Wikipedia

Træ (organisme): Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Fjerner version 7264896 af 94.145.239.9 (diskussion)
Linje 1:
{{Harflertydig2|Træ}}
hej med dig et træ er det samme som en numse
[[Fil:Coastal redwood.jpg|right|300px|thumb|[[Rødtræ]]et er arten med det højeste træindivid.]]
Et '''træ''' er en flerårig [[plante]], der har en tydelig, opret og forveddet [[stamme (plantedel)|stamme]], som begynder ved [[rod (plantedel)|roden]], og som bærer [[gren (plantedel)|grene]] og dermed [[blad (plantedel)|blade]] et stykke over jorden. Det er desuden kendetegnende for disse planter, at de har [[ved|forveddede]] skud, som bærer beskyttede knopper. De energioptagende dele sidder i toppen, mens de vand- og mineraloptagende dele sidder i rødderne. De aktive dele har kun kort levetid, men de bliver hele tiden erstattet af nydannede skud, blade og rødder. De ældre dele tjener ikke længere som organer for optagelse, men de har stadig tykkelsesvækst, sådan at de kan fungere som afstivning og transportvej for planten. Træet bliver formet af de nydannede skuds vækstretning, forvedningen af cellerne og den fortsatte celledeling i [[Inderbark|vækstlaget]] lige under barken. Træet kan leve i århundreder eller årtusinder på trods af en konstant tiltagende mængde af dødt [[kerneved]], fordi et tyndt lag af levende ved ([[splintved]]) klarer opgaver som transport, oplagring og stofskifte<ref>E.J.H. Corner: ''The Life of Plants'', 1968</ref>.
Line 8 ⟶ 9:
 
== Plantegrupper, der har udviklet stamme ==
Træagtige [[livsformer (planter)|livsformerlivsf]] findes i seks forskellige plantegrupper:
 
Ægte træer findes blandt [[løvtræer]]ne (hos de [[Dækfrøede planter|dækfrøede]]), [[nåletræ]]erne (hos de [[nøgenfrøede]]) og hos [[Frøplanter|frøplanten]] [[Tempeltræ]]. Disse tre grupper har forveddede stammer.
 
Derudover findes tre mindre plantegrupper, der danner "træagtige" strukturer: [[Palme-familien|palmerne]], [[Cykas]]-gruppen og [[træbregne]]rne<ref>''Lexikon der Forstbotanik'', hnv. side 324, 132 og 286</ref>. Disse tre grupper danner stamme ud fra bladanlæggene, så de har ikke ægte [[træ (materiale)|ved]] og heller ikke tykkelsesvækst. Derfor er stammernes diameter næsten den samme gennem hele plantens liv. Det bør ikke glemmes, at træagtige former også fandtes hos [[Karbon (geologisk periode)|kultidens]] [[Padderok-familien|padderok]]- og [[Ulvefod-ordenen|ulvefodsfamilierne]]<ref>''Lexikon der Forstbotanik'', hnv. side 92 og 279</ref>
 
Træer findes hovedsageligt inden for 50 plantefamilier. Derimod mangler træformer hos [[alge]]r, [[mosser]], [[asparges-ordenen]], [[lilje-ordenen]], [[amarant-familien]], [[frøbid-familien]], [[gøgeurt-familien]], [[kodriver-familien]] og med få undtagelser også hos [[ensian-familien]], [[græskar-familien]], [[klokkeblomst-familien]], [[læbeblomst-familien]], [[nellike-familien]], [[ranunkel-familien]], [[skærmplante-familien]], [[snerle-familien]], [[stenbræk-familien]] og [[valmue-familien]].
 
