Vyborg: Forskelle mellem versioner

Formentlig under Erik Axelsson Thotts tid, i 1470-erne, begyndte man at opføre forsvarsværker omkring byen. Vyborg kom til at ligne [[Visby]] med sin bymur, to munkeordner ([[dominikaner]] [[1392]] og [[franciskaner]] i begyndelsen af 1400-tallet), slot (Torgils Knutssons borg) og domkirke (omend den først officielt blev det år [[1554]] da [[Vyborgs stift]] oprettedes) ved grænsen til republikken [[Novgorod]] og senere [[Rusland]]. Det var en vigtig handelsplads for Østeuropahandelen (via [[Hansaen]], med [[tjære]] som vigtigste eksportvare<ref name=SNL>[http://snl.no/Vyborg Vyborg i Store norske leksikon] (hentet 14 marts 2013) {{no sprog}}</ref>), ekspansionspolitik og den vesterlandske kristendoms yderste post, med en talrig mangekulturel befolkning, som talte svensk, finsk, russisk og tysk.

 

 

Befæstningsarbejderne fortsattes lige til, at rigsgrænsen ved [[freden i Stolbova]] 1617 flyttedes længere mod øst. [[Erik 14.]] påbegyndte og [[Johan 3.]] fuldførte en befæstningsfirkant på russisk side, den såkaldte Ny-befästningen eller I-vallen, inden for hvilken en stor mængde borgere bosatte sig og hvilken under 1600-tallet sammen med Siikaniemi (den nordlige forstad) og Pantsarlaks lige som den egentlige by regnedes til kommunen. [[Johan 3.]] anlagde tillige et blokhus på Siikaniemi, og 1588 påbegyndtes opførelsen af en [[bastion]] i henhold til italiensk maner. 1594 hærgedes Vyborg af en ødelæggende ildebrand, som tilmed skadede fæstningsværkerne. Efter, at hertug Karl 1599 havde indtaget Vyborg, blev der på ny fart i befæstningsarbejderne både omkring byen og ved slottet, og i 1604 var anlæggelsen "i full defension", men så omfattende, at 6.000–7.000 mands besætning var påkrævet.