Rosa Lux: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag) m Bot: Migrerer 1 interwikilinks, som nu leveres af Wikidata på d:q7367076 |
Uddybende teskt om Rosa Lux |
||
Linje 1:
<strong>Rosa Lux, diskjockey, cellist og meget andet, albumdebuterer flottest med den melankolsk dansable <em>Monsters</em>. Den er til tider fremragende og ni numre lang.</strong>
Rosali Batzer er født i 1976 og albumdebuterer i eget kunstnernavn med indeværende <em>Monsters</em>. Et vellykket og dansværdigt klubsmusikalsk album, der lader det stå ganske klart at Lux' tilgang til klubben ikke bare er som rum for fest, men også for fordybelse.
Her spindes pumpende bastråde i lyttevenlige tæpper af mangeartede vokalbidrag, ofte med flere minutters instrumentalt efterspil, der således også klargøre at<em> Monsters</em> i særdeleshed vel vil egne sig til danseklubberne, og måske netop i højere grad dér end i det pivate anlæg, hvor de ofte syv minutter lange popsange med efterslæb kan synes let enslydende for den opmærksomme lytter. Det er ingen skam, tværtom, blot en konstatering af, at Lux' debut i særdeleshed kommer til sin ret med det dansende korpus' flygtige opmærksomhed, hvor kun rytmens vellyd er altafgørende.
Og rytmisk vellyd er der i stimer, med fine detaljer samt velplacerede og -sungne vokale bidrag. Især må fremhæves søde Solveig Sandnes (<em>Å, Solveig</em>) og Randi Laubeks særegne (uden at blive skabet) titelvokal, foruden de andre ikke mindst: Martin Ryum (i flot duet) og Basim Alansar (på den fremmedartede "Mafish Kedah"). Og så skal naturligvis førstesingle og radiohit "Min klub først" fremhæves, opfulgt af denne kortere textivas, frembragt i de første gennemlytningers brus:
--- --- ---
Nummeret "Min klub først" med Alberte Windings karakteristiske vokal og sangskrivning, og ikke mindst præsentation af datteren Josefine Winding fremstår fabelagtigt; en gedigen fængende klubpopsang med overbevisende tyngde. Fornemmelsen af tilhørsforhold, levet liv og generationskamp bliver formidlet så glimrende, i samspillet mellem den velskrevne tekst og den tilbageholdende, nært anonyme musik, at selv undertegnede, der aldrig har befundet sig på en såkaldt "klub," kan forstå og fornemme netop hvorfor og hvordan klubben kan være vanedannende som samlingspunkt:
<em>"Det er lige her alle er<br>
vennerne<br>
i byen"</em>
Og ikke mindst bliver sangen stærk i sin smukke, om ikke rørende generationskamp mellem mor Alberte og datter Josefine, der blandt andet får førstnævnte til at synge de knugende linjer: <em>"... det er som om, det var sjovere før du kom,"</em> med en samtidig kærlighed og fritløbende frustration over at blive ældre (men ikke gammel, for søren!) og se sine egne (og andres) børn overtage ens "klub" - i alle ordets selviputtede medbetydninger. Datterens kontante linjer lyder endvidere, i al deres konsekvente afvisning:
"...
<em>Jeg planter mig flag<br>
der hvor du en gang stod</em>
<em>gamle jas,<br>
det er mærkeligt at du hænger her</em>
<em>ta' hjem min ven<br>
du bor her ikke mer'."</em>
En ganske smuk sang. Her får rock- (og formentligt også københavnsk natteklub)klichéen<em> I don't wanna grow up</em> og<em> forever young </em>en tiltrængt, befriende og ikke mindst, meget rørende dybde.
{{Infoboks musiker
|Navn = Rosa Lux
Line 6 ⟶ 35:
}}
{{dj-stub}}{{musikproducerstub}}
| |||