Dannebrogordenen: Forskelle mellem versioner

Ordenens formelle grundlag er [[Frederik 6.]]s [[Åbent brev|åbne brev]] fra [[1808]] suppleret med senere reskripter. Enkelte bestemmelser i ordenens statutter fra [[1693]] er dog endnu gældende. Den regerende monark er ordensherre, og udnævnelser sker almindeligvis på grundlag af indstillinger, der har passeret et ministerium. Siden [[1951]] har kvinder kunnet optages i ordenen.

Af Dannebrogordenens [[statut]]ter fra [[1. december]] [[1693]] fremgår det, at ordenen er en udmærkelse til dem, ''"som ved Dyd, tro Tieniste og mandige Bedrifter have giort sig frem for andre berømmelig"''. Ordenen havde i perioden 1671 til [[1808]] kun én klasse og kaldtes ofte ''det hvide Baand''. En "hvid ridder" skulle aflægge troskabsed til kongen. I begyndelsen kunne kun adelige og fyrstelige personer dekoreres, men i [[1679]] blev hierarkiet erstattet af en [[rangfølge]], der var betinget af placering i enevældens embedsvælde – og ikke af adelig herkomst. Alligevel var det dog reelt stadig kun adelige personer, der fik ordenen, for samtidig fandtes indtil [[1730]] den såkaldte [[rangadel]], hvor indehaveren af en titel i de tre øverste klasser "automatisk" blev adelig. Efter 1730 optræder dog blandt riddernes tal enkelte høje officerer, som ikke var adelige.

Konsekvensen af reformen i 1808 blevvar, at mange flere personer kunne dekoreres. Ridderne før 1808 udgjorde en ret begrænset skare, hvoraf hovedparten var adelige og kun ganske få var borgerlige (ofte adlede) embedsmænd.

Storkors-klassen giver ret til et våbenskjold til ophængningophængt i [[Frederiksborg Slotskirke]],. hvilketDet er foregået siden [[1694]]. Fra [[1961]] er det dog kun undtagelsesvis, at udenlandske ridderes våben ophænges. Insignierne skal ved ordensindehaverens død leveres tilbage til Ordenskapitlet.

Uddelingen af Dannebrogordenen følger et mere konservativt mønster sammenlignetend medde øvrige europæiske monarkiers ordensvæsener. Ordenen favoriserer tilknytning til staten og uddeles primært til loyale officerer, embedsmænd, diplomater og politikere for tro tjeneste. De kan forvente at få ordenen,{{forklar}} når de når et vist hierarkisk niveau i embedsværket eller [[Forsvaret]]s værn, har siddet 10 år i [[Folketinget]] eller tilhører en bestemt [[rangklasse]] – eller en bestemt [[lønramme]] (typisk lønramme 36 i staten).{{kilde mangler|dato=Uge 19, 2012}}

Tidligere modtog en del erhvervsfolk et ridderkors, mens det i dag er relativt få danskere inden for erhvervslivet, som tildeles ordenen. Kun få kulturfolkkulturersonligheder modtager et ridderkors.

Indtil [[1909]] blev regeringens ministre pr. automatikautomatisk udnævnt til Kommandører af Dannebrog, når de tiltrådte, ligesomlige som de indtil da også fik udleveret en [[uniform]] og [[kårde]].<ref>[[Inge Adriansen]], ''Nationale symboler i det danske rige 1830-2000'', København: [[Museum Tusculanums Forlag]] 2003, s. 114. ISBN 87-7289-794-5</ref>

Politikere fra [[Enhedslisten]], [[Socialdemokratiet]], [[SF - Socialistisk Folkeparti|SF]] og [[Radikale Venstre]] afviser typisk at tage imod et tilbudt ridderkors, da deres partier ikke anerkender ordensvæsenet. Der er dog undtagelser, særligt blandt borgmestre. I stedet tilbydes disse polikere ofte at modtage [[Fortjenstmedaljen]], da den ikke forudsætter en troskabsed til monarken. Ikke kun politikere, men også fx musikeren [[Kim Larsen]] har takketsagt nej til et ridderkors (i [[2006]]). Larsen udtalte i en pressemeddelelse:

Også finansminister [[Claus Hjort Frederiksen]]<ref>[http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1444028.ece "Nu siger han ja tak til dronningen"], ''[[Ekstrabladet.dk]]'', 3. november 2010.</ref> samt ministrene [[Kristian Jensen]] og [[Lykke Friis]] har afslået tilbuddet om at blive dekoreret.<ref>Opslag i [[Borger.dk]].</ref>

I [[2009]] vakte det opsigt, at departementschefen i [[Bendt Bendtsen]]s ministertid havde bedt om at få dekoreret [[Palle Skov Jensen]], ejeren af [[Jensen's Bøfhus]], med ridderkorset i [[2007]]. Palle Skov Jensen er personlig ven af den tidligere minister. Meget få erhvervsfolk modtager årligt et ridderkors, og først i [[2008]] fik eksempelvis [[Peter Straarup]], direktør for [[Danske Bank]] med 20.000 ansatte, et ridderkors. Endnu færre restauratører er gennem tiden blevet indstillet til denne ære.<ref>[http://www.dr.dk/Regioner/Fyn/Nyheder/Fynogoer/2009/03/29/103749.htm Bendtsen indstillede ven til Ridderkors – DR]</ref>

PersonerBærere kan fratages ordenen, hvis de bliver dømt for [[kriminalitet]]. Eksempler på personer, der har mistet ordenen af denne grund, erFx [[Peter Adler Alberti]] (1910), [[Erik Ninn-Hansen]] (1995) og [[Peter Brixtofte]] (2008).