Jøder i Danmark: Forskelle mellem versioner

Brødrene H. J. Cantor og L. J. Cantor oprettede, efter opmuntring fra Colbjørnsen, i [[1793]] et præmieselskab for den mosaiske ungdoms uddannelse til kunstnerisk virksomhed og håndværk. Det var en forening, hvori både jøder og kristne sad i bestyrelsen, og det lykkedes i længden at få mange dygtige håndværkere uddannet.

 

 

Allerede i slutningen af 1600-tallet begyndte den jødiske indvandring til Fredericia muliggjort af de særlige privilegier, som Christian V havde udstedt for byen for at tiltrække indvandring. I 1814 opnåede jøderne borgerskab, men da der allerede i [[1809]] var blevet givet fri ret for de jøder, der var født i Danmark, til at bosætte sig uden for deres oprindelige opholdssted, valgte mange at bosætte sig (ud over i København)i andre jyske byer som f.eks. [[Horsens]], [[Randers]] og [[Aalborg]]. Men det var usædvanligt få jøder, der valgte at bosætte sig i Århus. Årsagerne kan være flere, men en holdning i byen, der kun kan karakteriseres som fjendtlig over for jøder, har ikke ligefrem opmuntret til bosættelse. Hvis bystyret havde skævet til de andre jyske provinsbyer med jødisk indvandring, burde de have kunnet se, hvad Århus dermed mistede til byens erhvervsliv og kulturelle liv. – Men hvad kan årsagen have været til den fjendtlige holdning overfor jødisk indvandring? – Udover antisemitisme i traditionel forstand, har det nok også været uvilje overfor konkurrence fra fremmede uanset disses herkomst i et laugspræget samfund. Desuden tyder noget på (se nedenstående citater), at de første jødiske indvandrere er kommet uheldigt fra start, og dermed kan have vanskeliggjort det for de næste.