Massemord: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
|||
Linje 11:
Massemord kan begås på familie, kolleger, studerende eller tilfældige fremmede. Mordernes motiver kan være raseri, økonomisk vinding, religiøs [[fanatisme]] og sindssygdom. .<ref>[http://www.time.com/time/nation/article/0,8599,1612368,00.html Inside a Mass Murderer's Mind – TIME<!-- Robotgenereret titel -->]</ref> Mange andre motiver er mulige, deriblandt opmærksomhed eller berømmelse. <ref>[http://www.abcnews.go.com/GMA/Story?id=4267309&page=2 ABC News: What Pushes Shooters Over the Edge?<!-- Robotgenereret titel -->]</ref><ref>[http://www.newser.com/story/18672.html?rss=y Notoriety Drives Mass Shooters – Arts & Living news | Newser<!-- Robotgenereret titel -->]</ref><ref>[http://abcnews.go.com/GMA/VATech/Story?id=3056168&page=2 ABC News: Psychiatrist: Showing Video Is 'Social Catastrophe'<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>.
En medarbejder som angriber sine kolleger, bliver kaldt ”misfornøjet medarbejder”, men det er ofte misvisende, for mange gerningsmænd er fyret fra deres arbejde, og møder op bevæbnet til tænderne og dræber deres tidligere kollegaer.{{citation_needed}}
I modsætning til [[seriemorder]]e, er der sjældent et seksuelt motiv til individuelle massemord, men med undtagelse af Sylvestre Matuschka, en østriger som vist opnåede seksuel nydelse ved at sprænge tog i luften med [[dynamit]]. Hans dødbringende seksuelle [[fetish]] kostede 22 mennesker livet, før han blev fanget i 1932.{{citation_needed}}
Ifølge [[Loren Coleman]]s bog ''Copycat Effect'' har presseomtale om mangfoldig død tendens til at fremprovokere flere,<ref>[http://hammernews.com/copycateffect.htm The Copycat Effect<!-- Robotgenereret titel -->]</ref> hvad enten det er på arbejdsplads, skoler eller masseselvmord.
| |||