Dansk Center for Byhistorie: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag)
m Bot: Migrerer 2 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q3309027
Udbygget artikel med detaljerede oplysninger om Dansk Center for Byhistories organisation og arbejde.
Linje 1:
'''Dansk Center for Byhistorie''' er et forsknings- og formidlingscenter med danske byer som genstandsområde, grundlagt i 2001 af [[Institut for Historie og Områdestudier]] ved [[Aarhus Universitet]] og [[Den Gamle By]], Danmarks Købstadmuseum. Centret har to forskningsskriftrækker, Danske Bystudier og Skrifter om dansk byhistorie med bøger og artikler om dansk byhistorie fra [[middelalder]]en til i dag. Centret formidler dansk byhistorie på internettet med en hjemmeside kaldet Den Digitale Byport, som giver adgang til databaser og præsentationer af de danske byers historie med hovedvægt på perioden 1600-1900.
 
== Aktiviteter ==
 
=== Forskning ===
Dansk Center for Byhistories forskningsaktiviteter gennemføres af centrets leder, ph.d.-stipendiater med tilknytning til centret, af ansatte forskere og gennem kandidatspecialer skrevet af studerende med tilknytning til centret. Forskningen har over tid både været gennemført som komparative byhistoriske studier og som studier med fokus på specifikke emner i enkelte byers historier. De komparative studier har bl.a. drejet sig om borgervæbninger, befæstede byer under renæssancen, købstæder som del af et økonomisk landskab 1500-1850, byernes madforsyning, parcelhuse 1900-60, postindustrielle byer og sanerings- og byfornyelsespolitik i danske byer 1939-83. Studier med fokus på enkelte byer har bl.a. omhandlet byplanlægning i det 20. århundrede i bl.a. Aarhus og Viborg, Kvarterhistorie i 1800-1900-tallet i bl.a. Aarhus og Vejle, fysisk kulturarv bl.a. om industribygninger og godsbanegården i Aarhus. Dertil kan lægges bogværket Ribe Bys Historie 1-3, som centret i 2010 var medudgiver af.
 
=== Formidling ===
En stor del af Dansk Center for Byhistories forskning er videreformidlet til både et alment interesseret publikum og til fagfolk gennem bogudgivelser i skriftrækkerne Danske Bystudier og Skrifter om dansk byhistorie. Derudover er en del formidling foregået gennem præsentationer og databaser online i Den Digitale Byport. Markant er en database med historie og statistiske oplysninger fra alle danske købstæder, en byhistorisk bibliografi med oversigt over 5.000 byhistoriske publikationer, en database over kilder til middelalderbyernes historie og en længere artikel om dansk byhistorie gennem 1300 år.
 
== Organisation ==
 
=== Ledelse ===
Ledere af Dansk Center for Byhistorie:
* 2001-11: Søren Bitsch Christensen, historiker, ph.d.
* 2011-13: Vakant
* 2013- : Mikkel Thelle, historiker, ph.d.
 
=== Bestyrelse ===
Dansk Center for Byhistories bestyrelse består af repræsentanter fra Aarhus Universitet og Den Gamle By samt fra Dansk Komité for Byhistorie, der fungerer som centrets repræsentantskab. Siden oprettelsen i 2001 har bestyrelsen haft museumsdirektør i Den Gamle By Thomas Bloch Ravn som sin formand.
 
=== Ph.d.-stipendiater ===
* Mette Tapdrup Mortensen med afhandlingen ''Et hjem i byen? Pensionatet som urbant mikrokosmos ca. 1880-1960'erne'', 2010.
* Jeppe Norskov Stokholm med afhandlingen ''Den moderne byplanlægnings fødsel i Danmark 1860 til 1920'', 2010.
* Kristian Buhl Thomsen med afhandling om dansk sanerings- og byfornyelsespolitik 1939-1983. Stadig under udarbejdelse.
== Kilder ==
* [http://www.byhistorie.dk/ Dansk Center for Byhistorie]