Alperne: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Jørgen (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Knud Winckelmann, fjerner ændringer fra 185.16.159.249 (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 1:
[[Fil:Satellitenaufnahme der Alpen.jpg|thumb|Alperne]]
'''Alperne''' er en [[bjergkæde]], der går igennem
Alperne ligger mellem 43° og 48° N, og mellem 5° og 16° Ø. Bjergkæden begrænser den norditalienske lavslette imod vest og nord, strækker sig gennem det sydøstlige Frankrig, de nordligste dele af Italien, det sydlige og østlige Schweiz, det sydligste [[Bayern]]/Tyskland, det vestlige og mellemste Østrig i én kæmpestor bue, der først løber mod nord, derpå mod nordøst og øst, mens den tiltager i bredde mod øst. Længden er (fra [[Savona]] til [[Wien]]) ca. 1200 km, den største bredde (mellem [[Gardasøen]] og [[Kochel-søen]]) er ca. 225 km, den mindste bredde (mellem [[Ivrea]] og [[Genevesøen|Genèvesøen]]) er ca. 125 km. Alperne dækker en overflade på cirka 176.000 km<small>2</small>.
Linje 7:
I vest er Alperne skilt fra [[Massif Central]] af floden [[Rhône|Rhone]]. [[Jurabjergene]] udgår derimod fra Alperne uden nogen tydelig grænse. Mod nord begrænses Alperne af det schweiziske, schwabiske og bayerske plateau, der med en middelhøjde på 400-600 m strækker sig fra [[Geneve|Genève]] til [[Linz]]. Mod øst når Alperne til [[Wienerbækkenet]], der skiller dem fra deres naturlige fortsættelse, [[Karpaterne]], og til den lille [[Ungarn|ungarske]] lavslette. Mod sydøst går Alperne uden naturlig grænse over i Sloveniens og [[Kroatien]]s [[karst]]-bjerge. Mod syd ligger Alpernes fod i [[Posletten]] i en højde af ca. 200 m. I sydvest fortsætter Alperne i [[Appenninerne (Italien)|Appenninerne]]. Som grænse sættes her i reglen passet Col d'Altare.
Alpernes højeste punkt er
== Historie ==
Linje 16:
Befolkningen i Alperne var i oldtiden dels [[kelter]], dels [[rætier]] (et folk, der er beslægtet med [[etruskerne]]) og i Østalperne var det [[illyrer]]. Under [[Augustus]] blev bjergfolkene undertvunget efter en blodig krig og [[romersk|romaniseret]]. Under [[folkevandringstiden|folkevandringerne]] trængte forskellige [[germaner|germanske]] folkeslag ind i området. Store dele af de schweiziske alpelande blev erobret af [[alemanner]], og i Østalperne indvandrede både germaner og [[slaverne]]. Derimod klarede den romaniserede befolkning sig i de vestlige og sydlige Alper, som nu er beboede af franskmænd og italienere. Af den gamle [[rætoromansk]]e befolkning findes endnu i afsides dale, især i [[Graubünden]], ca. 66.780 ([[folketælling]] i [[1990]]), som har bevaret deres sprog. I Vestalperne førtes der fra den senere [[middelalder]] en langvarig kamp om herredømmet mellem [[fyrste]]rne i [[Savoyen]], [[Dauphiné]] og [[Provence]]. Den fortsatte siden mellem Frankrig og [[Savoyen-Piemonte]], og blev først afsluttet i [[1860]], da Frankrig fik Savoyen og [[Nice]].
De schweiziske alpers befolkning hørte længe under forskellige tyske fyrster, men i det [[13. århundrede]] rejste skov-[[kanton (Schweiz)|kantonerne]] sig imod [[Habsburg]]erne, og de dannede i [[1291]] [[Eidgenossenschaft|Edsforbundet]] i Brunnen, som efterhånden blev udvidet til at omfatte hele det nuværende Schweiz. Habsburgerne fandt erstatning i de østlige alpelande, som efterhånden alle kom under deres herredømme. Et fællestræk hos alle alpelandenes beboere er en ejendommelig forening af [[frihed]]skærlighed og [[konservatisme]]. Dette er særlig påfaldende i Schweiz, hvor bjerg-kantonerne førte an i frihedskampen, men på den anden side også hårdnakket har modsat sig ethvert reformforsøg, der udgik fra slette-kantonerne. Selv i det 21. århundrede har Schweizisk demokrati med de mange folkeafstemninger vist, at man ikke gerne ønsker ændringer i de bestående forhold.
== Se også ==
| |||