Danske model: Forskelle mellem versioner

Den danske model er karakteriseret ved en høj overenskomstdækning. I kraft af, at en høj andel af arbejdsstyrken traditionelt har været organiseret i [[fagforening]]er og en høj andel af arbejdsgiverne har været organiseret i arbejdsgiverorganisationerne, har de indgåede kollektive [[overenskomster]] mellem [[fagforeningerne]] og arbejdsgiverorganisationerne dannet de almindelige rammer for løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked<ref>http://www.lo.dk/Tema/TemaArkiv/2011/Kongres2011/~/media/LO/Fokus/Kongres2011/Kongresmaterialer/3237_Den_Danske_Model_LOkongres2011.ashx</ref>. Stridsspørgsmål om overenskomstforhold afgøres enten ved faglig voldgift eller af Arbejdsretten<ref>[https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=115370 Lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter]</ref>.

 

 

Ved relevante samfundsforhold kan regeringen indkalde til [[trepartsforhandling]]er mellem arbejdsgiverorganisationerne, lønmodtagerorganisationerne og [[regering]]en. Disse forhandlinger er primært blevet brugt af [[regering]]er til, at finde langtidsholdbare løsninger for det danske samfund, hvor det har været påkrævet, at der kunne opnås enighed mellem [[regering]]en og arbejdsmarkedets parter. Bl.a. brugte [[Poul Schlüter]] trepartsforhandlingerne i 1987 til, at lave en aftale der styrkede dansk økonomi. Bl.a. aftalte man, at oprette arbejdsmarkedspensionerne, som senere blev implementeret ved overenskomstforhandlingerne mellem [[DA]] og [[LO]]<ref>http://faos.ku.dk/pdf/boger/2012/N_r_trepartssamarbejde_skaber_reformer.pdf/</ref>. [[Dagpenge]]systemet, som bygger på [[Dagpengeloven af 1907]] og den relativt høje offentlige dækning af indkomsttab ved ledighed og sygdom er en væsentlig forudsætning for den danske models bæredygtighed.