Versionen fra 28. jan. 2014, 01:17 redigér Pugilist (diskussion \| bidrag) Administratorer 153.029 edits m →‎Det første Life: tanketorsk ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 28. jan. 2014, 10:59 redigér fjern redigering Pugilist (diskussion \| bidrag) Administratorer 153.029 edits →‎Det andet LIFE: udvid Gå til næste forskel →
Linje 40: == Det andet ''LIFE'' == [[Fil:400-202xtra.jpg\|thumb\|Forsiden af LIFE 19. juli 1943]] I 1936 købte Henry Luce magasinet for 92.000$. Luce var ejer af [[Time, Inc.]], der allerede udgav magasinerne ''[[Time Magazine\|TIME]]'' og ''[[Fortune]]'', og Luce ønskede at relancere magasinet som et ugeblad under navnet ''LIFE'' som supplement til forlagets øvrige succesfulde magasiner. Luce var alene interesseret i navnet ''Life'' og han overdrog det gamle magasins kundelister, inventar og goodwill til det satiriske magasin ''[[Judge (magasin)\|Judge]]'' og benyttede således alene navnet ''Life''. Time, Inc. ændrede typografien i logoet, således af ''LIFE'' nu blev skrevet med hvide [[versaler]] på rød baggrund. I overbevisningen om, at fotografier var i stand til at formidle en historie fremfor blot at illustrere en skreven tekst, lancerede Time, Inc. det nye ''LIFE'' den 23. november 1936.<ref>{{cite web\|last=French\|first=Alex\|title=The Very First Issues of 19 Famous Magazines\|url=http://mentalfloss.com/article/50299/very-first-issues-19-famous-magazines\|work=Mental Floss\|accessdate=12 August 2013}}</ref> Det relancerede ''LIFE'' blev en succes fra begyndelsen. Det nye format med 50 siders billedreportage med koncentreret tekst og stort vægt på billeder tiltalte køberne i en tid uden væsentlig konkurrence fra TV og andre billedmedier. Magasinet var trykt på tykt eksklusivt papir og prisen på 10 cent var overkommelig. Oplaget skød i vejret og overgik de mest optimistiske estimater. Første nummer blev trykt i et oplag på 380.000 og allerede en måned senere var oplaget over en million.<ref>“Pictorial to Sleep”, ''Time,'' March 8, 1937.</ref> ''LIFE's'' succes sik mange til at skabe tilsvarende magasiner, herunder det amerikanske ''[[Look (magasin)\|Look]]'', der blev grundlagt allerede året efter i 1937. Også i Danmark tog man det nye format til sig, og [[Det Berlingske Officin]] etablerede allerede i 1938 et dansk modstykke til ''LIFE'' i form af ''[[Billed-Bladet]]'', der ikke blot kopierede fotoreportage-konceptet, men tillige valgte et tilsvarende logo med navnet med hvide versaler i en rød boks. Luce ansatte en medarbejder fra ''TIME'', Edward Kramer Thompson, som assisterende billedredaktør i 1937. Thompson overtog i 1949 posten som ansvarshavende og administrerende redaktør og fungerede i disse funktioner frem til 1970. Thompsons havde en betydelig indflydelse på magasinets indhold i dets velmagtsdage fra begyndelsen og frem til midten af 1960'erne, hvor bl.a. konkurrencen fra tv-mediet mindskede magasinets gennemslagskraft. Thompson var kendt for at give sine medarbejdere forholdsvis frie tøjler, særlig hvad der blev betegnet som en "trio af formiddable og farverige kvinder: redaktørerne Sally Kirkland (moderedaktør), Mary Letherbee (filmredaktør) og Mary Hamman (livsstilsredaktør)."<ref>Dora Jane Hamblin, ''That Was the "Life"'' (W.W. Norton & Company, 1977), p. 161.</ref> Magasinet ''LIFE'' udkom ugentligt fra [[1936]] til [[1972]], hver anden uge [[1974]]-[[1978]] og som månedsmagasin fra 1978 til [[2000]]. [[2004]] begyndte LIFE at udkomme som tillæg til en lang række amerikanske [[avis]]er.▼ == LIFE under 2. verdenskrig == ''LIFE'' var patriotisk og støttede den amerikanske deltagelse i [[2. verdenskrig]] fra første færd. ''LIFE'' arrangerede kunstkonkurrencer for hærens ansatte og soldater og uddelte forholdsvis store priser til deltagerne, der fik deres bidrag trykt i magasinet. LIFE støttede også hærens bestræbelser på at få kunstnere til at dokumentere krigens forløb. Henry Luce overdrog på årsdagen for [[angrebet på Pearl Harbor]] den 7. december 1960 ''LIFE's samling af 1.050 malerier til den amerikanske hær.