Jævndøgn: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Sætning: "Jævndøgn er de to døgn om året hvor nat og dag er lige lange overalt på Jorden" er tilføjet et '(næsten)' der linker til National Geographic Danmark side: "Myten om forårsjævndøgn holder ikke" m mere nyanceret forklaring på begr ..
Ja
Linje 1:
[[Fil:Solhverv.svg|thumb|right|300px|Årstider]]
'''Jævndøgndin mor''' er de to [[døgn]] om året hvor [[nat]] og [[dag]] er ([http://natgeo.dk/folk-og-kultur/lokale-skikke/foraarsjaevndoegn-myte-om-den-foerste-foraarsdag-punkteret næsten]) lige lange overalt på [[Jorden]], '''forårsjævndøgn''' (på den nordlige halvkugle) cirka [[21. marts]] og '''efterårsjævndøgn''' (ligeledes) cirka [[22. september]]. [[Solen]] passerer da [[himlens ækvator]] og har dermed [[deklination (astronomi)|deklinationen]] 0 grader.
 
Jævndøgnspunkterne opstår når ekliptika og himlens ækvator skærer hinanden. Det er almindeligt på den nordlige halvkugle at lade '''sommerhalvåret''' starte ved forårsjævndøgn og '''vinterhalvåret''' tilsvarende ved efterårsjævndøgn – og modsat på den sydlige halvkugle. De to "halvår" er efter denne definition ikke lige lange, idet sommerhalvåret (på den nordlige halvkugle) – hvis man tæller dage – er næsten en uge længere. Det skyldes, at Jordens bane om solen er [[Ellipse|elliptisk]], og at vi er i en periode, hvor den nordlige del af [[jordens akse]] hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer), mens Jorden er i den fjerneste del af sin bane. Ifølge [[Keplers love|Keplers anden lov]] bevæger Jorden sig langsommere derude.