Versionen fra 7. mar. 2013, 20:52 redigér Addbot (diskussion \| bidrag) Botter 151.154 edits m Bot: Migrerer 56 interwikilinks, som nu leveres af Wikidata på d:q131130 ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 20. mar. 2014, 09:11 redigér fjern redigering Jhertel (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 4.303 edits m →‎Narkose: Korrekturlæsning og småjusteringer. Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 22: {{Uddybende\|Universel anæstesi}} Narkose indebærer, at hele kroppen, inklusive hjernen, bedøves. Patienten er dermed bevidstløs. Denne metode anvendes fx, hvis man skal operere på steder, hvor lokalbedøvelse er umulig. Børn bliver næsten altid lagt i fuld narkose, selv ved mindre kirurgiske indgreb. Også voksne kan lægges i narkose. Narkose bruges også ved [[elektrochok]]behandlinger, men det er fordi der gives muskelafslappende stoffer, så elekrochokket ikke skal medføre uhensigtsmæssige, stærke muskelsammentrækninger, der kan give knoglebrud. Der er totalt hukommelsestab for selve elektrochokket, så man lægger kun patienten til at sove, fordi det er ubehageligt at opdage, at man er ved at blive "lammet". Samme bedøvelsesmetode anvendes til ubehagelige røntgenundersøgelser og lignende. Der anvendes ikke rutinemæssigt muskelafslappende stoffer til anæstesi. Ved en række [[Hjerte (organ)\|hjerte]]- og [[lunge]]lidelser planlægger speciallægen i anæstesiologi strategien for anæstesien ud fra lidelsernes art, og hvilken slags kirurgisk indgreb, der skal foretages. Der er ikke ført bevis for at den ene type bedøvelse er bedre end den anden, men der er evidens for, hvilke kombinationer af anæstesimetoder man skal anvende ved bestemte operationstyper, og hvordan man skal tage hensyn til eventuelle hjerte-karlidelser. Men man kan således ikke sige, at den ene hovedtype anæstesi er bedre eller dårligere end den anden, det afhænger fuldstændigt af omstændighederne. Narkose bruges også ved [[elektrochok]]behandlinger, men det er fordi der gives muskelafslappende stoffer, så elekrochokket ikke skal medføre uhensigtsmæssige, stærke muskelsammentrækninger, der kan give knoglebrud. Der er totalt hukommelsestab for selve elektrochokket, så man lægger kun patienten i narkose, fordi det er ubehageligt at opdage, at man er ved at blive "lammet". Anæstesi er et område indenfor [[anæstesiologi]].▼ Samme bedøvelsesmetode anvendes til ubehagelige røntgenundersøgelser og lignende. Der anvendes ikke rutinemæssigt muskelafslappende stoffer til anæstesi. På danske sygehuse varetager anæstesiafdelingerne typisk følgende opgaver:▼ 1. Fuldbedøvelse, lokalbedøvelse og regional bedøvelse.▼ 2. Intensiv behandling. Ofte respiratorbehandling og behandling af kredsløbsforstyrrelser.▼ 3. Præhospital behandling.▼ 4. Smertebehandling.▼ 5. Katastrofemedicin.▼ ~~6. Interhospital transport.~~ ~~7. Hjerte- lungegenoplivning.~~ Ved en række [[Hjerte (organ)\|hjerte]]- og [[lunge]]lidelser planlægger speciallægen i anæstesiologi strategien for anæstesien ud fra lidelsernes art og hvilken slags kirurgisk indgreb, der skal foretages. Der er ikke ført bevis for at den ene type bedøvelse generelt er bedre end den anden. Men der er evidens for, hvilke kombinationer af anæstesimetoder der er bedst at anvende ved bestemte operationstyper, og hvordan man skal tage hensyn til eventuelle hjerte-karlidelser. ▲Anæstesi er et område ~~indenfor~~inden for [[anæstesiologi]]. ▲På danske sygehuse varetager anæstesiafdelingerne typisk følgende opgaver: ▲1.# Fuldbedøvelse, lokalbedøvelse og regional bedøvelse. ▲2.# Intensiv behandling. Ofte respiratorbehandling og behandling af kredsløbsforstyrrelser. ▲3.# Præhospital behandling. ▲4.# Smertebehandling. ▲5.# Katastrofemedicin. # Transport mellem hospitaler. # Hjerte-lunge-genoplivning. [[Kategori:Anæstesi\| ]]

Anæstesi: Forskelle mellem versioner