Dannebrogordenen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Robotassisteret flertydig: SF - Ændrede link(s) til SF - Socialistisk Folkeparti
småret
Linje 2:
'''Dannebrogordenen''' er en dansk [[ridderorden]] indstiftet af [[Christian 5.]] i [[1671]] og senere forandret og udvidet. Christian 5. påstod, at han fornyede en orden indstiftet i [[1219]] af [[Valdemar 2. Sejr]], men det tjente uretmæssigt til at give ordenen historisk legitimitet.
 
Ordenens formelle grundlag er [[Frederik 6.]]s [[Åbent brev|åbne brev]] fra [[1808]] suppleret med senere reskripter. Enkelte bestemmelser i ordenens statutter fra [[1693]] er dog endnu gældende. Den regerende monark er ordensherre, og udnævnelser sker almindeligvis på grundlag af indstillinger, der har passeret et ministerium. Siden [[1951]] har kvinder kunnet optages i ordenen.
 
Dannebrogordenen uddeles af regenten uden en [[minister]]s [[underskrift]]. Alle ordenstegn skal leveres tilbage, når bæreren dør.
 
== Historie ==
Af Dannebrogordenens [[statut]]ter fra [[1. december]] [[1693]] fremgår det, at ordenen er en udmærkelse til dem, ''"som ved Dyd, tro Tieniste og mandige Bedrifter have giort sig frem for andre berømmelig"''. Ordenen havde i perioden 1671 til [[1808]] kun én klasse og kaldtes ofte ''det hvide Baand''. En "hvid ridder" skulle aflægge troskabsed til kongen. I begyndelsen kunne kun adelige og fyrstelige personer dekoreres, men i [[1679]] blev hierarkiet erstattet af en [[rangfølge]], der var betinget af placering i enevældens embedsvælde og ikke af adelig herkomst. Alligevel var det dog reelt stadig kun adelige personer, der fik ordenen, for samtidig fandtes indtil [[1730]] den såkaldte [[rangadel]], hvor indehaveren af en titel i de tre øverste klasser "automatisk" blev adelig. Efter 1730 optræder dog blandt riddernes tal enkelte høje officerer, som ikke var adelige.
 
[[Frederik 6.]] ændrede ved sin tronbestigelse 1808 (kgl. åbent brev [[28. juni]]) ordenen inspireret af [[Æreslegionen]] (oprettet af [[Napoleon]] [[1802]]), således at den fik flere grader. Den kunne nu tildeles personer uden for embedsværket og ''"belønne sande Fortienster, hos hvem de end findes"'' uafhængigt af rang og stand. Kongen understregede, at ikke kun militær tapperhed, men også ''"Nidkiærhed hos Embedsmanden, Fremskridt i Videnskab og Kunster, nye og heldige Anlæg i Landets Agerbrug, Industrie og Handel"'' samt generelle ''"Opofrelser for Konge, Fædreland og Medborgere"'' kunne hædres.
Linje 15:
Frederik 6. oprettede samtid [[Dannebrogordenens Hæderstegn]] (kgl. åbne breve af [[28. januar]] [[1809]] og [[18. januar]] [[1812]]), der blev omdøbt i [[1952]], og som nu sjældent uddeles. Dannebrogsmændenes Hæderstegn er et [[sølv]]kors, der kan tildeles såvel bærere af Dannebrogordenen som ikke-dekorede personer og personer uden for rangordenen.
 
Konsekvensen af reformen i 1808 blevvar, at mange flere personer kunne dekoreres. Ridderne før 1808 udgjorde en ret begrænset skare, hvoraf hovedparten var adelige og kun ganske få var borgerlige (ofte adlede) embedsmænd.
 
Ved reskript af [[21. februar]] [[1842]] sattes Storkommandør-klassen foran og over ordenens tre andre klasser, og der optoges nu kun fyrstelige personer som storkommandører.
Linje 55:
* [[Dannebrogordenens Hæderstegn]] (har selvstændig status, forkortes '''D.Ht.''', tidligere '''DM''')
 
Storkors-klassen giver ret til et våbenskjold til ophængningophængt i [[Frederiksborg Slotskirke]],. hvilketDet er foregået siden [[1694]]. Fra [[1961]] er det dog kun undtagelsesvis, at udenlandske ridderes våben ophænges. Insignierne skal ved ordensindehaverens død leveres tilbage til Ordenskapitlet.
 
Dannebrogordenen har hvidt ordensbånd med røde kanter. Ordenstegnet består af et hvidemaljeret guld- eller sølvkors (ridder-klasserne) med en rød kant og en kongekrone over den regerende monarks monogram. Forsiden bærer indskriften: "Gud og Kongen" og Christian 5.s monogram.
Linje 70:
Det er typisk ministeriernes [[departementschef]]er, der overvejer indstillingerne og sender dem videre til kabinetssekretæren. Når departementschefen og kabinetssekretæren er enige om at foreslå dekorering af en person, forelægges sagen af kabinetssekretæren for ordensherren.
 
