Det Tyske Forbund: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
fjern flytteforslag - er udført iflg flytteforslag
→‎Krigen i Slesvig og Holsten: Tyske Forbunds position i 1864
Linje 224:
Bismarck var ikke interesseret i nogen ny tysk stat, men ville udnytte situationen til at styrke Preussen. Han gik hellere ind for at indlemme området i Preussen. [[Wilhelm 1. af Tyskland|Kong Wilhelm]] havde som udgangspunkt stor sympati med tyskerne i Slesvig og Holsten og blev derfor forfærdet, men gik alligevel med på Bismarcks linje.
 
Efter at forbundsdagen havde vedtaget, at Holsten skulle besættes af tyske tropper, hvilket skete i december 1863 (i en såkaldt forbundseksekution), stillede Østrig og Preussen et [[ultimatum]] til Danmark den [[16. januar]] [[1864]] om at ophæve Novemberforfatningen inden udgangen af den 18. januar 1864. Da danskerne afviste dette, rykkede preussiske og østrigske tropper i februar 1864 over [[Ejderen]] ind i Slesvig, hvilket førte til kritik fra det Tyske Forbund, som kaldte Preussens og Østrigs indtrængen flere gange for lovstridig <ref>Jürgen Müller: ''Der Deutsche Bund 1815–1866'', München 2006, ISBN=978-3-486-55028-3, sider 46–47</ref>.
 
Danmark havde stor international sympati, men havde i praksis ingen chance mod de to tyske stormagter. Den [[18. april]] 1864 kom det til et stort [[Kampene ved Dybbøl|slag ved Dybbøl skanse]], hvor danskerne tabte halvdelen af deres styrker på 10.000 mand. Hele [[Jylland]] blev besat, og danskerne måtte overgive sig. Fredsaftalen, som blev underskrevet i Wien den [[30. oktober]], gjorde, at Holsten og Slesvig blev afstået til kongen af Preussen og kejseren af Østrig.