== Træer som livsform ==
[[Fil:1859-Martinique.web.jpg|thumb|250px|[[Kokos]]palme fra øen [[Martinique]].]]
Da træer findes i så mange forskellige [[orden (biologi)|ordener]] og [[familie (biologi)|familier]], viser de en stor variation i vækstformer, bladtyper, barkkendetegn, blomster, frugter osv. I det [[raunkiærske system]] bærer de navnet: [[fanerofyt]]ter. Disse planter kan også betegnes med det latinske ord ''lignum'' = "[[træ (materiale)|træstof]]", som bliver til ordet ''lignose''.
De tidligste træer var træbregner og padderokker, som dannede kæmpestore [[skov]]e i kultiden. De ældste kendte [[fossil]]erede næsten komplette træer er blevet fundet i [[Gilboas fossile skov]]. De er 385 millioner år gamle.
<ref>[http://www.sciencedaily.com/upi/index.php?feed=Science&article=UPI-1-20070418-14193900-bc-us-fossiltrees.xml Science Daily: ''Mystery of fossilized trees is solved'']</ref>
Der findes stadig arter af træbregner, men de nulevende padderokarter er alle [[urteagtig]]e. Senere, dvs. i [[trias]], opstod [[nåletræ]]er, [[tempeltræ]]er, [[cykas]]arter og andre [[nøgenfrøede]], mens de blomstrende planter, de [[Dækfrøede planter|dækfrøede]], først kom til i [[Kridt (geologisk periode)|kridttiden]]. De fleste af nutidens træarter tilhører blomsterplanterne og nåletræerne.
 
== Træers økologi ==
=== Vækstform (habitus) ===
Træers vækstform bestemmes i vidt omfang af, om de har stået frit fra begyndelsen eller er vokset op tæt sammen med andre træer. For eksempel dannes der krone tæt over jorden hos [[Almindelig Bøg]], når træet står helt lysåbent. I den situation bliver de nederste grene meget tykke og vandrette eller ligefrem lidt hængende. I en sluttet [[bøg]]eskov danner de søjleagtige stammer derimod først krone i stor højde, og de opstigende grene danner et forholdsvist fladt løvtag.
 
=== Træer under forskellige klimaforhold ===
I [[Tropisk|troperne]] finder man den mest frodige trævækst, og [[urskov]]en dannes for det meste af træarter, som tilhører plantefamilier som [[palme-familien|palme-fam]],Blomsten er træets specialiserede formeringsorgan. Visse træarter har satset på [[vortemælk-familienbestøvning|vindbestøvning]], mens andre bruger forskellige dyr ([[nælde-familieninsekt]]er, [[sæbetræ-familienflagermus]], eller [[katost-familienfugl]],e) [[Mahognisom (Swietenia)|mahogni-familien]]bestøvere. Disse forskelligheder i bestøvningsforholdene har fremkaldt store forskelle i blomsternes form, [[ærteblomst-familien]]farve og [[Sapotaceae|''sapotaceae'']]duft.
 
I [[subtropisk|subtroperne]] finder man træer, som hører til i de stedsegrønne familier [[myrte-familien]], [[laurbær-familien]] og den delvist løvfældende familie [[protea-familien]]. De blandes i de lidt køligere egne med andre stedsegrønne arter af familier som [[bøge-familien]], [[kattehale-familien]], [[rude-familien]], [[oliven-familien]] og [[morbær-familien]].
 
I de kolde [[tempereret klima|tempererede]] egne er de løvfældende arter helt dominerende bl.a. med arter af bøge-familien, katost-familien, [[elme-familien]], [[pile-familien]] og [[sæbetræ-familien]]. Selv om [[nåletræ]]er allerede findes i sammenhængende skove i den tempererede zone, er det dog først i de [[subarktis]]ke egne, at de bliver egentlig dominerende, mens løvtræarterne én efter én må give op.
 
I det hele taget bliver træerne mere sjældne og også mindre i væksten, jo tættere man kommer på [[Polarkreds|polarcirklen]]. I Sverige findes [[eg]]e, [[lind]]e, [[Ask-slægten|aske]], [[Løn-slægten|lønne]], og [[bøg]]e ikke nord for den 64. nordlige bredde. Nord derfor består trævæksten for det meste af [[Gran-slægten|graner]] og [[ædelgran]]er, der danner sammenhængende skove nordøst derfor, og som endda når den 60. nordlige bredde, nu sammen med [[birk]]e, der findes som sammenhængende skove ([[Nåleskov|taiga]]) helt op til den 71. nordlige bredde i blanding med [[Elleslægten|elle]] og [[Pile-slægten|pile]].<ref name=lexiforsk63>''Lexikon der Forstbotanik'', side 63</ref>
 
