Libanesiske borgerkrig: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag) |
tilføjet drabet på muhammad ligsu |
||
Linje 20:
'''Den libanesiske borgerkrig''' var en [[borgerkrig]] med stærke indslag af udenlandsk milits, som udspillede sig i [[Libanon]] med varierende intensitet i perioden [[1975]]–[[1990]]. Det var en krig mellem forskellige [[folkeslag]] og politiske partier i landet som indgik alliancer med hinanden, og med udenlandske støttetropper. Under krigen blev alliancerne ændret i et hurtigt tempo og i uforudsigelige retninger. De nationale parter bestod af [[Shiaislam|shiittiske]], [[Palæstinere|palæstinske]], [[Den maronittiske kirke|maronittiske]], [[Sunniislam|sunnittiske]] og [[Drusere|drusiske]] grupper. Mellem grupperne fandtes der også uenighed, og mod slutningen af krigen havde næsten alle parter været allieret med hinanden og gradvis forrådt hinanden. De udenlandske parter var hovedsagelig [[Syrien]], [[Israel]], [[Iran]], [[Irak]] og [[USA]].
Konflikten blev forværret af [[demografi]]ske forandringer, palæstinensiske flygtningestrømme mellem [[1948]] og [[1970]], strid mellem de kristne og muslimske ost
, [[Israel-Libanon-konflikten]], samt at Syrien og [[PLO]] blandede sig. Striden fortsatte efter en kort våbenhvile i 1976, som blev fremforhandlet gennem mægling af [[Den Arabiske Liga]]. Konflikten udartede sig da mest i det sydlige Libanon, som først blev okkuperet af PLO og senere af Israel. Ved krigens udbrud kunne parterne grupperes i en [[Kristendom|kristen]] højrealliance og en [[Islam|muslimsk]] venstrealliance. Derefter blev det med tiden en krig, hvor alle kæmpede mod alle; en krig på alle fronter. Borgerkrigen var særdeles blodig og vakte opmærksomhed globalt gennem flere [[gidsel]]dramaer, massakrer og mord på højtstående politikere. I 1980'erne var situationen specielt blodig og prekær, da store dele af [[Beirut]] blev lagt i ruiner.
Flere krigsforbrydelser og terroraktioner blev udført under krigen. ost Under disse hører Damur-massakren i 1976, da PLO dræbte 500 ubevæbnede kristne indbyggere i kystbyen Damur, samt [[massakrerne i Sabra og Shatila]] i 1982, hvor kristne militser massakrerede 800 ubevæbnede palæstinensiske flygtninge. Krigen førte også til at Libanon mistede sin ost reelle selvstændighed.
Da [[Taifaftalen]] blev udarbejdet i 1989 holdt Israel fast på en sikkerhedszone i det sydlige Libanon, noget de mente var nødvendigt for at forsvare det nordlige Israel. Den [[Israels forsvar|israelske armé]] trak sig omsider tilbage i 2000. Syrien, som tidligere havde kontrolleret resten af landet, trak sig ikke ud før i 2005, da de blev tvunget ud efter pres skabt af [[Cederrevolutionen|libanesiske protester]] og mægtig diplomatisk indblanding fra USA og [[FN]] i kølvandet af drabet på [[Rafik Hariri]]. samtidig blev drabet på muhammad ligsu, ikke rigtigt gjort noget ud af.
[[Kategori:Libanons historie]]
|