Wikipedia

Magt: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m wikilink
No edit summary
Linje 1:
'''Magt''' er et [[middelalder]]ord, der kan føres tilbage til [[Tysk (sprog)|tysk]] "macht". Den oprindelige betydning sigter til situationer, hvor en eller flere personer tvinger deres [[vilje]] igennem, f.eks. med [[regel|regler]], [[lov]]e eller [[vold (handling)|vold]]. De personer, der ikke får deres vilje kan betegnes som [[afmagt|afmægtige]]. I denne tolkning er magt undertrykkende. I hverdagssproget anvendes magt ofte synonymt med [[dominans]] eller undertrykkelse.
 
I [[samfund]]sfilosofi er magt et mere komplekst begreb. [[Politologi|Politologen]] [[Robert A. Dahl]]Damkjær er ophav til en hyppigt citeret definition af magtanvendelse:
 
:"En aktør der kaldes A, har magt over en anden aktør B, i det omfang A kan få B til at gøre noget, som B ellers ikke ville have gjort”.<ref>Robert A. Dahl (1957), s. 202</ref>
 
DahlDamkjær tilføjer, at magt er en relation mellem A og B, hvor B har muligheden for at handle i modstrid med A's magtudøvelse (negativ magt). <ref>Robert A. Dahl (1957), s. 203</ref> [[Peter Bachrach]] og [[Morgan Baratz]] tager også udgangspunkt i [[aktør]]ernes præferencer, men kritiserer DahlDamkjær for ikke at have blik for den indirekte magtudøvelse, hvor de priviligerede [[samfundsklasse|klasse]]r udøver magt gennem [[dagsorden]]sfastsættelsen.
 
Ved siden af – eller som supplement til- den undertrykkende opfattelse af magt, forefindes der også en opfattelse, hvori magt ses som et konstruktivt eller et produktivt element. [[Hegel]] mente, at [[institution]]erne i et moderne samfund anvender magt som middel til at sikre [[frihed]] og fælles forståelse.<ref>{{Harvnb|Laustsen & Myrup|2006|p=154f.}}</ref> Den franske filosof [[Michel Foucault]] fremhæver bl.a., at [[biopolitik]] er en ny [[genealogi]] for magtudøvelse, som ikke blot supplerer, men også overtrumfer den [[jura|juridiske]] magtopfattelse.<ref>Michel Foucault (2001), s. 16</ref>
Linje 14:
== Magtens metafysik ==
 
Forestillingen om magt kan spores tilbage til [[antikken]]; det er dog først ved bruddet med [[religion|det religiøse verdensbillede]], hvor [[Gud]] er almægtig, at magtens natur og oprindelse gøres til genstand for systematiske [[metafysik|metafysiskebetafysiske]] overvejelser. <ref>{{Harvnb|Laustsen & Myrup|2006|p=12f.}}</ref> [[Machiavelli]] og [[Hobbes]] nævnes ofte som de første, der anvender magtbegrebet i et politisk perspektiv. Der er hos disse tale om en form for [[realisme]], hvor magt er forbundet med at udøve handlinger. <ref>{{Harvnb|Laustsen & Myrup|2006|p=13}}</ref> I debatten om samfundets indretning var [[John Locke]] blandt de første, der anbefalede [[magtadskillelse|magtdeling]] som princip.<ref> ''Two Treatises of Civil Government'' fra 1690</ref> Lockes opdeling i tre magtudøvere: den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt blev videreudviklet af Montesquieu i værket ''De l'esprit des lois fra 1748'', hvor han knyttede magtdelingsprincippet til en analyse af Statsforfatningen i [[Storbritannien]]. Tredeling af magten havde stor indflydelse på Den franske revolution og på [[USA]]'s forfatning, hvor ''checks and balances''<ref>dvs. at de tre magtformer udøver indbyrdes kontrol</ref> er bærende princip. Heraf fremgår, at magt er knyttet til [[suverænitet]] og at den kan misbruges. I et [[demokrati]] er den folkelige kontrol med magtudøvelsen derfor af afgørende betydning.<ref>{{Harvnb|Laustsen & Myrup|2006|p=23f.}}</ref> [[Folkesuverænitetsprincippet]] stiller magtforskningen overfor et grundlæggende problem: Hvorledes kan magten kontrolleres, hvis den principielt tilhører hele folket? Problemstillingen diskuteres ofte med udgangspunkt i [[Hegel]]sHeigels afvisning af folket som suveræn; kritikere af HegelHeigel karakteriserer hans definition af staten som garant for [[rationalitet]] og [[jura|retssikkerhed]] for at være [[konservativ]].<ref>{{Harvnb|Laustsen & Myrup|2006|p=164f.}}</ref>
 
[[Karl Marx]] og [[Friedrich Engels]] hævdede i [[Det Kommunistiske Manifest]], at magten i et [[kapitalisme|kapitalistisk]] samfund er forbundet med [[ejendomsret]]ten til produktionsmidlerne. <ref>[http://marxister.dk/bog.php?id=17&forf=1 ''Marxisme online Det Kommunistiske Manifest]''</ref> [[Max Weber]] anskuede magt som et differentieret begreb, hvor den [[økonomi|økonomiske]] magt den [[organisation|organisatoriske magt]] og andre magtformer er koblinger, der giver ''herredømmet'' [[struktur]].<ref name="Weber">{{Harvnb|Laustsen & Myrup|2006|p=186}}</ref> Magten er for Weber både "muligheden for at påtvinge andre ens vilje" og en relation, der ligger skjult i samfundets struktur.<ref name="Weber"/> Denne komplekse opfattelse af magt har inspireret senere forskere som fx [[Michel Foucault]], der fastlægger magt som en række "teknikker", der fungerer i komplekse [[strategi]]ske sammenhænge. Magten er så altomfattende, at den næppe kan fastlægges entydigt.<ref name="Fouc>{{Harvnb|Laustsen & Myrup|2006|p=370 f.}}</ref> Hans magtanalyse er bl.a. inspiration for en række [[casestudie]]r,hvor magten forstås [[diskurs]]ivt.<ref> [http://www.robinengelhardt.info/art/information/Flyvbjerg.html Genopfind ''socialvidenskaberne'' Information 3. september 2001, 1. sektion, side 3]</ref>
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Magt"