Stenrev: Forskelle mellem versioner

Stenrevene rummer en stor [[biodiversitet|artsrigdom]] og meget store mængder ([[biomasse]]) af både planter og dyr. En nylig undersøgelse på småstenede områder på et rev i det sydlige [[Kattegat]] viste, at de undersøgte 4 m² indeholdt 67 [[alger|algearter]] og 19.000 dyr fordelt på 163 forskellige arter. Revene er hjemsted for farvestrålende dyr som [[Havkarusse|havkarusser]], [[berggylte]]r, [[kæmpesøpindsvin]] og [[læderkoraller]]. Stenrevene har fået tilnavnene ''Nordens Koralrev'' og ''Havets Oaser''. [[Tangskov]]e her udgør med deres grønne, røde og brune farver et sceneri, der ville være helt på højde med tropernes [[koralrev]], hvis bare vandet var lige så klart herhjemme. Stenrev er næsten altid omgivet af sand eller mudderbunde. Disse bunde virker umiddelbart golde, da det meste af dyrelivet her gemmer sig nede i bunden. De frodige revstenrev fremtræder derfor som “havbundens oaser”.

* [[Næringssalt]]e. Den øgede udledning af næringsstoffer fra vores civilisation (fra landbrug, industri og husholdninger) fører bl.a. til, at produktionen af nyt organisk materiale i højere grad foretages af vandsøjlens [[plankton]]alger, end af bundenshavbundens tangskove[[tangskov]]e. Det kan skygge for og kvæle stenrevenes vegetation.

* [[Miljøfremmede stoffer|Miljøfarlige stoffer]] kan f.eks. medføre kønsforstyrrelser hos visse sneglearter (ses fra eksempelvis bundmaling til skibsskrog) og det virker negativt på stenrevenes økologiske system.<ref>[http://www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_temarapporter/rapporter/87-7772-502-6.pdf Bundmaling til Skibe - et miljøproblem] TEMArapport DMU nr. 30 (1999)</ref><ref>[http://www.naturstyrelsen.dk/pv_obj_cache/pv_obj_id_2D218362650EF1342A0A3544A506B5F5CF4A4600/filename/1_2_Limfjorden_dec_2011.pdf Betydning af tributyltin (TBT) i de danske havområder] DMU (01.11.07)</ref>

* [[Klimaforandring]]er, kan have også have negative indvirkninger. Indflydelsen fra de forventede klimaforandringer (som følge af f.eks. [[drivhuseffekten]]) på stenrevenes biologiske system, kender vi dog ikke nok til i dag, men det er ikke desto mindre en kilde til bekymring.

De sidste 10-15 år har der været en stigendevoksende politisk interesse for at bevare de unikke rev-lokaliteter og deres økosystemer, både herhjemme og internationalt.

Der er vedtaget en række forvaltnings mæssigeforvaltningsmæssige initiativer, som f.eks. den danske råstoflov og det såkaldte [[EU-habitatområde|habitatdirektiv fra EU]]. [[Danmarks Miljøundersøgelser]] (DMU) er netop ved at planlægge et landsdækkende overvågningsprogram for de 51 danske rev-lokaliter, der er udpeget i henhold til habitatdirektivet.