Byggeren: Forskelle mellem versioner

I [[januar]] [[1978]] vedtog kommunen den første helhedsplan. Denne indebar bl.a., at Byggeren, Folkets Hus og Folkets Park alle skulle vige for nyt tæt boligbyggeri. Desuden lå børnehaven i Todesgade i vejen for helhedsplanen og skulle væk – et år før man havde tænkt sig at begynde nybyggeriet. Første forsøg på at fjerne bygningerne under et opbud af 300 betjente blev standset af beboerne. Først efter fem måneders blokade, hvor børnehaven fungerede normalt i ereflere perioder, blev bygningerne fjernet under beskyttelse af 700 betjente. Dette var en smagsprøve på hvad der ville ske senere.<ref>'''Bbw''' s. 6</ref> Alligevel vedtog kommunen i [[november]] [[1979]] en ny helhedplan. Denne bekræftede beslutningen fra januar 1978 om at nedlægge Byggeren. I [[efterår]]et 1979 havde man udarbejdet et nyt projekt til nybyggeri på grunden. Heri havde borgmester [[Villo Sigurdsson]] ellers indføjet en [[klausul]] om, at nybyggeriet skulle tage hensyn til byggelegepladsen og give den indendørsfaciliteter i en af bygningerne. Denne klausul var imidlertid ulovlig og Sigurdsson blev af [[Københavns Borgerrepræsentation|borgerrepræsentationen]] (BR) pålagt at ophæve den. Dette nægtede han så længe BR ikke ville anvise hvor byggelegepladsen skulle flyttes hen. Da han ikke ville rokke sig greb indenrigsministeriet ind og Overborgmester Egon Weidekamp blev bemyndiget til at udstede en ny byggetilladelse, som i overensstemmelse med Helhedplan 1979 ville have Byggeren væk. <ref>'''KH6''' s. 291-292</ref>