Conair: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Redigeret tekst under billede.
m Typo og wikilinks.
Linje 1:
'''Conair of Scandinavia''' var et af de tre store privatejede danske flyselskaber i 60[[1960'erne]] til 90[[1990'erne]].
Af de skandinaviske lande og Finland, var Danmark både først og størst med charterfly. Conair, forkortelse af ''A/S Consolidated Aircraft Corporation of Scandinavia'', blev stiftet af [[Simon Spies]] og var under hele sin tid en vigtig del af hele [[Spies Rejser|Spieskoncernen]]. De danske konkurrenter var [[Sterling Airways]] og [[Mærsk Air]], samt for en tid [[Internord]] og [[Transair]] med base på [[Bulltofta]] i Malmø. Også det skandinaviske og statslige [[Scandinavian Airlines System|SAS]] dannede et charterselskab under navnet [[Scanair]].
 
== Historie ==
[[Fil:Conair DC-7 OY-DMT.jpg|thumb|Conair DC-7C, 1965{{byline|Foto: Lars Söderström}}]]
[[Fil:Conair Boeing 720 Marmet.jpg|thumb|Conair Boeing 720B, 1982{{byline|Foto: Eduard Marmet}}]]
Conair blev oprettet i [[1964]] med det formål, at udleje fly til andre luftfartsselskaber. Da Conairs eneste kunde, [[Flying Enterprise (flyselskab)|Flying Enterprise]], der havde lejet to Douglas [[Douglas DC-7|DC-7C]] -fly, gik konkurs i [[1965]], overtog Conair det konkursramte selskabs organisation, personale og værksteder. Hermed blev ''Conair of Scandinavia'', eller kort og godt Conair, aktiv aktør i charterlufttrafikcharterlufttrafikken. Selskabet kom i løbet af kort tiltid til at operere med fem DC-7C firemotorsfiremotorers propelfly med plads til 109 passagerer. <ref>''Luftfarten Hvem Hvad Hvor'', Politikens Forlag, 1967.</ref>
 
I begyndelsen af [[1970'erne]] opstod der et akut behov for at tilpasse flyflåden til moderne jetfly. Valget blev [[Boeing 720]], en omkonstrueret mellemdistance version af [[Boeing]]s første transatlantiske fly; [[Boeing 707]], med plads til ca. 180 passagerer. Det var en firemotorsfiremotorers model, der havde mange fordele både i forhold til langdistanceflyet Boeing 707 og de gamle propelfly. En rejse Kastrup–Mallorca tog nu kun 2½ time, mod 4½ time for DC7DC-7. Eftersom vingerne var kortere, og flyet lettere end Boeing 707, så var Boeing 720 i 1970 nok det bedste alternativ med henblik på Spies' rejsemål. Boeing 720 (der ikke må forveksles med den tremotorede [[Boeing 727]]) er i flyvekredse berømt for sin store tophøjde – man fløj nemt op på 42.000 fod hvilket gjorde Boeing 720 til et meget kvikt fly med en marchhastighed på ca. 520 [[Knob (fart)|knob]] (tilsvarende 967&nbsp;km/t) eller [[mach]]tal 0,9 over 40.000 fod.
I flybranchen bruges enheden knob om hastighed og fod om flyvehøjde. (1 knob = 1852 meter per time, 1 fod = 304,8&nbsp;mm – og med for eksempel ''flight level 420'' menes 42.000 fod ''over havet'' svarende til 12.800 meter.)
Overgangen fra propel til jet tog omkring et år (foråret 1970 til foråret 1971) og mange piloter fik i overgangsperioden mulighed for både at flyve DC-7 og Boeing 720, hvilket ikke ville være muligt i dag. Ét problem var dog de lange baner, som en fuldt optanket Boeing 720 behøvede. Og af den grund kunne Conair fx flyve Kastrup-Gambia på 7 timer, men på hjemvejen kunde man ikke tanke fuldt i Banjul på grund af den for korte bane. Så man måtte foretage en mellemlanding på Gran Canaria – og hjemrejsen tog derfor omkring 8½ timer.
 
Den 13.september [[1974]] landede Conairs Boeing 720 OY-DSR meget hårdt i Kastrup (dog uden personskader) og flyverenflyet blev taget ud af brug for reperationreparation, men året efter blev man alligevel nødt til at skrotte OY-DSR.<ref>[http://aviation-safety.net/database/dblist.php?Type=101 Aviation Safety Network > ASN Aviation Safety Database > Type index > ASN Aviation Safety Database results<!-- Bot genereret titel -->]</ref><ref>http://aviation-safety.net/database/record.php?id=19740913-0)</ref>.
I slutningen af 1970erne skiftede Conair derfor 3tre af sine 4fire Boeing 720 ud med 5fem stk Boeing 720B. Et fly der kun adskilte sig fra Boeing 720 ved at have meget stærkere motorer – 4 x 5580&nbsp;kN mod 4 x 8055&nbsp;kN trykkraft.<ref>[http://www.boeing.com/commercial/707family/720.html Boeing: Commercial Airplanes – 707 – 720]</ref><ref>1 pound =0,45359 kg 12500 lbs=5670 kg tilsv. 5670 x 9,81 (gravitationskonstant) = 55621 N eller 55,6 kN ;18.000 pound (lbs)= 8165 kg tilsv. 8185 x 9,81= 80090 N = 80 kN</ref>
Nu kunne Conair flyve til alle Spies' rejsemål uden problemer. En af de oprindelige Boeing 720 ("uden B") var dog fortsat i brug flere år. Men i midten af 1980erne skrottedes dette fly, og flåden var nu atter nede på 5fem fly.
 
