Kunstig befrugtning: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
se også
No edit summary
Linje 4:
 
Kunstig befrugtning har i Danmark såvel som i mange andre lande været genstand for massiv politisk interesse, særligt grundet behandlingsformens [[etik|etiske dimension]]. I [[1997]] vedtog [[Folketinget]] ''Lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.'', der fastslår, at lægen kun må udføre kunstig befrugtning hvis der er tale om et uændret æg og en normal sædcelle. Enten ægget eller sædcellen skal komme fra parret og kan således ikke komme fra donorer. Samtidig kræver loven, at kvinden ikke er fyldt 45 år. Som følge af en lovændring i [[2007]] må læger også behandle enlige eller [[homoseksualitet|lesbiske]] kvinder.
 
Der er i øjeblikket politisk debat om, hvorvidt embryoadoption skal være lovligt i Danmark. Embryoadoption giver fertilitetsbehandlede par mulighed for at donere de resterende befrugtede æg til andre ufrivilligt barnløse.
 
I Danmark behandles årligt omkring 20.000 kvinder med kunstig befrugtning.<ref>[http://www.netdoktor.dk/gravid/fakta/kunstigbefrugtning.htm Netdoktor: Behandling for ufrivillig barnløshed]</ref>