Uddelingen af Dannebrogordenen følger et mere konservativt mønster sammenlignetend medde øvrige europæiske monarkiers ordensvæsener. Ordenen favoriserer tilknytning til staten og uddeles primært til loyale officerer, embedsmænd, diplomater og politikere for tro tjeneste. De kan forvente at få ordenen,{{forklar}} når de når et vist hierarkisk niveau i embedsværket eller [[Forsvaret]]s værn, har siddet 10 år i [[Folketinget]] eller tilhører en bestemt [[rangklasse]] eller en bestemt [[lønramme]] (typisk lønramme 36 i staten).{{kilde mangler|dato=Uge 19, 2012}}
Tidligere modtog en del erhvervsfolk et ridderkors, mens det i dag er relativt få danskere inden for erhvervslivet, som tildeles ordenen. Kun få kulturfolkkulturersonligheder modtager et ridderkors.
 
Indtil [[1909]] blev regeringens ministre pr. automatikautomatisk udnævnt til Kommandører af Dannebrog, når de tiltrådte, ligesomlige som de indtil da også fik udleveret en [[uniform]] og [[kårde]].<ref>[[Inge Adriansen]], ''Nationale symboler i det danske rige 1830-2000'', København: [[Museum Tusculanums Forlag]] 2003, s. 114. ISBN 87-7289-794-5</ref>
 
Politikere fra [[Enhedslisten]], [[Socialdemokratiet]], [[SF - Socialistisk Folkeparti|SF]] og [[Radikale Venstre]] afviser typisk at tage imod et tilbudt ridderkors, da deres partier ikke anerkender ordensvæsenet. Der er dog undtagelser, særligt blandt borgmestre. I stedet tilbydes disse polikere ofte at modtage [[Fortjenstmedaljen]], da den ikke forudsætter en troskabsed til monarken. Ikke kun politikere, men også fx musikeren [[Kim Larsen]] har takketsagt nej til et ridderkors (i [[2006]]). Larsen udtalte i en pressemeddelelse:
 
{{citat|Da jeg ikke synes, det sømmer sig for en gammel gadedreng og popsanger at føre sig frem med kors og bånd og stjerner, takker jeg pænt nej til ridderkorset ... Det kunne ellers have været hyggelig at ryge en smøg med dronningen inde i privaten - hvis hun ellers må for personalet.<ref>{{cite web|url=http://politiken.dk/kultur/article204072.ece|title=Kim Larsen: Nej tak til ridderkors|date=24. november 2006|publisher=''[[Politiken]]''|accessdate=14. april 2010}}</ref>}}
Linje 83:
{{citat|Selve ideen om at have et kongehus er en slags forbrydelse mod medlemmerne af samme og aldeles ude af trit med et moderne menneskesyn.<ref>[http://politiken.dk/kultur/article208462.ece Politiken, 5. december 2006]</ref>}}
 
Også finansminister [[Claus Hjort Frederiksen]]<ref>[http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1444028.ece "Nu siger han ja tak til dronningen"], ''[[Ekstrabladet.dk]]'', 3. november 2010.</ref> samt ministrene [[Kristian Jensen]] og [[Lykke Friis]] har afslået tilbuddet om at blive dekoreret.<ref>Opslag i [[Borger.dk]].</ref>
 
I [[2009]] vakte det opsigt, at departementschefen i [[Bendt Bendtsen]]s ministertid havde bedt om at få dekoreret [[Palle Skov Jensen]], ejeren af [[Jensen's Bøfhus]], med ridderkorset i [[2007]]. Palle Skov Jensen er personlig ven af den tidligere minister. Meget få erhvervsfolk modtager årligt et ridderkors, og først i [[2008]] fik eksempelvis [[Peter Straarup]], direktør for [[Danske Bank]] med 20.000 ansatte, et ridderkors. Endnu færre restauratører er gennem tiden blevet indstillet til denne ære.<ref>[http://www.dr.dk/Regioner/Fyn/Nyheder/Fynogoer/2009/03/29/103749.htm Bendtsen indstillede ven til Ridderkors – DR]</ref>
 
== Fratagelse af ordenen ==
Før 1808 blev kun to modtagere frataget ordenen: [[Peder Schumacher Griffenfeld]] (tildelt 12. oktober 1671, frataget 13. marts 1676) og [[Samuel Christoph von Plessen]] (tildelt 8. november 1693, frataget 1699).
 
PersonerBærere kan fratages ordenen, hvis de bliver dømt for [[kriminalitet]]. Eksempler på personer, der har mistet ordenen af denne grund, erFx [[Peter Adler Alberti]] (1910), [[Erik Ninn-Hansen]] (1995) og [[Peter Brixtofte]] (2008).
 
Efter [[Treårskrigen]] blev de officerer og embedsmænd i dansk tjeneste, som var gået over til fjenden og havde deltaget i det slesvig-holstenske oprør, frataget Dannebrogordenen, med mindre de havde fået [[amnesti]] af kongen.