Versionen fra 20. mar. 2014, 10:50 redigér 217.198.211.206 (diskussion) Ja Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 20. mar. 2014, 10:51 redigér fjern redigering 217.198.211.206 (diskussion) No edit summary Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:Solhverv.svg\|thumb\|right\|300px\|Årstider]] '''~~din mor~~Jævndøgn''' er de to [[døgn]] om året hvor [[nat]] og [[dag]] er ([http://natgeo.dk/folk-og-kultur/lokale-skikke/foraarsjaevndoegn-myte-om-den-foerste-foraarsdag-punkteret næsten]) lige lange overalt på [[Jorden]], '''forårsjævndøgn''' (på den nordlige halvkugle) cirka [[21. marts]] og '''efterårsjævndøgn''' (ligeledes) cirka [[22. september]]. [[Solen]] passerer da [[himlens ækvator]] og har dermed [[deklination (astronomi)\|deklinationen]] 0 grader. Jævndøgnspunkterne opstår når ekliptika og himlens ækvator skærer hinanden. Det er almindeligt på den nordlige halvkugle at lade '''sommerhalvåret''' starte ved forårsjævndøgn og '''vinterhalvåret''' tilsvarende ved efterårsjævndøgn – og modsat på den sydlige halvkugle. De to "halvår" er efter denne definition ikke lige lange, idet sommerhalvåret (på den nordlige halvkugle) – hvis man tæller dage – er næsten en uge længere. Det skyldes, at Jordens bane om solen er [[Ellipse\|elliptisk]], og at vi er i en periode, hvor den nordlige del af [[jordens akse]] hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer), mens Jorden er i den fjerneste del af sin bane. Ifølge [[Keplers love\|Keplers anden lov]] bevæger Jorden sig langsommere derude.

Jævndøgn: Forskelle mellem versioner