<ref name = mcnoughten>{{cite book\|title=A Guide to the Stude and Use of Military Histor\|chapterurl= http://usacac.army.mil/CAC2/cgsc/carl/download/csipubs/GuidetotheStudyandUseofMilitaryHistory.pdf\|chapter=The Army Art Program (kap. 14)\|author= Marian R. McNoughten}}</ref> ''LIFE'' dækkede krigsdeltagelsen intensivt med billedreportager, der blev leveret af ''LIFE's'' og ''TIME's'' 40 krigskorrespondenter, hvoraf seks var kvinder. ''LIFE'' var det første blad, der bragte billeder af dræbte amerikanske soldater under krigen,<ref>[http://life.time.com/history/wwii-buna-beach-iconic-photo-of-three-dead-americans/?iid=lf%7Clatest#1 ''Behind the Picture: ‘Three Dead Americans,’ Buna Beach, 1943''. life.time.com]</ref> da ''LIFE'' den 20. september 1943 på en helside bragte et billede af tre omkomne soldater, der lå i vandkanten efter [[Slaget om Buna-Gona]]. Billedet var kontroversielt, og der gik flere måneder før end ''LIFE'' fik tilladelse af censuren til at offentliggøre det. Billedet var taget af fotografen George Strock den 31. cecember 1942<ref>{{cite news\|last=Thompson\|first=Mark\|title=Cal Whipple, 1918-2013\|url=http://nation.time.com/2013/03/27/cal-whipple-1918-2013/\|accessdate=October 19, 2013\|newspaper=Time\|date=March 27, 2013}}</ref> eller muligvis en måneds tid senere. Det var det første billede af døde soldater, som ikke var tildækkede, i kister eller på anden måde skjult. ''LIFE'' oplevede også kritik under krigen, da magasinet i 1942 dækkede raceurolighederne i [[Detroit]], der førte til omfattende ødelæggelse og 34 omkomne (de fleste sorte fabriksarbejdere). ''LIFE'' skrev, at "moralen er den måske værste i USA ... Det er på tide, at resten af landet sætter sig op og tager notits af situationen. For Detroit kan gøre en ende på [[Adolf Hitler\|Hitler]] eller en ende på USA"<ref>{{cite news\|url=http://books.google.com/books?id=v04EAAAAMBAJ&lpg=PA2&pg=PA15#v=onepage&q&f=true\|title=Detroit is Dynamite\|work=Life\|date=August 17, 1942\|accessdate=November 20, 2011\|page=15}}</ref> Detroits borgmester tog skarpt afstand fra antydningerne af byens manglende patroitisme,<ref>Mansfield (Ohio) ''News Journal,'' August 17, 1942.</ref> og artiklen blev anset for så kontroversiel, at den amerikanske censur ikke tillod artiklen at blive trykt i eksemplarer, der blev solgt uden for Nordamerika.<ref>{{cite news\|url=http://books.google.com/books?id=rU4EAAAAMBAJ&lpg=PA23&pg=PA12#v=onepage&q&f=true\|title=Letters to the Editor \| work=Life \| date=September 7, 1942\|accessdate=November 20, 2011\|page=12}}</ref><ref>[http://life.time.com/history/detroit-race-riots-1943-photos-from-a-city-in-turmoil-during-wwii/#1 ''Hatred on the Home Front: The Detroit Race Riots, June 1943'', life.time.com]</ref> Magasinet var med i krigens brændpunkter i [[Stillehavskrigen]] og i Europa og var med ved [[D-dag\|Invasionen]] i første angrebsbølge. Den første civile fotograf, der ankom til Hitlers [[Førerbunkeren\|førerbunker]] var William Vandivert fra ''LIFE''<ref>[http://life.time.com/history/adolf-hitler-bunker-and-the-ruins-of-berlin-1945/#1 After the Fall: Photos of Hitler’s Bunker and the Ruins of Berlin, 1945</ref> og ''LIFE's'' billedreportager fra fejringen af krigsafslutningen og sejren på [[Times Square]] har opnået ikonisk status<ref>[http://life.time.com/history/v-j-day-kiss-in-times-square-and-other-celebrations-august-14-1945/#1 V-J DAY, 1945: A NATION LETS LOOSE]</ref> ▲Magasinet ~~''LIFE''~~ udkom ugentligt fra [[1936]] til [[1972]], hver anden uge [[1974]]-[[1978]] og som månedsmagasin fra 1978 til [[2000]]. [[2004]] begyndte LIFE at udkomme som tillæg til en lang række amerikanske [[avis]]er. == Lister over vigtige begivenheder og personer == ~~Magasinet~~I ~~bragte~~1999 ~~også~~publiserede enLIFE ~~liste~~lister over årtusindets ~~100~~ vigtigste begivenheder og personer:. ▼ === Årtusindets 10 vigtigste begivenheder === Line 63 ⟶ 77: === Årtusindets 100 vigtigste personer === ▲Magasinet bragte også en liste over årtusindets 100 vigtigste personer: <div style="float:left; width:50%;">

LIFE: Forskelle mellem versioner