Jomsborg: Forskelle mellem versioner

14 bytes fjernet ,  for 8 år siden
Hos Jónsson<ref>Se eksterne henvisninger</ref> findes en poetisk klingende fortale for jomsvikingernes deltagelse i [[Slaget ved Svold]] og [[Slaget ved Hjørungavåg]]. Jónsson er i 1910 i ''Historisk Tidsskrift'' oprørt over, at hans kollega (ironiserende benævnt ''Arkivar Weibull'') har publiceret en ren afvisning af Jomsborg og dens jomsvikinger.
 
Overleveringen om ''Jomsborg'' er fra [[højmiddelalderen]]s [[Island]], og der skrives om byen i flere af datidens skrifter, eksempelvis hos den danske [[Saxo Grammaticus]]. Saxo har en fortælling (2. bog, afsnit 1) om, hvorledes den svenske kongesøn [[Styrbjørn den Stærke|Styrbjørn]], der var blevet fordrevet fra Sverige af [[Erik Sejrsæl]], vendte sig til [[Harald Blåtand]] og bortgiftede sin søster Gyrid til ham, samt af Harald blev indsat til jarl i Jomsborg. Fortællingen om Harald Blåtands flugt til Jomsborg under krigen med [[Sven Tveskæg|Svend Tveskæg]] findes både hos [[Sven Aggesen]], hos [[Adam af Bremen]] (2. bog, afsnit 27) og hos Saxo (8. bog, afsnit 3). De skriftlige vidnedsbyrd om det tidlige Danmark er indbyrdes afhængige og skrevet ned nogle hundrede år efter begivenhederne.{{bør uddybes}} Det er således vanskeligt at finde frem til den historiske kerne bag digterkunsten.<ref>Olrik</ref>
 
I [[Knýtlingesaga]] findes navnet ''Jomsborg'', og hos Adam af Bremen findes navnet ''Jumne'', men i begge skrifter er stedet belejret af kong [[Magnus den Gode]] under hans krigstogt mod slaverne. At ''Jomsborg'' og ''Jumne'' skulle være et og samme sted og og i øvrigt med flere varierende skrivemåder herunder ''Vineta'', blev publiceret i 1931/32 af den tyske forsker Adolf Hofmeister og overtaget af den samtidige Otto Kunkel, der kom til at lede udgravningerne i Wolin. <ref>{{harvtxt|Schmidt|2000}}</ref>
3

redigeringer