Højden over havet har naturligvis også betydelig indflydelse på træernes højdevækst og udbredelse, ganske som afstanden fra [[ækvator]] har det. I [[Andesbjergene]] trives [[Carnaubavoks-Palme]]n (''Copernicia prunifera''), og flere arter af slægterne ''Cinchona'' ([[krap-familien]]) og [[Eskallonia|eskallonie]] trives helt op til 94 m under [[sne]]grænsen. På 30° nordlig bredde, hvor snegrænsen ligger i 4.048-4.080 m højde, finder man på [[Himalaya]]s sydskråninger høje træer (Ege og Graner) i op til 3.766 m højde. Tilsvarende finder man i Mexico på 25-28° nordlig bredde bjerge med Graner op til 3.766 m og Ege op til 2.825 m højde. I [[Alperne]] ophører trævækst i 1.570 m højde og i [[Harzen]] sker det i 1.005 m højde<ref name=lexiforsk63 />. I [[Pyrenæerne]] finder man ege og ædelgraner til en højde på 1.883 m, men ved [[Sulitelma]] på 68° nordlig bredde i [[Lapland]] findes granerne kun op til 188 m højde, og birkene når kun en højde på 376 m.
 
== Træers opbygning ==
{{Uddybende|Træbiologi}}
Træernes grundlæggende dele er [[rod (plantedel)|rødder]], [[stamme (plantedel)|stamme]], [[gren (plantedel)|grene]], [[etårsskud|skud]], [[blad (plantedel)|blade]], [[blomst]]er og [[frugt]]er. Træernes rødder, grene og stammer består af styrkevæv og transportsystemer. Veddet er dannet af vedceller (''xylem''), mens barken dels består af [[inderbark]]en (''kambium'') og dels af barkceller (''phloem'').
 
Træer kan opdeles i ''udadvendte'' og ''indadvendte'' i forhold til deres måde at forøge stammens tykkelse på. De udadvendte træer er der flest af (nemlig alle [[nåletræ]]erne og alle de [[tokimbladede]]), og de får deres tykkelsesvækst ved, at de lægger nyt ved uden på det gamle<ref name=lexiforsk243>''Lexikon der Forstbotanik'', side 243</ref>. Det er en proces, som foregår i vækstlaget lige inde bag barken. De indadvendte træer (hovedsageligt de [[enkimbladede]], f.eks. [[Palme-familien|palmerne]]) ikke kan forøge stammens diameter, da vækstpunkterne ikke forbindes, men ligger spredt i det allerede dannede ved<ref>''Lexikon der Forstbotanik'', side 51</ref>.
 
I takt med, at de udadvendte træer vokser, skaber de en årlig tilvækst, som danner en ring, når man ser på et tværsnit af grene eller stammer. Derfor kaldes tilvæksten for [[årring]]e. Under klimaforhold, hvor der er tydelig forskel på årstiderne (mod nord er det sommer/vinter, men længere sydpå er det [[tørke]]/[[regntid]]), er ringene tydelige at se, når man sammenligner den gunstige med den ugunstige årstids tilvækst. Årringene kan bruges til at bestemme træets alder og dermed også til at tidsfæste tømmer i skibe eller bygninger ved [[dendrokronologi]]. I visse tropiske egne, hvor væksten ikke bliver afbrudt af ugunstige årstider, dannes der ikke årringe, og aldersbestemmelse er derfor umulig, ligesom den er det hos de indadvendte træer.
 
Det er ikke alle træer, der har samtlige de dele, som blev nævnt ovenfor. [[Kæmpekaktus]]en fra det sydlige USA har ikke normale blade, mens palmerne er uden grene, og træbregnerne ikke danner bark. Alligevel kaldes de for træer ud fra deres overordnede udseende. Ofte er højden i sig selv nok til, at man omtaler en art som træ. Af samme grund er der en flydende overgang mellem buske (uden stamme) og træer (med en stamme fra jorden). Tilsvarende afviger [[bonsai]]planter en hel del fra normale træer, mens de dog har alle de dele, som et træ består af. En frøplante af [[Ædel-Cypres]] ligner mest af alt en [[Enebær|Ene]] og bestemt ikke et træ, mens [[bambus]]arter sjældent kaldes træer, selv om de opfylder alle krav.
 
=== Bladene ===
{{Uddybende|indhold=Uddybende artikel: [[Blad (plantedel)|Blad]]}}
[[Fil:Leaf morphology no title or text.png|thumb|250px|En oversigt over bladenes forskelligheder. Til venstre: bladformer. Til højre for oven: [[Bladrand]]e. Til højre nederst: Mønstret af bladribber]]
Bladets vigtigste funktion er at tjene som organ for [[fotosyntese]]n. Desuden tjener bladene til at lukke af for konkurrerende planters lystilgang, og de kan i visse tilfælde være vigtige for træets optagelse af luftbåret næring (støv).
 
