Friedrich Paulus: Forskelle mellem versioner

| rang = [[Generalfeltmarskal]]

| slag = [[Slaget om Stalingrad]] (1942-43)

Paulus, der var søn af en lærer, tjente i den tyske hær fra 1910 til 1943. Han gjorde tjeneste forskellige steder under [[1. Verdenskrig]]og opnåede her rang af [[kaptajn]. Efter krigsafslutningen blev han én af kun 4.000 tyske officerer, der fortsatte i den kun 100.000 store forsvarshær, som var alt Tyskland fil lov at beholde ifølge [[Versaillestraktaten]]. I [[1938]] blev han udnævnt til generalstabschef i [[Guderian|Guderians]] XVI armekorps. Han endte sin karriere som chef for den tyske 6. armé, som næsten erobrede [[Stalingrad]], og som senere blev omringet af den [[Røde Hær]], som den måtte overgive sig til efter [[slaget om Stalingrad]]. Umiddelbart før overgivelsen blev Paulus af Hitler udnævnt til generalfeltmarskal. Hitler forventede, at Paulus ikke ønskede at blive den første tyske feltmarskal, som lod sig tage til fange. Men Paulus overgav sig og kom i sovjetisk krigsfangenskab. Paulus optrådte som vidne ved [[Nürnbergprocessen|krigsforbryderprocessen i Nürnberg]] i 1946, hvad der gav anledning til megen kritik. Hans vidneudsagn var især belastende for [[Hermann Göring]], [[Wilhelm Keitel]] og [[Alfred Jodl]].