Friedrich Paulus: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 12:
}}Friedrich Wilhelm Ernst Paulus (23. september 1890 - 1. februar 1957) var en tysk officer som opnåede rang af [[Generalfeltmarskal]] under belejringen af [[Stalingrad]] i [[1943]]
Paulus, der var søn af en lærer, tjente i den tyske hær fra 1910 til 1943. Han gjorde tjeneste forskellige steder under [[1. Verdenskrig]]og opnåede her rang af [[kaptajn]. Efter krigsafslutningen blev han én af kun 4.000 tyske officerer, der fortsatte i den kun 100.000 store forsvarshær, som var alt Tyskland fil lov at beholde ifølge [[Versaillestraktaten]]. I [[1938]] blev han udnævnt til generalstabschef i [[Guderian]|Guderians]] XVI armekorps. Han endte sin karriere som chef for den tyske 6. armé, som næsten erobrede [[Stalingrad]], og som senere blev omringet af den [[Røde Hær]], som den måtte overgive sig til efter [[slaget om Stalingrad]]. Umiddelbart før overgivelsen blev Paulus af Hitler udnævnt til [[generalfeltmarskal]]. Hitler forventede, at Paulus ikke ønskede at blive den første tyske feltmarskal, som lod sig tage til fange. Men Paulus overgav sig og kom i sovjetisk krigsfangenskab. Paulus optrådte som vidne ved [[Nürnbergprocessen|krigsforbryderprocessen i Nürnberg]] i 1946, hvad der gav anledning til megen kritik. Hans vidneudsagn var især belastende for [[Hermann Göring]], [[Wilhelm Keitel]] og [[Alfred Jodl]].