Valgmonarki: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
oversat
Linje 4:
Følgende [[stat]]er er i dag valgkongedømmer:
 
* [[Malaysia]]. [[Statsoverhoved]]et (Yang di-Pertuan Agong) vælges for fem 5 år. Statsoverhovedet vælges mellemaf medlemmerog afblandt de ni familierfyrstelige herskere i delstaterne.
* [[Cambodia]]. Kongen vælges på livstid mellem "kongelige kandidater", der har arvet denne titel.
* [[Den hellige stol]], hvor [[Pave]]n vælges mellem [[Kardinal (katolske kirke)|kardinalerne]].
 
Herudover kan [[Andorra]] betegnes det delvist valgkongedømme. Andorras to statsoverhoveder er en spansk [[biskop]] fra Diócesis de Urgel og siden 1859 den franske konge. Da det franske monarki er ophørt, erstattes den franske konge af den franske præsident. Andorras statsdannelse er unik, ved at dets ene monark er demokratisk valgt af borgere i en anden stat.
 
[[Swaziland]] har en konstitution, der indeholder elementer af et valgkongedømme. Kongen udpeger ikke sin efterfølger, men den kongelige familie vælger, hvem af kongens hustruer, der skal være "Indovukazi" ("hun-elefant"). En søn af denne "Indovukazi" bliver den næste konge. Kongens ældste søn bliver aldrig konge, men har en række andre ceremonielle pligter.
 
KongemangtenKongemagten i [[Saudi-Arabien]] går i arv, men er ikke fastlagt ved en formel arvefølge. Den baseres på [[konsensus]] mellem kongehusets medlemmer om valg af den næste konge blandt medlemmerne.
 
De [[Forenede Arabiske Emirater]] er ikke et valgmonarki, men præsidenten vælges af og blandt de syv [[emir]]er ([[Pr. 2014|hidtil]] har det været [[Abu Dhabi]]s emir).
 
[[Kategori:Monarki]]