Forening: Forskelle mellem versioner

En '''forening''', [[organisation]], er et samvirke mellem flere, der 1)* har karakter af "juridisk person" (dvs. at fællesskabet som sådant kan erhverve rettigheder og påtage sig retligt bindende forpligtelser, herunder være part i retssager), og 2) som virker i den form, der efter dansk retstradition kendetegner "foreninger".{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}*

En forenings formål kan være "ideelt" (som det f.eks. er tilfældet med idræts- ellerog sportsforeninger, lokale [[borgerforening]]er og fagforeninger), eller det kan være økonomisk (økonomiske foreninger kaldes oftesom andelsselskaber).

Der eksisterer lovgivning om foreninger. Stifterne og medlemmerne kan inden for lovens rammer udforme foreningsvedtægten ('foreningens love'), hvorledes alle forhold håndteres. Foreninger, i hvilke medlemskab er pligtigt (f.eks.som grundejerforeninger med tvunget medlemskab) eller dog reelt en nødvendighed (f.eks.som fagforeninger og arbejdsgiverforeninger), kan dog ikke i alle henseender bestemme deres egne forhold. Domstolene opstiller således for sådanne foreninger ud fra almindelige retsgrundsætninger nogle ufravigelige krav med hensyn til hvem, som har et retskrav på at blive optaget, hvornår et medlem kan ekskluderes, og hvilken stilling et medlem i øvrigt har over for foreningen (f.eks. krav på lige- og saglig behandling).

Foreninger spiller en helt afgørende rolle i det danske samfundsliv.{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} Mange anliggender, der i andre lande forvaltes af offentlige institutioner, varetages i Danmark af private foreninger (evt. med offentlige tilskud). Som eksempel kan nævnes arbejdsløshedskassernearbejdsløshedskasser.{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}

I Danmark er der foreningsfrihed –. [[Danmarks Riges Grundlov|grundloven]] fastsætter i § 78, at ''borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed''. Den citerede paragraf omhandler adgangen til at stifte (og melde sig ind i) foreninger.

I visse foreninger er der pligt til medlemskab. Hvis man f.eks. køber etVed [[parcelhus]],e kan der være [[tinglyst]] en pligt til at være medlem af en [[grundejerforening]]en for det pågældende område. Eksklusivaftaler, som forpligter de ansatte på en arbejsplads til medlemskab af en bestemt [[fagforening]], er ifølge lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet ulovlige. Se [http://www.themis.dk/synopsis/index.asp?hovedramme=/synopsis/docs/lovsamling/foreningsfrihedsloven.html ''foreningsfrihedsloven''].

En ejendom, der er udstykket i [[ejerlejlighed]]er, skal have en [[ejerforening]], som indehaverne af ejerlejlighederne automatisk er medlem af. Ejerforeningen er – trods navnet – ikke en forening i egentlig forstand, men et administrativt organ.

En undersøgelse foretaget af TNS Gallup og analyseret af Klaus Levinsen, Lektor ved Syddansk Universitet, for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) viser, at deltagelse i foreninger ikke kun gavner det demokratiske samfund, men også kan give individet nogle lederkvalifikationer. Undersøgelsen, blandt 301 erhvervsledere i private og offentlige virksomheder, viser, at 79 % af erhvervslederne har været aktive i en eller flere foreninger, inden de fyldte 30 år.