IIgennem størsteparten af den periodenperiode, hvor religionsskiftet fandt sted i, har tilhængere af de to religioner levet tæt på hinanden og skellet mellem dem har sandsynligvis ikke været opfattet knivskarpt. Det er således ikke urimeligt at antage, at dele af befolkningen igennem den nævnte periode adapterede visse kristne elementer, som et "tillæg" til deres hedenske tro. Så selvom de nordiske lande nominelt var blevet kristne allerede i løbet af [[vikingetiden]], så tog det reelt mange år før de kristne forestillinger var fuldkommen rodfæstet i befolkningen.<ref name="Schön170">Schön 2004, side 170.</ref> Der fandtes fx ikke noget, der lignede de vesteuropæiske kirkestrukturer før ca. 100 år efter, at Harald Blåtand officielt havde antaget kristendommen som statsreligion.<ref>Bøgh (1999), side 66.</ref> Samtidig var kendskabet til de traditionelle forestillinger i det 13. og 14. århundrede stadig så stort på Island, at der kunne nedskrives større litterære fremstillinger om den gamle religion og herfra er vigtige mytologiske værker som [[Ældre Edda|Ældre]] og [[Yngre Edda]] blevet bevaret. De kristne ideer og forestillinger er ganske langsomt trængt ind og har med tiden erstattet den før-kristne religion. Fra [[Sverige]] er der arkæologisk materiale, der antyder, at denne proces kan være påbegyndt allerede omkring år 500.<ref>Ingeman (1999), side 101.</ref>
Den kristendom, der etablerede sig i Norden i starten af [[middelalder]]en, var anderledes end den moderne form. Det var en kristendom, hvor Jesus fremstod som en erobrende krigerkonge;<ref>[http://www.hjertingkirke.dk/Kristus-3180.htm Kristus hjertingkirke.dk Hentet den 5. juni 2013.]</ref> men også den anskuelse ændrede sig i løbet af den lange tidsperiode religionsskiftet strakte sig over.
