Korsfæstelse: Forskelle mellem versioner

I 440 f.Kr gik [[Athen]] ind på Milets side i en konflikt mellem [[Samos]] og [[Milet]] om kontrollen over [[bystat]]en [[Priene]]. Efter ni måneders [[belejring]] overgav Samos sig til den athenske [[flåde]], og blev tvunget til at nedrive sine bymure og overlade sin flåde til Athen, samt betale en erstatning på 1.500 talenter. Dertil skal [[Perikles]] have beordret alle trierarker (officerer på krigsskibe) og [[marinesoldat]]er henrettet ved korsfæstelse på torvet i Samos. Straffemetoden kaldtes ''apotympanismos''. Efter ti dages korsfæstelse blev hovedskallen knust med køller, og den døde smidt udenfor bymuren uden begravelse. ''Apotympanismos'' var den ene af de to etablerede henrettelsesforme i Athen, og blev kun benyttet i særlig graverende tilfælde. Den anden var at tømme et bæger med saft af [[skarntyde]], som [[Sokrates]] gjorde. <ref>Tord Østberg: ''Alkibiades og Aten'' (s. 53), forlaget Dreyer, Oslo 2013, ISBN 978-82-8265-033-5</ref>man korsfæster stadig små børn og