Røget flæsk: Forskelle mellem versioner

Flæsk udskåret af grisens sider som oftest med et højt fedtindhold, [[stegeflæsk]] (midten af ribbenene), [[kogeflæsk]] (nederst på siden) og [[slag]](-[[udskæring]] af svin) (det bagerste af siden hvor der ikke er ribben). Fra gammel tid har man [[konserveret]] flæsket for at forlænge holdbarheden. Først saltes flæsket enten i [[tørlage]] (tørtørt salt) eller saltlage (salt og vand, og evt. nitrit, sukker, urter og krydderier) i 1 til flere døgn. Ved saltning [[difunderer]] (trækkes) en del af vandet ud af kødet, hvorved det får en mere fast konsistens, derefter kan køddet evt. udvandes så det får en mere ensartet indhold af salt, herefter røges flæsket. Det røgede flæsk er nu klar til opbevaring, ved tørt og ikke for varme forhold kan det holde sig i op til et halvt år eller mere efter forholdene. Kødet i røget flæsk har normalt en mørkerød farve og en karakteristisk stærk smag af salt. Det tilberedes som oftest ved kogning eller tilsættes i sammenkogte retter for at blive tilpas mørt og for at give smag til retten.