Bladets form og udseende i øvrigt er et vigtigt kendetegn for den enkelte træart. Bladets størrelse afhænger derimod af vækstbetingelserne og kan derfor ikke bruges ved bestemmelse af et træ. Træernes knopper er vigtige kendetegn om vinteren, når de fleste træer er bladløse. Desuden har mange træer hår eller [[torn]]e. Det er enten omdannede skud, bark eller blade, som skal beskytte træet mod dyregnav.
 
Et europæisk træ har i gennemsnit 30.000 blade, og derfor kan træet miste flere hundrede liter vand ved fordampning fra den store, samlede overflade (bladarealet er i gennemsnit 3-5 gange arealet af [[drypzone]]n<ref>''Lexikon der Forstbotanik'', side 77</ref>).
 
=== Blomsterne ===
{{Uddybende|Blomst}}
Blomsten er træets specialiserede formeringsorgan. Visse træarter har satset på [[bestøvning|vindbestøvning]], mens andre bruger forskellige dyr ([[insekt]]er, [[flagermus]] eller [[fugl]]e) som bestøvere. Disse forskelligheder i bestøvningsforholdene har fremkaldt store forskelle i blomsternes form, farve og duft.
 
På de [[Tempereret klima|tempererede]] breddegrader er træernes blomster ofte forholdsvis små, og hos enkelte slægter er dele af blomsterne reduceret eller helt forsvundet. De fleste træarter er insektbestøvede, men mange er vindbestøvede, og i flere familier optræder de såkaldte "rakletræer" (i [[bøge-familien]], [[pile-familien]] og [[birke-familien]] f.eks.), hvis blomster tidligere blev anset for at være primitive. I dag ved man, at rakler og rakleagtige blomsterstande er opstået i flere omgange og uafhængigt af hinanden. Som det er gængs blandt planter, er de fleste træarters blomster tvekønnede, men der findes dog undtagelser: f.eks. [[Tvebo|særbo]]-blomsterne hos [[taks]] eller [[Særkønnet|sambo]]-blomsterne hos ask.
 
Træernes=== frugter har kun få særtræk i forhold til andre plantegruppers. Der er dog en forholdsvis høj andel af vindbårne frø, men også dyrebårne er almindelige. Hos de fleste træer modnes frøene i løbet af sommeren eller efteråret samme år, som de er dannet. Hos [[Fyrreslægten]] kan koglerne dog være flere år om at modne, og [[eg]]ene har ofteFrugternee en 2- eller 3-årig modning af deres [[agern]]. Mange af frugterne er [[nød]]deagtige med et enkelt frø, eller de opløses i flere enkeltfrøede, nøddeagtige dele. Saftige, farvede og duftende frugter viser tilpasning til spredning ved hjælp af fugle eller pattedyr. ===▼
=== Frugterne ===
{{Uddybende|Frugt}}
[[Fil:Zwei Eicheln.jpg|thumb|250px|Agern er [[eg]]etræernes frugter.]]
Med udviklingen af frugter har træerne evnet at give deres afkom en god start. De fleste frugter indeholder en frøhvide, der bruges som føde for den fremspirende [[kimplante]]. Afhængigt af spredningsmetoden har træarterne desuden udviklet forskellige udformninger af frugterne, så de er egnede til spredning med f.eks. vand, vind, myrer, aber eller fugle.
 
▲Træernes frugter har kun få særtræk i forhold til andre plantegruppers. Der er dog en forholdsvis høj andel af vindbårne frø, men også dyrebårne er almindelige. Hos de fleste træer modnes frøene i løbet af sommeren eller efteråret samme år, som de er dannet. Hos [[Fyrreslægten]] kan koglerne dog være flere år om at modne, og [[eg]]ene har ofte en 2- eller 3-årig modning af deres [[agern]]. Mange af frugterne er [[nød]]deagtige med et enkelt frø, eller de opløses i flere enkeltfrøede, nøddeagtige dele. Saftige, farvede og duftende frugter viser tilpasning til spredning ved hjælp af fugle eller pattedyr.
 
