Ægteskab til venstre hånd: Forskelle mellem versioner

'Ægteskab til venstre hånd' (af middelalder-latin: ''matrimonium ad'' '''morganaticam'''; der afderaf udtrykket ''morganatisk ægteskab'') var i Danmark et kærligheds [[ægteskab]] mellem en [[konge]] og en [[almue]] kvinde. Navnet kommer af den skik, at manden på dette bryllup rakte venstre hånd til bruden.

Det særlige ved dette ægteskab var dels, at kone og børn ikke kunne arve kongen, dels at kongen samtidigt kunne gifte sig, eller være gift iindgå et politisk fornuft ægteskab samtidigtfornuftsægteskab. Så kongekongen havde mulighed for atkunne have to koner på en gang. [[Bigami]] kunne ellers give dødsstraf.

For at sikre konen og børn økonomisk så fik hun: Enen [[Morgengave]] (middelalder-latin: ''morganatica'').

Et morganatisk ægteskab bliver ofte forvekslet med et ikke-jævnbyrdigt ægteskab, hvor den fyrstelige frasiger sig sin titel og arveret. De to er forskellige derved, atMen i et morganatisk ægteskab beholder den fyrstelige sin titel og arveret, mens ægtefællen og børnene ikke får andeldel deri. Greverne af Rosenborg erhar efterkommere afindgået ikke-jævnbyrdige, men ikke morganatiske ægteskaber.

I udlandet har det været mere udbredt med ægteskaberÆgteskaber til venstre hånd, fordihar det varværet anerkendt af den katolske kirke, så ikke bare adelsmænd, lav-adel, men så enogså adelskvindeadelskvinder kunne gifte sig medunder enderes almue mand,stand uden at dele familieformuen ved arv.

Berømte eksempler på Ægteskabægteskab til venstre hånd:

* [[1615]], Kong [[Christian IV]] og [[Kirsten Munk]].

* [[1850]], Kong [[Frederik VII]] og [[Louise Rasmussen]] (Grevinde Danner).

* [[1880]], Zar Alexander II af Rusland og Ekaterina Dolgorukova .