Rundkirke: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m →‎Norge: indsat note
m Bot: Tilføjer beskrivelse til eksterne links, se FAQ; kosmetiske ændringer
Linje 12:
 
== Ottekantede kirker ==
Karl den Stores kapel i Aachen fra omkring 800 var inspireret af Gravkirken i Jerusalem og San Vitale i Ravenna fra ca. 530. San Vitales grundplan er en oktogon, der kan være inspireret af en bygning fra Konstantins palads i Antiochia. I Armenien, der var den første kristne stat, udviklede centralkirken sig fra de tidlige århundreder med en firkantet (kvadratisk eller rektangulær) bygning, som blev forsynet med en halvkuppel, en kuppel eller et tårn. I Karl den Stores rige blev opført en del kirker, der var ottekantede med havde en ottekantet eller en sekstenkantet omgang.
Efterhånden medførte samkvemmet mellem landene, at der opstod blandingsformer, også hvad angår udsmykning, og senere begyndte mindre, runde kapeller og kirker at sprede sig over Europa.
 
Linje 28:
 
De tre danske rundkirker i Bjernede, Horne og Thorsager har samme grundplan som kirken i Schlamersdorf i [[Wagrien]]. Den kan sagtens være set af [[Valdemar den Store]] og hans betroede mænd [[Esbern Snare]], [[Peder Torstensen]] og [[Absalon]] under et togt, hvor de bekæmpede venderne bl.a. i nabobyen [[Bornhøved]]. Det var Skjalm Hvides efterkommere, der fik opført kirkerne i Bjernede ([[Sune Ebbesen]]), [[Pedersborg]] (Peder Torstensen) Thorsager ([[Peder Vognsen]], der var gift med Cecilia Skjalmsdatter, Peder Torstensens barnebarn), mens Hornekirkens bygherre stadig er usikker. De tre rundkirker blev opført til brug for kongen og hans nærmeste ved kongsgårde eller som stormandsgårde. Rundkirken i Horne er tilbygget (som Valleberga Kirke i nærheden af [[Ystad]]), og den er nu hvidkalket som de bornholmske, mens kirken i Bjernede er opført af [[kampesten]] og [[teglsten]], og kirken i Thorsager er opført af teglsten. Valdemar den Stores far, Knud Lavard, var i øvrigt fyrste (knees) og aktiv i det område, hvor Schlamersdorf ligger, så også han måske have set både den runde kirke der og den runde St. Mikaels kirke i [[Slesvig by|Slesvig]]-[[Lolfod]]. Og hvad skulle for resten forhindre ham i at have være involveret i byggeriet.
Der været også været en lille rundkirke eller -kapel i muren omkring Helsingborg slot, hvor Kärnan står tilbage. De er sammenlignet med en bygning i "Eskils borganlæg" i Søborg, syd for Gilleleje, i en artikel af Torsten Mårtensson i Hälsingborgs slott under medeltiden och Hälsingborgs medeltida kyrkor. Helsingborgs historia, del II, 2.
 
== De første danske rundkirker ==
Linje 47:
* [[Sankt Ols Kirke]], [[Olsker Sogn]], Bornholm
* [[Thorsager Kirke]], [[Thorsager Sogn]], [[Jylland]]
* [[Østerlars Kirke]] i [[Østerlarsker Sogn]], Bornholm<ref name=autogeneret1>[http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0534.html ''Salmonsen'', s. 508]</ref>
 
Desuden findes et genopbygget murstykke, som er bygget af rester fra den for længst nedrevne rundkirke ved [[Pedersborg Kirke]] på Sjælland. Der er fundet rester af en rundkirke i Roskilde, Allehelgens kirke. Der ud over har der været rundkirker eller kapeller i Himlingøje<ref>[http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0534.html ''Salmonsen'',name=autogeneret1 s. 508]</ref>, i Hørve<ref>[http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0534.html ''Salmonsen'',name=autogeneret1 s. 508]</ref> (Vallekilde-Hørve sogn) af samme type som Bjernede formentligt bygget af hvideslægten, i kirkemuren ved Malling kirke ses resterne af et kapel, i Farendløse, Selsø<ref>[http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0534.html ''Salmonsen'',name=autogeneret1 s. 508]</ref> og Søborg.
Det er normalt middelalderkirkerne der opfattes som ''Rundkirker'', men der findes nyere kirker i Danmark med rundt skib. Også Christian IV ville have en stor rund kirke, Templum Rotundum eller Sankt Annæ Rotunden, som blev påbegyndt på grunden ved Øster Volgade og Sølvgade, men som ikke blev færdigbygget. Desuden er der
* [[Marmorkirken]] i København, færdigbygget [[1894]].
Linje 77:
 
== Norge ==
* [[St. Olof (Tønsberg)]]<ref>[http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0534.html ''Salmonsen'', s.name=autogeneret1 508]</ref><ref>[http://runeberg.org/kirkeark/0032.html Lorentz Dietrichson: ''Omrids af den kirkelige Kunstarkæologi'', Kristiania 1902; s. 24]</ref> <!-- der findes ikke nogen svensk eller norsk artikel derom på den svenske eller norske wiki – derfor rødt til en kommende dansk artikel -->
 
== Sverige ==