Alemannere: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Ret link til commons |
m Retter flertydige links (Spansk) |
||
Linje 10:
Området uden for den romerske befæstede grænse omkring ''Germania Superior'' blev kaldt for ''Limes Germanicus''. De samlede krigsgrupper af alemannere krydsede hyppig ''limes'' og angreb ''Germania Superior'' og drog videre ind i ''Agri Decumates''. Som et forbund, fra [[400-tallet]], bosatte de sig i [[Alsace]] og ekspanderede ind i det scweitziske mellemland ([[Mittelland]]), foruden dele af hvad, som i dag er [[Bayern]] og [[Østrig]], og nåede dalene i [[Alperne]] i [[700-tallet]].
I henhold til ''[[Historia Augusta]]'' blev forbundene i 200-300-tallet fortsat kaldt ''Germani''. [[Proculus]] (død ca. [[281]]), en kejserusurpator i [[280]], havde en del af sin popularitet i Gallien ved hans fremgange ved guerillaangreb mod alamannerne.<ref>«Han var ikke desto mindre af en del nytte for gallerne, for han knuste alemannerne – som da fortsat blev kaldt germanere – og ikke uden glansfuld storhed, skønt han aldrig kæmpede på røvervis».</ref> Alemannerne blev der efter en nation, [[Alemannia]], som var tidvis uafhængig, men oftere underlagt frankerne. På [[fransk]] blev navnet for Tyskland og det tyske sprog til ''Allemagne'' og ''allemand'', på [[portugisisk]] ''Alemanha'', ''alemão'', og på [[Spansk (sprog)|spansk]] ''Alemania'', ''alemán'', og er alle disse tilfælde afledet fra denne tidlige germanske nation. [[Persisk]] og [[arabisk]] har også betegnet tyskere som ''Almaani'' og Tyskland som ''Almaania''. På tyrkisk er tysk ''Alman'' og Tyskland ''Almanya''.
Alemannernes område var altid noget udflydende og bestod af et antal ulige distrikter, hvilket afspejlede deres blandede oprindelse. I [[tidlig middelalder]] var dets områder delt mellem [[Strassburg bispedømme]], som dateres fra omkring [[614]], området [[Augsburg]] fra [[736]], [[Mainz bispedømme]] fra [[745]] og af Basel fra [[805]]. Dets særegne love blev kodificerede under [[Karl den store]] som hertugdømmet Alamannia i [[Schwaben]]. I dag er efterkommerne af alamannerne delt mellem fire nationer: Frankrig (Alsace), Tyskland (Schwaben og dele af Bayern), Scweitz og Østrig, og den tyske dialekt, som tales i disse områder, har særegne, regionale træk den dag i dag.
| |||