Magt: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Økonom, fjerner ændringer fra 37.49.129.148 (diskussion | bidrag) |
||
Linje 1:
'''Magt''' er et [[middelalder]]ord, der kan føres tilbage til [[Tysk (sprog)|tysk]] "macht". Den oprindelige betydning sigter til situationer, hvor en eller flere personer tvinger deres [[vilje]] igennem, f.eks. med [[regel|regler]], [[lov]]e eller [[vold (handling)|vold]]. De personer, der ikke får deres vilje kan betegnes som [[afmagt|afmægtige]]. I denne tolkning er magt undertrykkende. I hverdagssproget anvendes magt ofte synonymt med [[dominans]] eller undertrykkelse.
I [[samfund]]sfilosofi er magt et mere komplekst begreb. [[Politologi|Politologen]] [[Robert
:"En aktør der kaldes A, har magt over en anden aktør B, i det omfang A kan få B til at gøre noget, som B ellers ikke ville have gjort”.<ref>Robert A. Dahl (1957), s. 202</ref>
Ved siden af – eller som supplement til- den undertrykkende opfattelse af magt, forefindes der også en opfattelse, hvori magt ses som et konstruktivt eller et produktivt element. [[Hegel]] mente, at [[institution]]erne i et moderne samfund anvender magt som middel til at sikre [[frihed]] og fælles forståelse.<ref>{{Harvnb|Laustsen & Myrup|2006|p=154f.}}</ref> Den franske filosof [[Michel Foucault]] fremhæver bl.a., at [[biopolitik]] er en ny [[genealogi]] for magtudøvelse, som ikke blot supplerer, men også overtrumfer den [[jura|juridiske]] magtopfattelse.<ref>Michel Foucault (2001), s. 16</ref>
Linje 14:
== Magtens metafysik ==
Forestillingen om magt kan spores tilbage til [[antikken]]; det er dog først ved bruddet med [[religion|det religiøse verdensbillede]], hvor [[Gud]] er almægtig, at magtens natur og oprindelse gøres til genstand for systematiske [[metafysik|
[[Karl Marx]] og [[Friedrich Engels]] hævdede i [[Det Kommunistiske Manifest]], at magten i et [[kapitalisme|kapitalistisk]] samfund er forbundet med [[ejendomsret]]ten til produktionsmidlerne. <ref>[http://marxister.dk/bog.php?id=17&forf=1 ''Marxisme online Det Kommunistiske Manifest]''</ref> [[Max Weber]] anskuede magt som et differentieret begreb, hvor den [[økonomi|økonomiske]] magt den [[organisation|organisatoriske magt]] og andre magtformer er koblinger, der giver ''herredømmet'' [[struktur]].<ref name="Weber">{{Harvnb|Laustsen & Myrup|2006|p=186}}</ref> Magten er for Weber både "muligheden for at påtvinge andre ens vilje" og en relation, der ligger skjult i samfundets struktur.<ref name="Weber"/> Denne komplekse opfattelse af magt har inspireret senere forskere som fx [[Michel Foucault]], der fastlægger magt som en række "teknikker", der fungerer i komplekse [[strategi]]ske sammenhænge. Magten er så altomfattende, at den næppe kan fastlægges entydigt.<ref name="Fouc>{{Harvnb|Laustsen & Myrup|2006|p=370 f.}}</ref> Hans magtanalyse er bl.a. inspiration for en række [[casestudie]]r,hvor magten forstås [[diskurs]]ivt.<ref> [http://www.robinengelhardt.info/art/information/Flyvbjerg.html Genopfind ''socialvidenskaberne'' Information 3. september 2001, 1. sektion, side 3]</ref>
|