Kors: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 6:
Kors forekommer på førkristelige genstande, såvel alene som sammen med andre ornamenter; f.eks omgivet af en [[cirkel]] ("solhjul"). I [[Norden]]s [[stenalder]] forekommer kors f.eks på dæksten, i [[Sverige]] ofte med skålformede fordybninger. På en gravplads ved Golasecca (ved sydspidsen af [[Lago Maggiore]]) har man fundet kors på mange kar af brændt ler. På [[Assyrien|assyriske]] relieffer ses ligeledes kongen bærende et kors om halsen sammen med andre prydelser. Øreringe og andre smykker, prydelser på seletøj o.l. har også ofte form af kors. Foruden virkelige kors møder vi tidligt andre figurer og ornamenter der minder om kors, således [[svastika]] (eller [[hagekors]]), hvis korsarme er brudte og omdrejede i rette vinkler.
Det varede længe, inden korset,
Korset i kryptisk form i skikkelse af Rotas-formularen blev fundet ved udgravninger i Pompeji henholdsvis i 1927og i 1963 og kan derfor siges, at have været med i den forfulgte kristendom fra dens første begyndelse.Vi har nemlig den yngre Plinius øjenvidneberetning om Vesuvs udbrud 24. August år 79, der begravede Pompeji og Herculanum i aske.
To begivenheder siges at have gjort korset til de kristnes vigtigste symbol. Ifølge kirkehistorikeren [[Eusebius]] fik den [[romerriget|romerske]] [[kejser]] [[Konstantin den Store]] forud for den vigtige sejr ved den milviske bro ([[312]]) en vision af et brændende kors og påskriften: ''In hoc signo vinces'' (= ved dette tegn skal du sejre). I [[326]] foretog Konstantins mor, kejserinde Helena, en [[pilgrimsrejse]] til [[Palæstina]], hvor hun ifølge legenden fandt de tre kors ved [[Golgata]]. Hun skal ved den anledning have kunnet udpege, hvilket kors der var [[Jesus|Jesu]] (og ikke røvernes) kors, fordi et lig blev genopvakt, da det kom i kontakt med korset. Som konsekvens heraf blev korsfæstelsen afskaffet som [[dødsstraf]] og i stedet ophøjet til symbol for kristendommen. Ingen samtidige beretninger kender dog noget til, at Helena var indblandet i opdagelsen af korset. Den lokale [[ærkebiskop]], der også hed Eusebius, var ikke overbevist om korsets ægthed; men Jerusalems kristne talte varmt om det og sendte dele af [[relikvie]]t til [[Kirke (bygning)|kirker]] rundt om. Tyve år efter Helenas besøg udtalte [[patriark]]en [[Kyrillos af Jerusalem]], at "korsets træ" nu var blevet "sendt rundt om til hele verden". I modsætning til Eusebius gik Kyrillos god for at træværket stammede fra Jesu kors, <ref>Peter Walker: ''I Jesu fotspor'' (s. 195)</ref> men han [[propaganda|propaganderede]] til sin død i år [[386]] meget ivrigt for at gøre [[Jerusalem]] kendt som "en hellig by". Han henviste i sine ''Katekeser'' fem gange til det "sande kors", skænket til "de trofaste, sådan at det kunne fylde hele verden": Ligesom apostlene havde bragt budskabet om korset ud til verden i det første århundrede, skulle vigtige gæster nu få lov til at forlade Jerusalem medbringende nogle af korsets fysiske rester. Kyrillos forsikrede sig om, at de blev udstillet hver [[langfredag]], så de troende kunne ære og kysse dem; men han holdt også øje med udstillingen, da en pilgrim tidligere havde "bidt et stykke af det hellige træværk og stjålet det", fortæller han. <ref>Peter Walker: ''I Jesu fotspor'' (s. 198)</ref>▼
Rotas-formularen består af ordene ROTAS/OPERA/TENET/AREPO/SATOR og har den egenskab,at formlen læses ens forfra og bagfra og oppefra eller nedefra, eftersom formularens ord nævnes med ét ord i hver række.
Kryptogrammet kan danne "APATERNOSTERO" to gange, men kun ved, at det ene N anvendes to gange.
Herved opstår en korsform (latinerkors) samtidig med, at man giver udtryk for at "VOR FADER" er ALFA og OMEGA.
▲To begivenheder siges, der ud over, at have gjort korset til de kristnes vigtigste symbol. Ifølge kirkehistorikeren [[Eusebius]] fik den [[romerriget|romerske]] [[kejser]] [[Konstantin den Store]] forud for den vigtige sejr ved den milviske bro ([[312]]) en vision af et brændende kors og påskriften: ''In hoc signo vinces'' (= ved dette tegn skal du sejre). I [[326]] foretog Konstantins mor, kejserinde Helena, en [[pilgrimsrejse]] til [[Palæstina]], hvor hun ifølge legenden fandt de tre kors ved [[Golgata]]. Hun skal ved den anledning have kunnet udpege, hvilket kors der var [[Jesus|Jesu]] (og ikke røvernes) kors, fordi et lig blev genopvakt, da det kom i kontakt med korset. Som konsekvens heraf blev korsfæstelsen afskaffet som [[dødsstraf]] og i stedet ophøjet til symbol for kristendommen. Ingen samtidige beretninger kender dog noget til, at Helena var indblandet i opdagelsen af korset. Den lokale [[ærkebiskop]], der også hed Eusebius, var ikke overbevist om korsets ægthed; men Jerusalems kristne talte varmt om det og sendte dele af [[relikvie]]t til [[Kirke (bygning)|kirker]] rundt om. Tyve år efter Helenas besøg udtalte [[patriark]]en [[Kyrillos af Jerusalem]], at "korsets træ" nu var blevet "sendt rundt om til hele verden". I modsætning til Eusebius gik Kyrillos god for at træværket stammede fra Jesu kors, <ref>Peter Walker: ''I Jesu fotspor'' (s. 195)</ref> men han [[propaganda|propaganderede]] til sin død i år [[386]] meget ivrigt for at gøre [[Jerusalem]] kendt som "en hellig by". Han henviste i sine ''Katekeser'' fem gange til det "sande kors", skænket til "de trofaste, sådan at det kunne fylde hele verden": Ligesom apostlene havde bragt budskabet om korset ud til verden i det første århundrede, skulle vigtige gæster nu få lov til at forlade Jerusalem medbringende nogle af korsets fysiske rester. Kyrillos forsikrede sig om, at de blev udstillet hver [[langfredag]], så de troende kunne ære og kysse dem; men han holdt også øje med udstillingen, da en pilgrim tidligere havde "bidt et stykke af det hellige træværk og stjålet det", fortæller han. <ref>Peter Walker: ''I Jesu fotspor'' (s. 198)</ref>
Korset blev herefter et populært symbol. Det blev brugt på [[mønt]]er, regentens [[rigsæble]], vejkors m.m. Korset var dog stadigvæk uden nogen afbildning af Kristus. Grunden var, at man dermed mente at gøre Kristus for menneskelig. I stedet afbildede man et [[lam]] – et andet symbol for Kristus – sammen med korset, enten ved at lammet løfter korset med sit ene forben, ved at det står foran korset, eller ved at lammet sættes midt inde i korsskæringen.
| |||