=== Grenene ===
{{Uddybende|Gren (plantedel){{!}}Gren}}
Grenene er stammens sideskud af 1. orden, og de tjener som fæste for bladene, de fungerer som vækstpunkter for kronens tilvækst, og de danner tilsammen skelettet i [[krone (plantedel)|kronen]]. De er desuden forsyningskanaler til og fra bladenes fotosyntese. Hos mange træarter kan grenene i givet fald omdannes til nye stammer, sådan at sygdom, [[lyn]]nedslag eller [[storm]]e ikke sætter træet ud af spillet, før det er færdigudviklet.
 
Træernes grene begynder deres tilværelse som tætpakkede skudanlæg inden i knopperne. Ved løvspring bliver skuddene forlænget og rettet ud, så de nye blade får fuldt udbytte af lyset. Allerede efter én vækstperiode er det indre af skuddet forveddet, sådan at det nu er blevet til en gren.
 
Grenene er opbygget nøjagtigt som stammen, som beskrevet nedenfor: Inderst er der en marv, så følger én eller flere årringes ved, så vækstlaget og yderst findes barken. Grenene skal danne et "skelet", som kan bære bladene frem mod lyset i konkurrence med andre træer. Desuden skal grenene kunne bære deres egen og bladenes samlede vægt, og de skal danne forsyningskanal til og fra bladene. Disse formål kan løses på mange måder, og det fører til, at træernes grenbygning er et vigtigt kendemærke for de enkelte arter. Grenenes fordeling på stammen skyldes lysforholdene og kan derfor ikke bruges som kendetegn.
 
=== Stammen ===
{{Uddybende|Stamme (plantedel){{!}}Stamme}}
men. Derfor er de egentlig ikke ægte træer.
[[Fil:Stamm-da-text40pt.svg|thumb|250px|Udsnit af en stamme.]]
Det er stammen, der gør træer til træer, for uden den var de blot store buske. Stammen har den rolle at hæve grenene og dermed bladene fri af konkurrencen om lyset. Stammen skal desuden kunne bære sin egen, grenenes og bladenes samlede vægt, og den skal kunne holde til den belastning, som træet bliver udsat for under storm. Endelig skal stammen kunne kanalisere vand og opløste næringssalte fra rødderne til bladene og opløste, organiske stoffer fra bladene ned til rødderne.
 
Hos de træagtige [[bregne]]r og de fleste [[Palme-familien|palmer]] er der kun en enkelt opbygget stamme, der slutter med én eneste, stor endeknop. Derfor danner de ikke sidegrene, men slutter med kæmpestore, finnede eller fingrede blade, som sidder tæt sammen. Derfor er de egentlig ikke ægte træer.
 
Hos de ægte træer vokser [[kimplante]]ns skud frem og skaber begyndelsen til den fremtidige stamme. Det er almindeligt, at træer har [[apikal dominans]], dvs. at skudanlægget i stammens endeknop får den kraftigste og længste tilvækst hvert år. Tilsvarende vil grenenes endeknopper sætte de længste skud (inden for deres system) hvert år<ref>Fænomenet kaldes også for "Akrotoni", jf. ''Lexikon der Forstbotanik'', side 34</ref>. Selv ved helt ensartede vækstbetingelser ser man dog talrige forskelle allerede fra det første vokseår.
Line 102 ⟶ 43:
</ref>. Derfor er [[bue (våben)|buer]] ofte [[laminering|laminerede]], sådan at træksiden yderst består af let og elastisk splintved (f.eks. [[Småbladet Lind]]), mens tryksiden inderst består af tungt kerneved (f.eks. [[Almindelig Taks|almindelig taks]]).<ref>En bue med denne konstruktion er udstillet på [[Moesgård Museum]], men se også [http://www.thebeckoning.com/medieval/longbow/longbow-manual.html Hans Schuurman: ''Manual for building a c. 40 lbs. Longbow'']</ref>
 
Uden på veddet findes som nævnt et lag, som kun er få celler tykt: vækstlaget<ref name="lexiforsk243">''Lexikon der Forstbotanik'', side 243</ref>. Uden om det findes først inderbarken med [[sikar]]rene og yderst yderbarken til beskyttelse mod skader og iltpåvirkning.
 
=== Rødderne ===
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Træ_(organisme)"