Kristendommens indførelse i Norden: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 34:
I begyndelsen af det 9. århundrede bliver der oprettet et [[Ærkebiskop|ærkebispesæde]] i [[Hamborg]] med det formål at organisere den kristne mission i Nord og Østeuropa. Fra dette tidspunkt begynder der at findes mere sikre kilder til kristendommen i Norden. Meget tyder dog på, at den engelske kirke i den sammenhæng også spillede en betydende rolle og at den kristne påvirkning af Norden i stor udstrækning kom derfra. Mange af de ældste [[Kirke (bygning)|kirker]] er fx bygget ud fra engelsk tradition. Så vidt vides blev de første kirker i Norden opført på handelspladserne [[Birka]], [[Ribe]] og [[Hedeby]], der var de vigtigste i Norden og som derfor ofte besøgtes af fremmede handelsfolk, heriblandt mange kristne. Den vigtigste funktion for disse første kirker var derfor ikke at fungere som missionscentre, men snarere at sørge for pleje og beskyttelse af kristne købmænd. Fra begyndelsen havde præsten dog tilladelse til at døbe og prædike for lokalbefolkningen.<ref name=olsen152 />
I det 9. og 10. århundrede emigrerede mange folk fra Norden til de områder af Vesteuropa, deres forfædre havde plyndret. De vigtigste bosættelsesområder var [[Danelagen|Nordvestengland]], det østlige [[Vikingernes Irland|Irland]], kystområderne, øerne i det nordlige [[Vikingernes Skotland|Skotland]] og [[Normandiet]]. Disse områder var allerede kristne, længe før nordboerne slog sig ned som bønder. Fx hævder forfatteren P. W. Joyce i sin bog
I enkelte grave fra hele vikingetiden er der blevet fundet tegn på kristendom i form af blykors og vokslys.<ref name=autogeneret5>Warmind (1994), side 170.</ref> Ændringer i de generelle gravskikke i et bestemt område kan bruges som indikator for, hvornår et egentligt religionsskifte fandt sted i den brede befolkning på det sted. Udgravninger har vist at brandgrave blev erstattet af jordfæstegrave i det sydvestligste Norge allerede i første halvdel af det 10. århundrede. Brandgrave blev aldrig brugt af kristne, mens jordfæstegrave kun i sjældne tilfælde blev brugt i før-kristen tid. Dette skifte skete på et tidligere tidspunkt end i Danmark, hvor det fandt sted i midten af århundredet. Det indre Norge og området omkring Trondheim forblev dog overvejende hedensk i længere tid.<ref>Sawyer (1993), side 102.</ref>
| |||