Matthias Moth: Forskelle mellem versioner

== Leksikograf ==

Som leksikograf har Matthias Moth gjort sig fortjent ved sin ordbog over det danske sprog. Han begyndte på dette værk [[1680]], og han arbejdede derpå med flid og udholdenhed til sin død. For at få medhjælpere lod han, da han var blevet oversekretær i det Danske Kancelli, udgå opfordring til biskopperne i Danmark og [[Norge]] om blandt de akademisk dannede i deres stifter at udsøge mænd, der vare i besiddelse af evner og havde interesse for sagen. En del af dem, der meldte sig, sendte værdifulde bidrag; men hovedarbejdet hvilede dog stadig på Moth det meste samlede, ordnede, udarbejdede og skrev han selv, og han nåede så vidt frem, at ordbogen var så godt som færdig til trykning. Han lod trykke to, i indhold og udstyrelse forskellige, små prøver. Men hele det store værk, 60 foliobind, gik i håndskrift over til hans arvinger, der [[1753]] solgte det til [[Frederik 5.|kongen]]. Det henstod siden i Gehejmearkivet, til det [[1784]] afleveredes til Det Kongelige Bibliotek. For senere ordbøger over dansk sprog har Moths ordbog været en rig og uudtømmelig kilde.

 

Moths ordbog vil ikke blot beskrive sproget, men også berige det. Ved siden af de almindelig brugte danske ord og de tekniske ord forekommer der derfor ord fra almuemålene, forældede ord, norske, færøske, ja endog islandske ord og endelig sammensatte og afledte ord, som Moth synes selv at have dannet. Ordet opføres med [[latin]]sk oversættelse, med angivelse af bøjning og med en på dansk affattet forklaring af dets brug og betydning. Undertiden anføres ordets form i almuemålene, derimod sjælden beslægtede ord fra fremmede sprog. Ordets brug oplyses ved anførelse af en mængde talemåder, vendinger, mundheld, [[ordsprog]] og lignende, i reglen med latinsk oversættelse. Når undtages citater af enkelte forfattere som [[Peder Laale]], indeholder den meget få sådanne fra dansk litteratur; det meste er hentet fra samtidens daglige omgangssprog. Med hensyn til retskrivningen synes Moth ikke at have været fuldt enig med sig selv om, hvilken vej han ville gå. Han har snart bibeholdt den på hans tid i trykte bøger almindelig anvendte stavning, snart har han indført forandringer. Almindelig er brugen af k, s, ks, kv for c, z, x, qv, ligeså v mellem selvlyd for fv, ligeså â for å (men à for langt a), ê for ee osv. Undertiden indskrænker forandringen sig ikke til retskrivningen, idet den i det talte sprog brugte form anføres i stedet for eller ved siden af den afvigende traditionelle litterære.

== Kilder ==

* {{runeberg.org|dbl|11|0487.html Moth, Matthias}} Biografi af [[Laurs Laursen]] og [[P.K. Thorsen]]

* [[Fritz Olsen]], ''Det danske Postvæsen til 1711'', s. 135 ff. 189 f.

* ''Nye Danske Magazin'', V, 241 ff.