Andreas Hauch: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 19:
 
== Fald fra magten og oprejsning ==
I [[1770]] afskedigede [[Johann Friedrich Struensee|Struensee]] afskedigede Hauch fra sinehans embeder med undtagelse af den nævnte kommandantpost på Kronborg. Han havde formentlig pådraget sig Struensees mishag ved at kræve kgl.
[[resolution]] for, at visse militære ordrer for fremtiden skulle udfærdiges på tysk. Under Hauchs ledelse afgav Kollegiet den betydningsfulde udtalelse om [[stavnsbånd]]et, som [[Christian Colbiørnsen]] og [[C.D.F. Reventlow]] med stor politisk effekt benyttede nogle år senere, i [[1788]].
 
Det blev Hauch, der på Kronborg [[17. januar]] [[1772]] fik til opgave at modtage den ulykkelige dronning [[Caroline Mathilde]], da hun efter kun 3 timers kørsel ankom til sit fængsel, ligesom det var ham, der gav hende den sidste honnør, da hun [[1. juni]] afsejlede fra Kronborg. Der fortælles, at Hauch under fangenskabet ikke viste Caroline Mathilde synderlig deltagelse, og at han var smålig og nøjeseende med overholdelse af fængselsreglementet, men da der samtidig tilføjes, at hans hustru og datter var overordentlig tjenstvillige og hjertelige lige over for dronningen, beviser udsagnet kun, at den fine hofmand med argusøjne hvilende på sig har valgt en forstandig form til at lade medfølelsen komme til orde. De nye magthavere tilbød i februar samme år Hauch at lade ham avancere det kendte «pas», der tilfaldt de direkte deltagere i sammensværgelsen som løn, og i denne måned var han blevet udnævnt til [[general]] af [[infanteri]]et fra 17. januar, men han bad imidlertid om, at dette måtte henstå, til ''"obwaltende Affaire hieselbst vorbey seyn werde"'', og først på [[Arveprins Frederik|Arveprinsens]] bryllupsdag [[1774]] blev udnævnelsen effektiv. [[1773]] indtrådte han i den store Hærkommission og på ny for fjerde gang i krigsvæsenets styrelse som deputeret og beklædte derpå denne stilling indtil [[1781]]. Han døde 19. maj 1782 og er begravet i Ondløse Kirke.
 
Samtidige politikere såsom [[A.P. Bernstorff]] og [[Ulrik Adolf Holstein (1731-1789)|Ulrik Adolf Holstein]] har omtalt Hauch som en fortræffelig skikkelse, en mand, der kun ville det gode, var modtagelig for fornuft og tilstræbte det almene vel. Han var ikke nogen stor ånd, men i besiddelse af megen sund sans, tjenstvillig og elskværdig.