerika]] fra ca. år 100 e.v.t. <ref> {{cite journal |author=Konomi N, Lebwohl E, Mowbray K, Tattersall I, Zhang D |title=Detection of Mycobacterial DNA in Andean Mummies |journal=J Clin Microbiol |volume=40 |issue=12 |pages=4738–40 |year=2002 |pmid=12454182|doi=10.1128/JCM.40.12.4738-4740.2002 |pmc=154635}} </ref>
 
Før den [[industrielle revolution]] forbandt man tit i folkeovertroen tuberkulose med [[vampyr]]er. Når et medlem af en familie døde af det, kunne de andre smittede i familien også sygne langsomt hen. Man troede, at den første TB-patient havde suget livet ud af de andre. <ref name=sledzik> {{cite journal |last=Sledzik |first=Paul S. |coauthors=Nicholas Bellantoni |month=June |year=1994 |title=Bioarcheological and biocultural evidence for the New England vampire folk belief |journal=American Journal of Physical Anthropology |volume=94 |issue=2 |pages=269–274|doi=10.1002/ajpa.1330940210 |url=http://www.ceev.net/biocultural.pdf |format=PDF|pmid=8085617 |issn=0002-9483}} </ref>
Linje 180:
* [[Pyrazinamid]]
* [[Rifampicin]]
 
== Referencer ==
{{Reflist|30em}}
 
== Eksterne links ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Tuberkulose"