Jan Smuts: Forskelle mellem versioner

Smuts kom til Cambridge i en alder af 21 år, tre eller flere år ældre end hanssine medstudenterene. Han var isoleret fra andresine jævnaldrende ved forskellig social baggrund, opdragelse og holdninger. Han beholdtebeholdt sin nedladende holdning ovenforover for de "barnlige elementer" fra sinesin dagetid i Stellenbosch. Smuts led af forfærdelig hjemve i hansden første termin vedi Cambridge. Han beskrev sig selv som "fuldstændig ensom".

Han havde haftmulighed muligheder til at skaffe sigfor et socialt liv. Han fik og accepterede invitationer til at slutte sig til debatsamfund og at skrive for collegemagasinet i sin første termin. Men han fulgte ikke mulighedernede muligheder op for venskab som disse aktiviteter lagde foran ham. Smuts' bleghed var uden tvivl enmed faktor itil dettedet, men den dominerendevigtigste årsag var at Smuts levede i fattigdom, han manglede penge til at betale gæstfriheden tilbage til andre.

Smuts var modtager afmodtog Ebden–stipendet, som almindeligvis gav cirka £200 pr. år. Men på grund af en bankfejl, fik Smuts kun £100. Før han forlod Kap, solgte Smutshan sine husdyrdyr på familiegårdengården. PengeneDet betaltevar nok til rejsen og gav hamlidt penge i banken. På trods af detAlligevel opdagede han snart, at selv de mest nødvendige studentudgifter var større end han kunnehavde klareråd til. Smuts skrev til bestyreren af Ebden–fonden, men blevfik fortaltat vide at ingentingintet kunne gøres. I desperation skrevklagede han og klagede på sin situationnød til en ven fra tiden i Stellenbosch, professorteologiprofessor JIJ I Marais, underviser i teologi. Professor MaraisHan svarede umiddelbart ogstraks lagdemed en check på £50 og opfordrede Smuts til at kontakte ham hver gang han trængte til penge. Marais fortsatte med at sende penge til Smuts i hele hans tid vedi Cambridge. På grund afTil detgengæld tegnede Smuts en livsforsikring og opgav Marais som nærmeste pårørende.

Med en sikrere økonomi var Smuts i stand til at gå mere inddeltage i det sociale arenaliv på universitetet som sangkoret The Original Christian Minstrels. Han fandt især bekendte blandt studenterne fra kolonien. Han drog på jævnlige vandreekspeditioner med venner og alene. Men han forblev ekstremt alvorlig og hengiven mod sit arbejdeflittig, en holdning som var den vigtigste barriere mellem ham og de engelske studenter.

Smuts dyrkede sin lidenskab for [[litteratur]] i Cambridge. Han læste fraspredt spredtei kilderbøger, som ikke havde været tilgængelige for ham, selv ved Victoria College. Han var opslugt af [[romantikken|romantikerne]] og [[transcendentalisme|transcendentalisterne]]. Hans yndlingsforfatter var den [[USA|amerikanske]] digter [[Walt Whitman]]. Så stor var Whitmans påvirkning, at Smuts som student skrev en bog om Whitman,. menDen denblev forblevførst [[publisering|upubliseret]]trykt, tilda Smut blev berømt. Men effektendet manifesteredeviste sig mere beviselig i Smuts' [[idealisme]], og hans senere værk, ''[[Holism and Evolution]]'', der øste stærkt fraaf den transcendentale bevægelse.

Smuts udmærkede sig også i jura. Han forsøgte sig påmed begge dele af jura tripos i løbet af et år og klarede det med førsteklasses resultat. Han vandt mange akademiske anerkendelser. Han vandt i 1893 den prestigefyldte [[George Long]]–pris i romerret og jurafilosofi, en særskiltsærlig ære sidenda prisen meget sjælden blev delt ud, da den krævede en akademisk standard, som sjældent blev opfyldt.

Smuts lærer, professor [[Frederic William Maitland|FW Maitland]], som var en af tidens største juralærerejuraprofessorer, beskrev Smuts som den dygtigste jurastuderende, han nogen sinde havde undervist og gav Smuts en glødendehelhjertet anbefaling. Med den udmærkede akademiske baggrund og fine anbefalinger, vartegnede Smuts' fremtid lys.

Han aflagde eksamen for [[Inns of Court]] og gik ind i [[Middle Temple]]. Muligheden for en udmærket jurakarriere lå nu foran ham. Hans tidligere college, Christ's College, tilbød ham et stipendiat i jura, men Smuts afslog. I stedet var han i juni 1895 tilbage i Kapkolonien, fast bestemt på at skabe sig en fremtid der.