Svend Fleuron: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 20:
Med den polemiske roman Fasandyret (1934) gik Fleuron ind i debatten om jagt og vildtopdræt. Romanen giver en realistisk beskrivelse af efterstræbelsen af rovdyr og rovfugle – alt som kunne true det for godsejerne givtige fasanopdræt. Den sparer imidlertid ikke på patos og moraliserende pegefingre. Fleuron sendte eksemplarer til fruerne på en række danske godser til julen 1934 med en hilsen om at de ikke vidste hvad der foregik i "mændenes skove". Dette træk gjorde Fleuron forhadt i godsejerkredse<ref>Hansen, Kjeld (2008) Det tabte land. Gads Forlag, København ISBN 978-87-12-04373-7 – Kapitel 18 Jægeren på Galtenborg</ref>
Svend Fleuron var inden [[2. verdenskrig]] en respekteret forfatter, og nød anerkendelse i udlandet, herunder i [[Tyskland]]. Forbindelserne til Tyskland medførte, at Fleuron efter krigen blev betragtet som kollaboratør. Han var medlem af [[Europæisk Forfatterforening]] (stiftet i [[Weimar]] i 1942). Han blev ekskluderet af [[Dansk Forfatterforening]] i [[1946]], og en villavej i [[Søborg]] der i 1925 var blevet opkaldt efter Svend Fleuron, blev omdøbt til Maglegårds Allé. Siden blev Svend Fleuron i [[1952]] tilbudt at genindtræde i forfatterforeningen, men tilbuddet blev afslået af Fleuron<ref>[http://www.landsvig.dk/fleuron.htm Landsvig, Hans-Henrik (2006) Vejen der forsvandt. Gladsaxe Byarkiv]</ref>.
Han er begravet på [[Sorgenfri Kirkegård]].
| |||