Disse var ofte udstationerede med et fly i [[Billund Lufthavn|Billund]], et i [[Stockholm-Arlanda Airport|Arlanda]] (Stockholm) og tre i [[Københavns Lufthavn|Kastrup]].
[[File:Conair A300B4-120.jpg|thumb|222x222px|Conair'sConairs Airbus A300 (OY-CNA), som selskabet anskaffede i 1987]]
[[Fil:Conair A300 OY-CNA.jpg|thumb|Conair Airbus A300, 1994{{byline|Foto: Pedro Aragão}}]]
[[Fil:Conair A320 OY-CNG.jpg|thumb|Conair Airbus A320, 1992{{byline|Foto: Pedro Aragão}}]]
Det havde altid været Simon Spies' økonomiske idé aldrig at købe helt nye og dermed meget dyre fly, og den første bestyrelse efter Simons bortgang i [[1984]] fortsatte den vej og i foråret [[1987]] blev det det klart, at Conair agtede at indkøbe 3tre stk. store Airbus A300 fra Scanair. Lige før Conair skulle overtage sine nye Airbus (og piloterne deres uddannelse), i efteråret [[1987]] så indtraf Conairs første ulykke nogensinde, da en Boeing 720B fik næsehjulet brækket af under en helt normal landing i [[Salzburg]] (uheldet blev filmet af en amatørfotograf). Dog kom ingen mennesker noget til, men kun en måned senere skete den samme ting på [[Rom-Ciampino Lufthavn]] i [[Rom]]. Nu var flåden helt nede på 3tre fly, der alle var omkring 25 år gamle
- dog opdaterede med computere, vejrradar og forbedrede [[ILS]]-instrumenter om bordombord. I slutningen af året kom dog de 3tre mere moderne og meget større [[Airbus A300]] – et fly med kun to, men meget kraftige motorer og plads til knap 300 passagerer.
 
Men nu ville den ny Spies-ledelse med [[Janni Kjær|Janni Spies]] og hendes bror Leif Brodersen i toppen tænke nyt. Det blev hurtigt populært med længere charterrejser – specielt til Thailand, men også til Mexicos Stillehavskyst. Og det blev besluttet at indkøbe 7syv stk. ''helt nye og meget dyre'' [[Airbus A320]]. Et tomotorers "glass-cockpit" fly med computersystemer, der erstattede [[flyvemaskinist]]en i [[cockpit]]tet (Det lykkedes dog nogle få flyvemaskinister at blive omskolet til piloter, men de to jobs er helt forskellige).
 
Samtidigt begyndte [[Golfkrigen]] i 1991. Dette fik den virkning, at verden ramtes af den første store flykrise (Hvor fx verdens største privatejede flyveselskab [[Pan Am]] gik konkurs i løbet af en enkelt nat). Conair – der ikke havde haft held med at få frasolgt nogen af sine store Airbus A300, måtte derfor annullere købet af et af de bestilte Airbus A320, men hele Spieskoncernen var på vej til at gå under økonomisk. Efter mange diskussioner, blev Janni og hendes bror presset ud af Spiesbestyrelsen, og Conair fusionerede med Scanair under det nye navn [[Premiair]].
 
Efter en faglig tvist blandt især kabinepersonalet fra Arlanda, blev Premiair i princippet et helt dansk flyselskab og basen forblev på det luftfartsgeografisk bedre placerede Kastrup. Dog begyndte man at flyve ud fra Malmø-Sturup og Göteborg-Landvetter (sammen med Arlanda) og for første gang kom også Norge med gennem Oslo – Gardermoen. Hjemme i Danmark forblev dog flertallet af fly stationeret (ligesom hovedparten af personalet). Dog havde Conair "i forvejen" ganske mange svenske borgerestatsborgere ansatteansat i Kastrup, men den del af personalet regnedes til Kastrup (Sturup hørte personalemæssigt til Kastrup).
Da de såkaldte lavprisselskaber (fx Ryanair) kom, tilpassede ''Premiair'' sig rimeligt godt, især i forhold til fx SAS. Premiair-navnet blev kun en kortere parentes i selskabets historie, der i stedet fik navnet '''My Travel'''