Forskel mellem versioner af "Nationalromantikken"

2.557 bytes tilføjet ,  for 6 år siden
m
Gendannelse til seneste version ved Nico, fjerner ændringer fra 193.0.161.42 (diskussion | bidrag)
m (Gendannelse til seneste version ved Nico, fjerner ændringer fra 193.0.161.42 (diskussion | bidrag))
Den danske nationalromantik kan spores tilbage til den dansk-norske filosof [[Heinrich Steffens]] der efter at have opholdt sig i Tyskland d. 11.11.1802 indleder en række af forelæsninger på Københavns Universitet, nærmere bestemt på Elers Kollegium. Steffens taler bl.a. ''om en skjult åndelig enhed i naturens mangfoldige forbundne processer''.<ref>Fibiger, Johannes & Lütken, Gerd (1996): Litteraturens Veje, 1. udgave, 1. oplag, G. E. C. Gads forlag, side 123-124</ref> Indenfor kulturlivet ([[billedkunst]], [[filosofi]], [[Historie|historieskrivning]], [[Folkeminde|folkemindeforskning]], [[musik]] og [[litteratur]]) havde nationalromantikken sin store blomstringstid i [[Guldalder|guldalderperioden]] (1813-1848), mens indflydelsen på [[Nationalromantik (arkitektur)|arkitekturen]] kom mange år senere.
 
===Nationalromantikkens politiske indflydelse===
hej dette information er fotroligt og er blevet slettet på Wikipedia
Den nationalromantiske dyrkelse af almuen og bonden var på længere sigt med til at bane vej for det politiske demokrati i Danmark.
 
Indtil 1840 var guldalderens kulturpersonligheder ganske vist tilhængere af enevælden, og de (fx [[Adam Gottlob Oehlenschläger|Oehlenschläger]]) havde ofte ret konservative synspunkter. I [[1840'erne]] optog [[De Nationalliberale|Det nationalliberale parti]] nationalromantiske synspunkter. Dette parti medvirkede til en underminering af enevælden og af den [[Danske Monarki|dansk-tyske helstat]].
[[Treårskrigen]] (1848-1850) fremkaldte ''Ånden fra '48''. Det nationale sammenhold, som krigen skabte, gav stødet til, at Danmark i 1849 fik Europas frieste [[Danmarks Riges Grundlov|grundlov]]. Det betød, at mange kom til at opfatte folkestyre og fædrelandskærlighed som to sider af den samme sag.
 
Indtil 1840 fandtes nationalromantikken især hos eliten. Men [[B.S. Ingemann]]s sange og historiske romaner medvirkede til at udbrede nationalromantiske synspunkter i det menige folk. ''Ånden fra 1848'' fremmede nationalromantiske holdninger i alle dele af folket. [[N.F.S. Grundtvig]] var kritisk overfor nationalromantikerne, som han kaldte ''naturalister'' på grund af den romantiske dyrkelse af naturen. Grundtvigs kritik forhindrede dog ikke, at nogle af hans [[Grundtvigianisme|tilhængere]] blev påvirkede af nationalromantikken.
 
Nationalromantikken medvirkede til at skabe en [[sammenhængskraft]] i samfundet, der fik betydning for udviklingen af det danske demokrati.
====Politisk kritik af nationalromantikken====
Efter den tabte [[2. Slesvigske Krig|krig]] i 1864 blev ''De Nationalliberale'' kritiseret for den [[Ejderpolitikken|Ejderpolitik]], der efter manges mening havde ført til tabet af [[Sønderjylland]]. I første omgang var det dog kun den nationalliberale politik, der blev kritiseret, mens de nationalliberale ideer stort set gik ram fri. Der skulle gå 20 år efter 1864, før nationalromantikken blev udsat for en sammenhængende kritik.
 
Langt ind i [[1870'erne]] var ''De Nationalliberale'' landets kulturelite, der dominerede den offentlige mening.
 
I 1884 stiftede [[Viggo Hørup]] dagbladet ''[[Politiken]].'' Her blev nationalromantikken kritiseret i den form, som den fandtes hos [[Højre (1881)|Højre]] og hos [[Grundtvigianisme|grundtvigianerne]]. Hørups kritik gjorde, at eftertiden især husker de negative sider af nationalromantikken, mens bevægelsens betydning for den folkelige sammenhængskraft i samfundet og for udviklingen af folkestyret har fortonet sig.
== Eksterne kilder/henvisninger ==
{{Reflist}}
111.504

redigeringer