Grønalger: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Et antal i forskellige arter grønalger ( 7000 )
Linje 12:
}}
 
'''Grønalger (''Chlorophyta'')''' er en gruppe af [[alger]], som de [[Grønne planter|højere planter]] nedstammer fra<ref name="palmer">{{cite journal | url = http://www.amjbot.org/cgi/content/full/91/10/1437 | title = The plant tree of life: an overview and some points of view | author = Jeffrey D. Palmer, Douglas E. Soltis and Mark W. Chase | journal = American Journal of Botany | year = 2004 | volume = 91 | pages = 1437–1445 | doi = 10.3732/ajb.91.10.1437}}</ref>. Der findes mindst ca. 67.000 arterforskelligearter af grønalger<ref name="Thomas 02">Thomas, D. 2002. ''Seaweeds.'' The Natural History Museum, London. ISBN 0-565-09175-1</ref>. Grønalgerne omfatter encellede og kolonidannende [[flagellat]]er, ofte med to [[flagel]]ler pr. celle, men også flere andre kolonidannende, kugleformede og tråddannende former. Hos [[Charales]], som er den gruppe, der er tættest beslægtede med de højere planter, forekommer der arter med klart adskilte vævstyper.
 
Nogle organismer benytter sig af grønalger til at skaffe sig fotosyntese. Grønkornene hos f.eks. [[Euglena]] og [[Chlorarachniofyt]]terne er skaffet ved, at de har ædt grønalger uden at fordøje deres grønkorn<ref name="palmer" />, hvad man bl.a. kan se af, at den sidstnævnte gruppe har bevaret rester af algernes cellekerne (nukleomorf). Nogle arter af grønalger, særligt slægterne ''[[Trebouxia]]'' og ''[[Pseudotrebouxia]]'' (Trebouxiophyceae), kan opbygge symbiotiske forhold til [[svampe]], sådan at de tilsammen danner [[lav (symbiotisk organisme)|lav]]er. I almindelighed kan svampearten af en lav ikke leve selvstændigt, mens algearten ofte findes frit levende uden svampen.