Frederik Moltke (udenrigsminister): Forskelle mellem versioner

Moltke var søn af statsminister [[Adam Wilhelm Moltke]] i dennes 2. ægteskab, fødtes 27. februar 1825. Han underkastede sigbestod i [[1842]] studentereksamen, og efter at have taget filosofisk ekamen begyndte han at studere [[jura]]. Dette afbrødes dog ved Treårskrigen, og i august 1848 indtrådte han som volontærvolontør i [[Udenrigsministeriet]] under sin fætter den daværende udenrigsminister [[Frederik Knuth]]. I januar [[1850]] udnævntes han til attaché ved gesandtskabet i [[London]], hvor grev [[Frederik Reventlow]] dengang førte forhandlingerne om [[London-protokollen]]. Det følgende år vendte han her tilbage for [[6. juni]] at holde bryllup med Caroline von der Maase, ved hvilken lejlighed han udnævntes til [[kammerherre]]. I de påfølgende år opholdt han sig mest her hjemme, skønt han først i [[1855]] opgav stillingen i London. Senere udførte han adskillige missioner til fremmede hoffer, navnlig repræsenterede han kongen ved [[Leopold 2. af Belgien|Leopold II]]'s Kroningkroning i [[BrüsselBruxelles]] [[1866]] og ved [[Oscar 2. af Sverige|Oscar II]]'s kroninger i [[Stockholm]] og i [[TrondhjemTrondheim]] [[1873]].

Ved faderens død i 1864 var han blevet besidder af Bregentved. Samtidig overtog han kuratelet for [[Vallø Stift]] og [[Vemmetofte Kloster]], og, væsentlig understøttet af den senere justitsminister Nellemann, lykkedes det ham at afvise et angreb, der gjordes på disse stiftelsers fortsatte beståen som adelige klostre. Hans godmodige og velvillige karakter og hans jævne, fordringsløse væsen viste sig også i hans forhold som jorddrot, thi han havde altid hjerte og omsorg for sine bønders og underordnedes vel. En mindesøjle, som Vallø Stifts beboere rejste over den afdøde [[1877]], viser, hvor meget disse påskønnede, hvad han havde været for dem.